Danskerne skal rustes mod cyberangreb med temamåned fra Digitaliseringsstyrelsen og CFCS

Live-hacking events, oplæg og en bootcamp er eksempler på aktiviteter i en ny fællesoffentlig cybersikkerhedsmåned.

Oktober er dedikeret til at være den første danske såkaldte cybersikkerhedsmåned, der skal øge danskernes viden om digital sikkerhed og ruste dem bedre mod cybertrusler.

Det skriver både Digitaliseringsstyrelsen og Center for Cybersikkerhed. Begge organisationer er arrangører af cybersikkerhedsmåneden.

Den særlig temamåned vil bl.a. omfatte en kampagne fra Digitaliseringsmåned, der skal sætte fokus på de vigtigste digitale trusler og forsøg på digital svindel, som danskerne ofte møder i deres hverdag. Bag kampagnen står også KL og Danske Regioner i samarbejde med politiet, Finans Danmark og Center for Cybersikkerhed.

Men cybersikkerhedsmåneden vil også omfatte ekspertoplæg om cybertruslen, og om hvad virksomheder og myndigheder kan gøre for at forebygge sikkerhedsbrud.

Og på kulturnatten vil cyberspecialister demonstrere, hvordan det er muligt at hacke sig ind i it-systemer. Endelig vil der blive afholdt en stor bootcamp for myndigheder om den internationale sikkerhedsstandard ISO 27001.

Baggrunden for initiativet er, at de digitale trusler bliver flere og angrebene mere avancerede, lyder det fra Digitalingsstyrelsen:

»Netop derfor skal danskerne lære at beskytte sig selv endnu bedre imod it-kriminelle og andre, der forsøger at få adgang til og misbruge deres digitale oplysninger. I cybersikkerhedsmåneden kan mange gode kræfter i fællesskab udbrede kendskabet til, hvordan vi hver især kan øge vores digitale sikkerhed og tryghed,« siger Rikke Hougaard Zeberg, der er direktør i Digitaliseringsstyrelsen, ifølge en meddelelse.

Thomas Lund-Sørensen, chef for Center for Cybersikkerhed i Forsvarets Efterretningstjeneste, fastslår, at cybertruslen er blevet et grundvilkår for danske virksomheder og borgere.

»Fokus er derfor nu på, hvordan vi beskytter os mod den, ikke bare som borgere, men som samfund. Med den nationale cybersikkerhedsmåned får vi i Danmark endnu en anledning til at fokusere på cybersikkerhed, således at vi sammen bedre kan løfte opgaven med at ruste det danske samfund mod cybertrusler,« siger han.

Den nationale cybersikkerhedsmåned ligger i forlængelse af den fælles europæiske cybersikkerhedsmåned, der er faciliteret af det europæiske cybersikkerhedsagentur, ENISA.

Læs mere her med et program, der løbende opdateres.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
John Foley

Igennem 7 år har jeg forsøgt at få bla. Digitaliseringsstyrelsen og Erhevrsstyrelsen, FE og CFCS og andre offentlige myndigheder til at gennemføre en årlig cybersikkerhedsmåned, hver år i oktober måned, inspireret af den fælles europæiske cybersikkerhedsmåned, der er faciliteret af det europæiske cybersikkerhedsagentur, ENISA.
Først nu efter de mange år tager det offentlige Danmark fat på det som alle øvrige EU lande for længst har gennemført med stor succes.
Jeg fik ved mine utallige henvendelser til relevante myndigheder mange og helt hen i vejret forklaringer på, hvorfor man ikke kunne facilitere en national cybersikkerhedsmåned i regi af den fælles europæiske cybersikkerhedsmåned.
Men nu, langt om længe, og med ca. 7 års forsinkelse samt en hård og intesiv kamp, er det lykkedes. Bedre sent end aldrig, men alligevel lidt flovt at der skulle gå så lang tid.

  • 3
  • 0
Hans Nielsen

Næste månede er det noget andet vi skal belæres om, og til jul nogle helt trede.

Sikkerhed er jo ikke noget man smørre på til sidste, men noget som skal indtænkes fra start.

Dette alt for sent halvhjertet forsøg, på at vise at man er berettiget til alle de mange milliarder man bruger på julefrokoster og taxikørsel. Svaren til at bruge tid og krafter på at fjerne minefelter, mens krigen stadigt raser.

Så længe at det ikke er direkte fyringsgrund uden pention og eftervederlag i det offenlige, til ansvarlige og ledelse, hvis man ikke overholde best practice omkring sikkerhed så nytter dette tiltag ikke ret meget.

Ud over fyring, så stop og fjernelse af alle bonuser og ligende i de styrelser og ministere som har haft data brud, eller ikke overholder det basale i internet sikkerhed. Samt stop for mulighed for avancering.

Muligheder er mange, hvis man virkeligt mente at datasikkerhed var vigtigt.

Som stop af indkøb af alt software og hardware men kendte bagdøre, eller med dårligt sikkerhed historik. Hvor sikkerheden ikke er tænkt ind fra start, som en basis del af systemet, men smurt på som et tyndt lag ikke virkende fernis.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize