Danskstiftet spilgigant lander stor aftale: Skal hjælpe amerikansk militær

17. august 2022 kl. 06:51
Unitys techdemo 'Enemies'
Kortfilmen 'Enemies' viser, hvad Unity har opnået indenfor 3D-grafik. Illustration: Unity.
Unity har indgået en aftale med selskabet CACI, der leverer løsninger til det amerikanske militær. Aftalen kommer et år efter, at medarbejdere udtrykte bekymringer for at udvikle software til militærbrug.
Artiklen er ældre end 30 dage

Spilmotoren Unity er en af de mest brugte blandt spiludviklere i hele verden. Men selskabet bag spilmotoren, Unity Technologies, har i en længere periode udvidet forretningen til at levere software til et større marked end bare spiludviklere. 

En af de nye kunder er det amerikanske militær. Det skriver Kotaku.  

Unity Technologies har indgået en treårig aftale med selskabet CACI International, der leverer løsninger til det amerikanske militær indenfor luftefterretning, overvågning og rekognoscering. 

Det fremgår af Unity Technologies seneste kvartalsregnskab. Her skrives der, at aftalen skal være med til at gøre Unity til »den fortrukne realtids 3D-platform indenfor fremtidens system design og simulationsprogrammer i den amerikanske regering,« og at den vil indbringe dem flere millioner dollars. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Aftalen falder blot et år efter, at Unity-medarbejdere udtrykte bekymring over Unitys 'GovTech'-projekt, der blandt andet skulle udvikle AI og machine learning til USAs forsvar.

»Det meste arbejde med Unitys AI bruges også til at understøtte projekter for regeringen, hvilket er med til at gøre det svært at vide, hvor meget man egentlig bidrager til disse projekter,« sagde en anonym kilde til Vice dengang. 

Det lader til, at der er godt gang i forretningen hos Unity, der fornylig har afvist et købstilbud på over 100 milliarder kroner

Unity Technologies blev stiftet i København af de tre it-iværksættere David Helgason, Joachim Ante og Nicholas Francis tilbage i 2003. Selskabet har nu hovedkvarter i den amerikanske by San Fransisco. 

Artiklen fortsætter efter annoncen


 

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger