Data-kaos i norske myndigheder: It-fejl kan have påvirket straffesager

13. januar 2020 kl. 14:003
Data-kaos i norske myndigheder: It-fejl kan have påvirket straffesager
Illustration: monticello / bigstock.
Den norske rigsadvokat er blevet bekendt med fejl i brugen af et it-system til analyse af trafikuheld. Data fra systemet indgår blandt andet i straffesager, der nu skal undersøges til bunds.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Fejl i et dataværktøj hos det norske vejvæsen kan have betydet, at forkerte oplysninger har været med til at afgøre straffesager.

Det skriver norsk TV2.

Værktøjet CrashCube bruges til at trække data ud af biler, der har været involveret i trafikuheld, og de fortolkede data bruges i både udtalelser og rapporter fra det norske vejvæsen, som blandt andet indgår i straffesager.

Derfor har Rigsadvokaten i Norge nu med øjeblikkelig virkning nedlagt forbud mod at bruge udtalelser og rapporter fra det norske vejvæsen som bevis, hvis CrashCube har været anvendt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge den norske Rigsadvokat er man blevet bekendt med fejl i både udtræk og fortolkning af data fra CrashCube, og nu skal det undersøges til bunds, hvor mange straffesager data fra værktøjet har indgået i.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
14. januar 2020 kl. 13:42

Det er én ting, at beviser i straffesager er fejlbehæftede (for nu at udtrykket det meget pænt) og at folk kan blive dømt forkert eller for hårdt (og omvendt, men det er til at leve med).

Det er noget helt andet, at nogen er uenige i hastighedsbegrænsningerne, generelt eller lokalt. Det sidste er ikke en datafejl (med mindre Vejvæsnet da bruger Apple Maps).

2
14. januar 2020 kl. 13:24

Med den danske mastedata sag in mente. Det her er et problem for retssikkerheden. Ingen anklaget har jo mulighed for at kunne forsvare sig imod de beviser som digitalt kan fremlægges.

Her er det blot inkompetence, men jo mere af den slags der kommer, jo lettere vil det være at kunne få dømt dissidenter.

1
14. januar 2020 kl. 09:51

Meget interessant. I DK er vi ikke forvent med begrundelse for tiltagene. Eks fartgrænser på vejen er det rene rod og uden nogen som helst logisk sammenhæng. På Motorveje er der to dominerende 130 og 110. Alligevel finder man omkring København grænser helt ned til 60 altså uden tilkørseler og med midterværn. Andre steder eks. Gedser Lanevej 2 sporet uden noget som helst midterbegrænsninger en lande vej med 90km/h. Rundt omkring København finder man 70, 80 km/h på veje uden midterrabat enkelte med et lille sikkerhedsværn og med tilkørsler etc. Hvordan kan man så finde på at gøre en mortorvej som Lyngbyvejen berettiget til så lav en grænse som 60 km/h. Det er fuldstændigt volapyk. Begrundelse og retningslinier efterlyses?