Danskerne svinger kreditkortet på nettet som aldrig før: Rekordstor stigning i webshopping

Væksten i danskernes webshopperi er nu så stor, at vi snart kan overhale vores ellers e-handelsivrige naboer i Sverige og Norge.

Danskerne er i den grad ved at tage handlen på webshops til sig - og det med en iver, så vi kan overhale de to andre skandinaviske landes meget høje niveau.

I alt omsætter danske webshops nu for 70,4 mia. danske kroner, viser nye tal fra Dansk E-handel 2016-rapporten.

»I de 10 år vi har taget temperaturen på e-handlen i de nordiske lande, har vi ikke set noget lignende: Med 20 procent vækst på ét år er Danmark uden sammenligning dét land i Norden, der vokser mest. Det er en monumental udvikling, der overgår alle forventninger og sætter en tyk streg under, hvorfor e-handel er en seriøs udfordrer til den fysiske detailhandel«, udtaler Henriette Høyer, der er Head of Sales i DIBS Payment Services, der leverer betalingsløsninger og er en del af Nets, ifølge en pressemeddelelse.

Analysen baserer sig på svar fra i alt 5.000 respondenter.

E-handlen i Norge ligger på et niveau, der svarer til 72 mia. danske kroner og i Sverige på 79 mia. danske kroner.

Ifølge nøgletallene fra den årligt tilbagevendende rapport er dansk e-handel vokset med ca. 11,7 mia. danske kroner i omsætning fra 2015 til 2016.

Det svarer til en stigning på 20 procent, hvor stigningen året før var på 8 procent.

»Med en fremgang de sidste 5 år på 70 procent er der udsigt til, at dansk e-handel kan overgå den norske og svenske e-handel indenfor de næste par år, hvis udviklingen fortsætter,« siger Henriette Høyer.

DIBS: Brugervenligheden er afgørende

Flere og flere danskere vælger at handle over nettet i takt med, at teknologien udvikler sig og brugervenlighed og sikkerhed forbedres, mener DIBS. De sidste tre år er der sket mere i form af vækst og teknologisk udvikling end i de forgange 15, tilføjer selskabet.

Årsagen til stigningen i e-handlen skal også findes i en kraftig vækst indenfor handel på mobile enheder. I dag har 45 procent af danskerne handlet via mobilen eller tablet ifølge rapporten.

»Vores kæreste eje (mobilen, red) bærer vi i dag overalt. Vi kigger på mobilen et utal af gange i løbet af dagen, og derfor er det naturligvis ikke mærkeligt, at e-handlen fra de mobile enheder vok-ser eksplosivt. Faktum er, at det om blot nogle år vil blive endnu lettere at betale via din mobil, eftersom næsten al udvikling inden for betalingsløsninger på nettet har fokus på netop denne kanal, og dét øger forbruget. Det kommer aldrig til at gå langsommere end i dag,« vurderer Henriette Høyer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 10:31

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017