Danskernes it-færdigheder halter bagefter

Samfundet kan hente en gevinst på 40 mia. kr., hvis it-kompetencerne i Danmark hæves. Næsten halvdelen af danskerne er deciderede it-svage.

Lige ved 40 procent af dansker har ringe it-færdigheder, og 18 procent er slet ikke med på it-vognen. Det viser den første samlede undersøgelse over danskernes it-færdigheder, som Teknologisk Institut netop har udarbejdet for Videnskabsministeriet og IT- og Telestyrelsen.

Formålet med målingen er at få sat tal på danskernes it-færdigheder, så udviklingen kan måles.

Rapporten deler danskerne op i fire grupper, hvor 0 karakteriserer ingen it-færdigheder og 3, at man er rigtig god.

20 procent eller hver femte dansker har aldrig brugt en computer, og yderligere 18 procent har it-færdigheder, svarende til niveau 1, hvilket vil sige, at de ingen erfaring har eller ingen rutine.

Ifølge rapporten er gruppen, som aldrig anvender it, karakteriseret ved en klar overvægt af personer med kort uddannelse og af ældre medborgere. Blandt borgerne uden it-færdigheder er næsten halvdelen uden for arbejdsstyrken, hvilket blandt andet omfatter pensionister, efterlønnere og førtidspensionister.

Også niveau 1 (svage it-færdigheder) har klar overvægt af lavtuddannede og en vis overvægt af ældre. Men også en stor andel af de 30-59 år angiver, at de som hovedregel er uinteresseret i nye teknologier, at de ofte kun anvender IKT som underholdning, og at de oplever, at de har et begrænset behov og få anledninger til at anvende it.

Rapporten har også regnet på, hvad det vil betyde for samfundsøkonomien, hvis danskernes it-færdigheder øges, og beregningerne viser, at der er milliarder at hente - eller helt præcist 79 milliarder kroner, hvilket svarer til 5 pct. af det danske bruttonationalprodukt.

Udgifterne til et kompetenceløft, der vil bringe danskerne på niveau 3, vil beløbe sig til 38 milliarder kroner, har Teknologisk Institut beregnet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Ebbe Hansen

eller en systemfejl, når så mange danskere ikke har interesse for at sætte sig ind i mine genvordigheder?

Jeg mener bare, hvis det eneste du har brug for er at lave en rapport til chefen eller en mail til moster Kurt, hvorfor skulle du så interessere dig for et mere intenst forhold til sikkerhed og teknik.

Når du kørerbil er du rimeligt ligeglad med, hvordan der kommer lys i lyskrydset. Og på samme måde bør det imø være med it for menige brugere. Systemerne skal indrettes så det ikke kræver stort andet af brugeren end at han genkender tegnene på tastatur og skærm og adressen på mod tageren.

Indtil der kommer simple, sikr(ed)e og nemt betjente brugerflader er 'de 40%' lovligt undskyldt. Og uddannelse vil langt hen ad vejen blive spilt - fordi interessen ikke findes og fordi problemet vil blive løst af andre veje.

  • 0
  • 0
Kristian Thy

Før du bliver sluppet ud i en bil har du taget et kørekort til 10-15.000 og lagt omkring 50 timers arbejde i det. Det er derfor lyskrydsene virker - ligesom "lyskrydsene" på IT-området virker for dem af os, der har brugt tid på at sætte os ind i det.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere