Danskernes personlige oplysninger er til salg for højestbydende på nettet

Illustration: leowolfert/Bigstock
Undersøgelse: Generelt bekymrer danskerne sig om at beskytte privatlivet på nettet, men samtidig er flere ikke blege for at give personlige oplysninger væk, hvis de får det rette tilbud.

Privatlivet på nettet ligger de fleste af danskerne på sinde, viser en spørgeskemaundersøgelse fra Ingeniørforeningen IDA og Erhvervsstyrelsen.

Men kun til en vis grænse. For en stor del af danskerne er det nemlig kun et spørgsmål om at få det rette tilbud, før de giver nogle personlige oplysninger væk.

54 pct. af de adspurgte er bekymrede for deres privatliv, når de færdes på nettet, viser undersøgelsen. Der er dog samtidig en vis afmagt at spore, for halvdelen mener således også, at det overhovedet ikke kan lade sig gøre at beskytte privatlivet på nettet.

Men tilbyd folk gratis produkter, rabatter og konkurrencer, så vil mellem hver tredje og halvdelen af brugerne afgive personlige data, som de ellers ikke ville give. Har brugerne samtidig en stor interesse i virksomhedens produkter eller ydelser, så er halvdelen klar til at opgive personlige oplysninger ud over det sædvanlige.

Samtidig - og i kontrast til dette - har historier i medierne om hackerangreb, lækager og it-sikkerhed på det seneste betydet, at 55 pct. af de adspurgte er blevet mere urolige i forhold til, at virksomheder skal have adgang til personlige data.

Det viser undersøgelsen, som baserer sig på 2.000 svar fra et repræsentativt udsnit af befolkningen. Undersøgelsen er foretaget af analysefirmaet Userneeds for IDA og Erhvervsstyrelsen.

Hvis tilbuddet er godt nok …

På trods af folks stigende uro omkring virksomheders adgang til personlige data, så er det for mange alligevel alligevel kun et spørgsmål om, at tilbuddet er godt nok for, at de udleverer deres oplysninger.

Knap en tredjedel af de undersøgte ville således i nogen grad acceptere at gå med et fitness-armbånd, der videresendte helbreds- og motionsoplysninger til forsikringsselskabet mod at få 25 pct. i rabat på forsikringen. 57 pct. ville svare nej til tilbuddet ifølge undersøgelsen.

Og hvis tilbuddet drejer sig om bilforsikringen, så er villigheden til at dele personlige oplysninger endnu større. Her vil størstedelen (45 pct.) gå med til at installere en boks i deres bil, som overvågede deres kørsel mod at få 25 pct. nedslag i forsikringen. 33 pct. svarede nej, mens 17 pct. svarede, at de ikke har nogen bil.

Der ser også ud til at være en vis forvirring omkring, hvad der er personlige oplysninger, at spore.

Mens stort set samtlige af de adspurgte opfatter personnummeret og helbredsoplysninger som private, så er det kun 53 pct., der opfatter politiske og religiøse holdninger som private. Og det på trods af at de i persondataloven er beskrevet som ‘følsomme oplysninger om menneskers private forhold’.

Flertal genbruger passwords på tværs af tjenester

Folks generelle omgang med kodeord er en blandet landhandel, viser undersøgelsens resultater.

Mens omkring en fjerdedel af de adspurgte i undersøgelsen har forskellige passwords til alle tjenester på nettet, så er det langt fra det generelle billede af danskerne.

71 pct. genbruger således kodeordene på tværs af tjenester, om end undersøgelsen ikke siger noget om, hvilke tjenester kodeordene typisk går igen på.

Endelig har en tyvendedel af de undersøgte svaret, at de genbruger det samme kodeord på tværs af alle tjenester.

De mest populære tjenester i prioriteret rækkefølge er netbank, e-boks, Facebook, YouTube, Outlook, Gmail og Facebook Messenger ifølge undersøgelsen.

15 pct. af brugerne benytter sig af den danske sports-app Endomondo, der for nylig blev opkøbt af det amerikanske sportstøjfirma Under Armour.

Anonymitetsværktøjer er ikke brugervenlige nok

Noget kan tyde på, at anonymitetsværktøjer som VPN-tjenester og Tor-browseren ikke er helt brugervenlige nok.

68 pct. af de adspurgte i undersøgelsen har nemlig svaret, at de i højere eller mindre grad ville bruge værktøjer til at skjule deres identitet, lokalitet og lignende, hvis de var lette at bruge. Samtidig ønsker omkring halvdelen altid eller ofte at færdes anonymt på nettet.

Omvendt er det kun tre pct. af brugerne, der ofte eller altid benytter sig af Tor eller en lignende browser til at sikre anonym adgang til nettet. 6 pct. gør det en gang imellem, 7 pct. gør det sjældent, mens 76 pct. aldrig gør brug af særlige browsere til at anonymisere deres færden på nettet.

Læs hele undersøgelsen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Frithiof Jensen

Der er et par forskelle på hvad en privat person gör og en "större spiller", for eksempel, Statens Serum Institut;

For det förste ejer jeg mine egne data som jeg kan göre med hvad jeg vil,
For det andet er der jo begränsede muligheder for at validere de data jeg välger at "sälge",
For det tredie så er skaden fra enkeltpersoners dumhed forholdsvis begränset - til enkeltpersonerne selv,
For det fjerde, så tager det tid og kräver arbejde at få brugbare data ud af enkeltpersoner.

Det er ikke slet ikke det samme at jeg lyver på nettet for at vinde en iPad, som når Staten og diverse bandit-firmaer (offentlige og privat ejede - så vi ikke glemmer nogen) direkte sälger mine validerede(!), extra-personlige(!!) data uden at jeg hverken samtykker, får noget at vide om det, eller får en andel i profitten!

Laila Jasmin Pedersen

Det er en tankevækkende artikel, omend det ikke undrer mig, at det forholder sig sådan.

Der spilles på 2 vinkler samtidigt - personers grådighed og de selv samme personers opfattelse af at "det er jo kun på internettet, så det er jo ikke farligt".

Jeg har tidligere slået til lyd for at uddannelse i sikkerhed på internettet burde være obligatorisk, da de færreste har forståelse for, at deres adfærd på internettet ikke burde være anderledes end, når de går på gaden og bliver stillet over for det samme.

Måske kan spørgsmålene være uskyldige, men stedet hvor man bliver ledt hen for at svare på spørgsmålene, er måske ikke. Derved er der mulighed for at kompromittere ens pc, således at al information, der er til stede på ens pc bliver blotlagt. Og tro nu ikke at opdateret anti-virus-software eller firewall altid kan beskytte. Forsigtighed må og skal altid være første forsvarslinie - grådighed (ala Nigeria-brevene) er noget, som man skal undertrykke. Når vi har opgivet vores private oplysninger, så kan vi ikke trække dem tilbage - selvom EU's databeskyttelsesdirektiv skulle gøre dette muligt.

Jens Jönsson

da de færreste har forståelse for, at deres adfærd på internettet ikke burde være anderledes end, når de går på gaden og bliver stillet over for det samme.

Problematikken er at i den virkelige verden, der er vi beskyttet på mange området af lovgivningen, se bare på f.eks. dørsalgsloven.

Samme lovgivning tilpasset Internet burde eksistere, men det er jo ikke ligefrem noget politikerne står i kø for at lave. De har mere travlt med at overvåge vores gøren og laden på nettet...

Christian Kraft

Vi er nok så hellige som danskere. Vi skal jo overholde menneskerettighederne, og disse er jo for mange den nye religion efter at vi har forladt religion generelt (nej, jeg er ikke religiøs)
Men jeg ser et skred i at visse menneskerettigheder skal forsvares uanset konsekvenser - som fx at udstille andre menneskers religion som mindreværdig eller ved at nedgøre mennesker generelt, mens andre menneskerettigheder - som fx retten til et privatliv - lader vi gerne give køb på.
Hvor pokker er Danmark på vej hen? Ok, ja, hvis man ikke har noget at skjule (mest lamme kommentar men den kommer altid) så vil vi da gerne have at myndighederne overvåger alt hvad vi laver. Men hvis nogen siger at vi ikke kan sige at en anden gud er dum, så kommer vi helt op på barrikaderne.
Det vigtige her er måske: Lige nu tror vi sådan nogenlunde på at "myndighederne" bruger vores privatliv på en fornuftig måde, men det er desværre aldrig sket i historien før at HVIS myndighederne KAN gøre noget, så VIL det også blive brugt. Ikke kun overfor terrorister men også overfor mindre skattesvindlere, sort arbejde, hvor er du om natten osv. Er det virkeligt dette samfund vi vil have?
Orwell roterer i graven - han forudsagde det hele men kunne ikke forestille sig hvor langt vi SELV er ved at acceptere at gå...
Jeg har boet i totalitære stater de sidste 5 år, men min største bekymring er at vi danskere SELV er ved at indlumre - i demokratiets navn sågar - ind i noget der er endnu værre. Vågn op! Alle har ret til et privatliv. Vil du gerne have at andre ser mens du har sex med din kone? Vil du gerne have at din kone og politiet kan se at du gik en omvej på vej hjem fra arbejdet - og at alle ved hvem du evt mødtes med? Vil du gerne have at din arbejdsgiver ved at du sad 4 timer på en bæverding igår?
Ok, jeg ville aldrig i et personligt selskab med en muslim sige at Muhammed er et svin. Aldrig. Men jeg ville ENDNU mindre fragive mig retten til at kunne sidde med nøre venner eller min kone og være: privat.
Så stop dette hierarki af menneskerettigheder.
For mig er alle rettigheder lige vigtige, men lige nu ser jeg at vi fravælger 5-10 menneskerettigheder for at opnå een enkelt. Nemlig retten til at håne. Ja, jeg kan også håne, og det gør jeg lige nu, men vil jeg ofre stort set alle andre menneskerettigheder for det? Nej!

Kjeld Flarup Christensen

da de færreste har forståelse for, at deres adfærd på internettet ikke burde være anderledes end, når de går på gaden og bliver stillet over for det samme.


Jeg har på et tidspunkt været på gaden for at samle underskrifter for et parti, så det kan stille op til Folketinget.

For at gøre dette skal jeg altså få vildt fremmede mennesker til at afgive deres CPR nummer på gaden.

så er det kun 53 pct., der opfatter politiske og religiøse holdninger som private.

Dertil skal så måske lige siges at netop politisk og religion også er noget som mange har en interesse i at missionere omkring, hvorfor man følgeligt opnår størst effekt ved ikke at holde dette privat.

Helt igennem så er det egeninteressen som driver det, selvom jeg nok synes at nogen får for lidt igen i de eksempler der nævnes.

Log ind eller Opret konto for at kommentere