Data på millioner af hotelgæster har ligget frit tilgængeligt på internettet
Oplysninger på millioner af hotelgæster har ligget frit tilgængeligt på en Amazon Web Services S3 bucket
Det skriver Engadget.
De mange data stammer fra virksomheden Prestige Software, som har lavet reservationsplatforme til blandt andet Hotels.com, Booking.com og Expedia.
I den åbne S3 bucket har der blandt andet været oplysninger om navne, betalingsoplysninger, ID-numre og detaljer om reservationer. Nogle af oplysningerne går tilbage til 2013.
Det er uklart, hvor lang tid den store datamængde har ligget frit tilgængelig, og det ifølge Engadget vides det heller ikke, om der er nogen, som har misbrugt oplysningerne.
Prestige Software har bekræftet, at det er selskabet, der har haft oplysningerne liggende, og sikkerhedshullet er efterfølgende blevet lukket.
