Danskudviklet business intelligence forstår menneskesprog

Det danske softwarehus Targit har på 10 måneder omskrevet hele koden, så softwaren blandt andet kan forstå en sætning i helt normalt sprog.

I stedet for at spørge en kollega eller søge på internettet for at finde ud af, hvilke knapper der skal trykkes på for at få lavet en graf, der sammenligner de seneste to måneders salgstal, så ville det være rart, hvis softwaren kunne forstå almindelig dansk.

Det er den udfordring, som det danske softwarehus Targit har sat sig for at løse med en helt omskrevet version af selskabets business intelligence-værktøj.

»Vi har altid haft en ambition om at kunne tage den komplekse databaseverden og gøre den tilgængelig for alle brugerne i virksomheden,« siger teknisk direktør Morten Middelfart fra Targit til Version2.

Targit har derfor arbejdet med at knytte de forretningstekniske begreber sammen med funktionerne i softwaren, så man så at sige kunne sammensætte en sætning i form af begreber ved at vælge en sekvens af udtryk.

Nu har selskabet så taget skridtet fuldt ud og gjort det muligt at skrive en sætning i normalt talesprog i programmet, som derefter analyseres og omsættes til dét, programmet gætter på er det, brugerne gerne ville.

»Før kunne man formulere en lidt kluntet 'sætning' og betjene programmet ved at kende forretningsbegreberne. Nu kan vi tage fri tekst som eksempelvis 'jeg vil egentligt gerne se mine kunder'. Så sorterer programmet i ordene og laver en præsentation af dataene,« forklarer Morten Middelfart.

Skærmdump fra testudgaven af Targits nye tekstgenkendelse og visualisering

Targit har selv udviklet softwaren til analyse af de skrevne sætninger og gjort den sprogneutral, så den fungerer i alle de 14 sprog, som programmet oversættes til.

Softwaren identificerer nøgleordene i sætningerne og kan eksempelvis derudfra vurdere, om brugeren har brug for en rapport eller en analyse.

»Vi vil gerne have, at du kan bruge en naturlig sætning og ikke en rigid struktur. Systemet kommer så med forslag, som du kan korrigere og for eksempel tilføje flere objekter. Systemet lærer også, hvis du for eksempel hellere vil se en graf i stedet for en tabel,« siger Morten Middelfart.

Targit har brugt 10 måneder på at omskrive hele softwaren fra grunden, og har søgt om patenter på de dele af programmet, der handler om at forstå normalt sprog.

»Vi har taget vores erfaringer helt tilbage fra 1996 og gik så for 10 måneder siden i gang med at skrive det hele om. Det er det største projekt, jeg har været med til i Targit, og jeg har været her siden starten. Jeg er ekstremt stolt af, hvad vores udviklere har kunnet nå på 10 måneder,« siger Morten Middelfart.

Den nye udgave af Targits software har også fået indbygget kunstig intelligens på andre områder, så det eksempelvis kan komme med et kvalificeret forslag, hvis brugeren sidder med et datasæt og beder om at få vist en difference eller et gennemsnit, uden at brugeren skal skrive en formel som i et regneark.

Derudover har Targit udnyttet omskrivningen af softwaren til at implementere en række af de nye principper for visualisering af business intelligence-data, som har vundet indpas de sidste par år.

Targits software er primært rettet mod Microsoft Dynamics-kunder, men cirka en tredjedel af selskabets kunder benytter andre platforme, som også er understøttet af den nye version.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
Mikael Kristensen

Jeg synes det er ret sejt, at det er sprogneutralt på 14 sprog. Det har ikke været en nem opgave at løse på så kort tid.

Hvordan får man adgang til at se patent ansøgningerne?
Jeg har selv arbejdet med fritekst parsing med udgangspunkt i Stanfords NLP parser, så det vil da være interessant at se, hvordan TargIT griber det an og hvilke dele, der er konkret patenterbare i forhold til det eksisterende.

Men godt gået. Glæder mig til at se det i funktion :-)

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017

Affecto has the solution and the tools you need

According to GDPR, you are required to be in control of all of your personally identifiable and sensitive data. There are only a few software tools on the market to support this requirement today.
13. sep 2017