Danskerne giver fortabt på hver anden formular på Borger.dk

Det her er et klassisk problem for "besparelses it" i en kultur hvor succeser besltuttes og ikke måles.

Problemet ligger nok i at borger.dk mere er en løsning på udkig efter et problem end en løsning på et velbelyst problem, bemærk iøvrigt at ingen successufulde retail firmaer med en successfuld websupport benyttet et system der tilnærmelsesvist ligner det borger.dk bruger.

Gennerelt set er trenden fra de firmaer der faktisk operere med web-betjæning er at alle komplekse formularer håndteres via et call center, og at bruger vente formularer altid er meget simple. Man har med borger.dk simpelthen ignoreret de lavthængende frugter og forsøgt at løse noget ingen tidligere har været istand til.

Generelt set.
Jeg går da sommetider ind i formularer og bestiller på forskellige sites uden at gennemføre det. Somme tider er det nødvendigt for at find uf af en process eller informationer de skal have.

Som sagt oven over, tror jeg en del skyldes at man ofte først midtvejs i processen finder ud af hvilken information/papirer man skal bruge for at fuldføre, og man så derfor stopper. For så at starte forfra senere når relevant info er fundet. Jeg har da tit været nød til at starte med at udfylde en formular for overhovedet få en ide om hvilken info jeg skal bruge.

Kunne være det hjalp hvis man viste en liste for hver formular inden man overhovedet startede på den om hvad man skal have klar af info/papirer for at fuldfure.

Problemet er at reglerne og organisationer bagom er komplekse. Man kan ikke laver enkelte formularer til udfyldning af komplekse data.

må systemerne finde ud af borgerne.
De folkevalgte er valgt af befolkningen først og fremmest for at servicere denne - det fører de sig da heftigt frem med i tiden op til et valg... ;-) ;-( ;-) - undskyld, jeg skal lige finde en grimasse, der kan passe - men når de er hoppet op på flæsket, får piben sjovt nok en anden lyd, der hedder: Det offentliges bekvemmelighed.
Digitaliseringen er en af de muligheder det offentlige har for at holde borgerne på bekvem afstand, og hvis de digitale skranker var et supplerende tilbud, ville det være fremragende, for selvfølgelig vil digitaliseringen tage over i takt med at den bliver attraktiv som medie - og befolkningen lærer og ønsker at benytten den, dér hvor den fungerer.
Som supplerende tilbud, ville de ekelte digitale løsninger derfor også nemt kunne målles i effektivitet på kriteriet: Bliver de benyttet eller ej. Men det er selvfølgelig alt for farligt at udsætte sig for en objektiv målemetode, hvis man er folkevalgt, så derfor så benyttes tvang som argument for benyttelsen. Kritik kan på de betingelser så desværre kun blive til mudderkastning, men det er jo et miljø, som politikere færdes hjemmevandt i, og derfor lettere kan håndtere.
Uanset mudderets kvalitet gælder det, atså længe "virkningsgraden" på digital henvendelse til det offentlige er under 99,999 %, er den ikke god nok, sammenlignet med direkte skrankehenvendelse eller brevform - uanset den ene eller anden tekniske forklaring her på.
En forklaring på, hvorfor noget ikke fungerer, hjælper nemlig ikke den, som står med problemet, og så har det offentlige sviget sin kerneopgave.