Danskerne gider ikke reparere pc’er - de smider dem ud

Danskernes elektronikdimser bruger dobbelt så meget strøm som for 10 år siden, og kun hver tiende får repareret deres defekte computer, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

En ny rapport (PDF) fra Danmarks Statstik kortlægger nu danskernes it-vaner set ud fra et miljøvenligt perspektiv.

I rapporten viser det sig at der er sket en fordobling af elforbruget til it over de sidste 10 år. Gennemsnitlig bruger en dansk familie 3000 kroner årligt på strøm til it og elektronik. Det er sammenlagt 700 millioner kroner årligt alene for computere.

Det er heller ikke ligefrem strømforbruget, som afgør hvilke computere, der bliver langet over disken. 44 procent af de danske computerkøbere har angivet at strømforbrug har nogen eller stor betydning, når de skal købe nyt. Pris og hardwarespecifikationer er ikke overraskende de vigtigste faktoer.

Én ud af tre er helt ligeglade med om computeren er miljøvenlig.

Når den gamle computer går i stykker så køber de fleste danskere en ny. Kun 10 procent af danskerne har inden for det seneste år fået repareret sin computer, mens 39 procent har købt en ny. 73 procent har aldrig fået repareret en computer.

Det kan hænge sammen med at det er forholdsvist dyrt at få fikset en defekt computer, mens priserne for en ny konstant falder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (26)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jens Bech

En bekendt snublede med et glas hvidvin over sin MacBook Pro 15". Applebutikken skulle have over 9000 kroner for at reparere den! Han købte en ny brugt for 6500 kroner i stedet.
Bare et eksempel på hvorfor folk ikke får tingene repareret. Jeg har til dato aldrig set positive reperationshistorier. Før vi får sådanne, kommer der ikke gang i reperationerne. Priserne ligger i et leje der kun kan betegnes som rip-off!

  • 13
  • 0
Emil Moe

Det er heller ikke ligefrem strømforbruget, som afgør hvilke computere, der bliver langet over disken. 44 procent af de danske computerkøbere har angivet at strømforbrug har nogen eller stor betydning, når de skal købe nyt.

Mangler der ikke noget der? Eller måske ikke.. Det fremgår bare lidt tvetydigt.

  • 4
  • 0
Peter Andersen

Det kan hænge sammen med at det er forholdsvist dyrt at få fikset en defekt computer, mens priserne for en ny konstant falder.

Jeg "reparerer" mange computere, alt for mange, men betalingen er som regel også en flaske rødvin eller noget god chokolade. "Defekterne" en ofte en spoleret Windows (winrot), driverproblemer, virus, java (NemID) eller andet software-relateret. Ret sjældent er der tale om hardwarefejl.

Det er typisk tidskrævende - hvis f.eks Windows skal re-installeres, opdateres, drivere og programmer reetableres osv - og tager man ned i den lokale it-biks er det ikke ualmindeligt at man skal slippe 600-1100 kr/timen. Det betaler sig selvfølgelig ikke... Og jeg har endnu ikke mødt en "almindelig" PC ejer der var klar over mulighederne for at lave en factory-reinstall, endsige turde kaste sig ud i det..

Så det smerter mit miljø-hjerte at se en bekendt, med en måske 1½ gammel "perfectly good computer!" der bare ikke fungerer, og råde vedkommende til at glemme det og købe en ny - men det er desværre ofte det bedste bud, med mindre jeg har lyst til at bruge min egen søndag på at arbejde for en æske Merci chokolade...

  • 11
  • 0
Søren Rosendal Jensen

I rapporten viser det sig at der er sket en fordobling af elforbruget til it over de sidste 10 år. Gennemsnitlig bruger en dansk familie 3000 kroner årligt på strøm til it og elektronik. Det er sammenlagt 700 millioner kroner årligt alene for computere.

Har du ikke regnet forkert? Snarere 7 milliarder kroner?

  • Søren
  • 0
  • 0
Jan Vennike

Og jo mere folk går over og bruger bærbare, jo mere køb-og-smid væk vil der være.

Det er jo stort set kun værksteder der kan fikse en bærbar - en stationær kan man jo bare selv (stort set) selv opgradere eller skifte den defekte komponent i. Hvis man fx taber en cola i sit tastatur på den stationære, er det kun tastaturet man skal skifte - ikke hele pc'en.

Jeg har 3 stk defekte rimelige dyre 17" bærbare stående derhjemme, som jeg egentlig skulle fikse for forskellige bekendte - de var lige præcis kommet ud over de 2 års reklamationsret, da skærmen er død eller lignende - men jeg måtte sige til vedkommende at jeg ikke kunne finde ud af at fikse den fordi det var en bærbar + det højst sandsynligt ikke kunne betale sig at få et værksted til det. Så min mission blev blot at hive data ud af dem og så smide dem ud.

Hvorimod min egen stationære er blevet løbende opgraderet/repareret, så jeg tror faktisk at den ældste del i den pt er omkring 5-6 år gammel og den er stadig kørende - har lige smidt en SSD i den og så kan den lidt igen.

  • 6
  • 0
Andreas Rønne-Hansen

For omkring en måned siden, gik bundkortet på min Lenovo Thinkpad W500 efter 3 års tjeneste. En uge efter garantien var gået.
Jeg ringede ind, og fik garantien forlænget med 30 dage, hvorefter entede den ind til reperation. Da computeren var reperaret (10 dage senere, der plejer kun at gå 5 - men der var lidt snak om den skulle have lavet nogle slitage skønhedsfejl mod betaling) fik jeg den tilbage og den kører nu helt fint.

Så det kan nogle gange betale sig at give lidt ekstra :-)

  • 2
  • 0
Doc Nielsen

Jeg har haft den samme stationære computer siden 99. Alle delene i den er dog ikke de samme som dengang. Med tiden har jeg skiftet bundkort og CPU, ram og grafikkort, harddiske, kabinet og strømforsyning, men altid har en del fra den gamle overlevet til den nye. Laptops/bærbare kan bare ikke betale sig, for hvis én lille dims ryger, så er hele maskinen mere eller mindre ubrugelig, og lige til at smide ud.
Når nogen engang bygger en laptop hvor alle delene IKKE er loddet direkte på bundkortet, så tror jeg den laptop bliver meget populær. Blandt os nørder, og nørders venner, altså.

  • 6
  • 0
Jimmy Christiansen

Skal du ikke bruge en pc der kan køre et krævende spil eller hård CAD eller ligende.
Så er en nettop jo rigeligt, og der er ikke mange dele der kan skiftes i den.
Næsten alt sidder på bundkortet, og næste generation af mini- nano- eller pico-ITX bundkort er billigere og hurtigere samt bruger mindre strøm end forgængeren.
Så de få dele der kan skiftes er hurtigt skiftet. Man skal jo ikke længere bøvle med lyd- grafik- net- og scsi-kort. Alt nødvendigt er onboard og virker sammen, intet bøvl med irq'ere etc. :o)

  • 0
  • 2
Jesper Poulsen

Jeg bygger stationære maskiner til de folk i familien og omgangskredsen der ikke kan selv. Mange vil så gerne have en bærbar til at stå i et hjørne og lave en stationærs opgaver. Den tanke plejer de at slå ud at hovedet når jeg fortæller dem, at den er til at smide ud hvis noget går defekt i den. De stationære er ægte modulopbyggede, så de er lige til at fikse.

Og jeg siger da aldrig nejtak til god mad og godt selskab i bytte for et kig i PC-kassen. :-)

Ergonomien i en bærbar er heller ikke optimal. Det kræver en dockingstation, ekstern skærm, eksternt tastatur og en mus at højne ergonomien. Og hvis maskinen aldrig er med på farten, så er der ikke rigtigt noget der taler for en bærbar.

Den stationære har yderligere en klar fordel, hvis man har hang til lidt computerspil der er mere avanceret end 7-kabale og Edderkop.

  • 2
  • 0
Venligst Slet Min Bruger

Ergonomien i en bærbar er heller ikke optimal. Det kræver en dockingstation, ekstern skærm, eksternt tastatur og en mus at højne ergonomien. Og hvis maskinen aldrig er med på farten, så er der ikke rigtigt noget der taler for en bærbar.

Langt de fleste familier jeg kender har en bærbar efterhånden, og det er der et par grunde til:

  1. De kan sidde med den ved sofabordet og tjekke mail osv.
  2. De kan gemme den af vejen når de ikke skal bruge den
  3. Den skal ikke stå og optage et helt hjørne som en stationær kan.

Stationære maskiner har rigtig mange fordele, men til den slags brug er det spild af plads, i mine øjne.

  • 5
  • 1
Jesper Poulsen

Langt de fleste familier jeg kender har en bærbar efterhånden, og det er der et par grunde til:

De kan sidde med den ved sofabordet og tjekke mail osv.
De kan gemme den af vejen når de ikke skal bruge den
Den skal ikke stå og optage et helt hjørne som en stationær kan.

Jeg kender også rigtigt mange der har en bærbar, men samtlige bærbare er stationært placeret. De bliver aldrig flyttet. De bliver aldrig pakket væk. Det er aldrig med på rejse. De står blot det samme sted og er tændte stort set hele tiden.

Senest har jeg måttet skifte en disk i en bærbar. 54°C er altså for meget til en notebookdisk. Nu sidder der en SSD i den i stedet og så håber vi på, at den holder lidt længere end den mekaniske forgænger.

Det eneste der optager plads ved en moderne stationær er skærmen og tastaturet - de selvsamme komponenter der optager plads ved en bærbar. Problemet er bare, at en bærbar har en elendig ergonomi. Skærmen sidder for lavt og vinkles forkert ift. optimale læseforhold og tastaturet er for lille og for tæt på skærmen.

  • 1
  • 0
Jesper Poulsen

I pc'er er det heller ikke længe siden

Det er ca. 10 sockets for AMD's vedkommende og mere end 5 for Intel's vedkommende. Det er faktisk lang tid. Jeg har haft 7 CPU'er i den tid. Ca. 20 bundkort. 8 grafikkort (7 der har været 3D-accelererede). 15 harddiske, hvoraf de seneste 5 er i daglig drift. I løbet af de 15 år er jeg gået fra 50 GB diskplads til 8 TB diskplads i daglig drift. I det perspektiv er 15 år meget lang tid.

Der har været andre hardwaremæssige problemstillinger sidenhen. Men IRQ-problemer - nope. Det er længe glemt.

  • 0
  • 0
Per Frederiksen

Desktop computere er modulære, og man kan til en vis grad selv udskifte/reparere. Ellers kan man som regel få en god ven til at hjælpe med at fixe den mod symbolsk betaling.

Laptops er ikke modulært opbygget, er lavet i de tyndeste og letteste materialer, og bliver bragt med overalt og behandlet som s***.

Konklusion Laptops går i stykker!

Derfor har jeg i mange år anbefalet at man, ved køb af et arbejdsredskab som skal med på farten, beslutter sig for hvor længe det skal holde/bruges, og så tilkøber garanti/forsikring, som dækker i den ønskede periode. Hvis man ikke kan få en ordentlig total garanti/total forsikring ved den forhandler hvor man køber sin laptop, så kan jeg anbefale edbforsikring.dk - man skal blot tegne forsikringen indenfor 14 dage efter købet.

Reperation af en laptop kan nemt koste 30-70% af nypris. En 4 årig total forsikring kan fås for ca. 25% af nypris. Og efter 4 år er det alligevel på høje tid at få opdateret kræfterne i sin bærbare computer.

Vil man ikke betale 25% extra for sin bærbare (for at sikre at den virker i 4 år), så kig på MM-Vision.dk's 2-årige Laptop service/garanti ordning - som er inklusive i prisen!
Der kan man få renset og trimmet sin laptop 2 gange i løbet af to år. I min optik en genial løsning for folk som ikke kan/gider selv.

Jeg ved godt at private ikke er plejer at kigge på total-cost-of-ownership på deres laptops, men man kan slippe for en masse bøvl, besvær, usikkerhed og ærgelse hvis man bare tænker sig en lille smule om i købssituationen.

  • 2
  • 0
Michael Eriksen

IMHO er segmentet "personlig computer" i en opbrudstid. Den traditionelle desktop PC siver stille og roligt over i (hjemme)server-segmentet, hvor power og fleksibilitet er hjørnestenen.

Spillekonsollerne har allerede ædt det meste af spillene - kun de allermest avancerede spil kræver en high-end PC nu om dage.

De ultra mobile brugere har allerede for et tiår siden taget server/client modellen til sig og rejser kun med en USB-nøgle i bagagen i erkendelse af at der altid er en computer på destinationen med internetforbindelse, og man bare kobler sig op mod ens hjemme/arbejdsserver med et banalt klientprogram på USB-nøglen.

"Low end" er ved at blive omdefineret af brug-og-smid-væk computere som Raspberry PI og VIA APC til under 50 USD for et board. Til Raspberry PI kan man endda printe sit eget papkabinet! Der bør nok indføres pant på disse computere :-)

I sofasegmentet har tabletten/pad'en taget teten.

Den eneste platform der ikke længere er plads til er den bærbare computer. Jo til specialformål som fx forskning på Antarktis osv. men ikke til private og virksomheder.

  • 2
  • 0
Lars Hansen

Den eneste platform der ikke længere er plads til er den bærbare computer. Jo til specialformål som fx forskning på Antarktis osv. men ikke til private og virksomheder.

Når vi tænker så langt frem, kan vi ligeså godt tænke det til ende, og konkludere, at det i fremtiden kun er et spørgsmål om visning og styring af data (idag skærm og andet periferi udstyr), i det alt andet streames via netværket (spil, applikationer und so weiter).

Så er det spændende, med styring via ens tanker, og hvor langt man kan tage den tanke i forhold til at sammensmelte menneske og maskine og selvfølgelig, mennesker som sådan.

Hasta la vista - resistance is futile.

  • 0
  • 0
Jens Bech

Amerikanerne "går til den!" når jeg studerer Youtube, så vender man bunden i vejret på laptoppen og fjerner batteriet. derpå skruer man alle skruer ud inklusive dem i de små låg. Maskinen vendes og man har fået lokaliseret den skrue der måske er gemt under en tast, hvor tastaturet kan løsnes og fjernes i sin helhed. Kabler disconnectes med forsigtighed. Strømforsyningen til skærmen har to stik man kan fjerne og LCD skærmen kan tages ud af rammen efter skruerne i kanten under plastpropperne er aftaget. Alt skulle være lige til at gå til. Vi er bare ikke rigtig begyndt på det i Danmark. Vi er for bange..;-)

  • 1
  • 0
Henrik Mikael Kristensen

Den eneste platform der ikke længere er plads til er den bærbare computer. Jo til specialformål som fx forskning på Antarktis osv. men ikke til private og virksomheder.

Jeg kan ikke erklære mig helt enig.

Jeg kan efterhånden kun se brugen af stationære PC'ere i steder, hvor det absolut er nødvendigt med mere CPU kraft end en laptop kan levere. Raspberry Pi er mere interessant for hobbyister, skoler og steder, hvor man evt. ønsker en specialfunktion, en tynd klient, eller hvis man virkelig ikke har råd til mere. Det er også fint, for det skal der være plads til.

Men med indtoget af Macbook Air, bliver laptop segmentet omdefineret til tyndere og lettere maskiner med SSD og ingen optisk drev, dvs. nærmest solide plast- eller aluminiums-"slabs" med tastatur uden indre bevægelige dele. CPU kraften er efterhånden rimelig til de fleste opgaver. Risikoen for at de går i stykker pga. slag, er formindsket meget. Det gør en rigtig letvægtslaptop mere attraktiv, og flere fabrikanter bygger dem nu.

Personligt prøver jeg at holde mængden af hardware på et minimum. Den stationære PC røg ud for 5 år siden, og jeg har ikke tanker om at indføre den igen i virksomheden, da laptoppen æder meget mindre strøm, larmer mindre og har egen backupstrømforsyning i form af et batteri.

  • 0
  • 0
Thomas Vestergaard

Vi er bare ikke rigtig begyndt på det i Danmark.


Det er så let - især hvis man kan få fingrene i maintenance manualen for den pågældende computer.

Jeg har flere gange repareret både min bedre halvdels Acer og min egen ThinkPad.

Udover førnævnte manual, er det eneste der kræves et godt sæt værktøj (skruetrækkere, pincetter, etc.); også tålmodighed og is i maven, når maskinen ikke lige starter med det samme, når man har glemt at forbinde tænd-knappen til motherboard'et. ;-)

  • 1
  • 0
Jacob Larsen

Den eneste platform der ikke længere er plads til er den bærbare computer. Jo til specialformål som fx forskning på Antarktis osv. men ikke til private og virksomheder.

Jeg er ikke enig. Men måske det er fordi jeg selv sidder i et job i en privat virksomhed hvor jeg har brug for at kunne sådan noget som at compile Android ude i "felten". Og jeg kan ikke regne med stabil nok internet forbindelse til at kunne tage fat i en compile farm derhjemme. Alan Cox har denne kommentar til hvad Android compilering er for en størrelse: https://plus.google.com/111104121194250082892/posts/PcxGn4kksJy - derfor har jeg brug for det største skrummel af en laptop som jeg stadig kan slæbe med på et fly. Ultrabooks og den slags er for Marketing, men der er altså stadig folk der skal lave alt det som Marketing lover ;-)

  • 1
  • 0
Per Erik Rønne

Den eneste platform der ikke længere er plads til er den bærbare computer. Jo til specialformål som fx forskning på Antarktis osv. men ikke til private og virksomheder.

Du synes at se fuldstændig bort fra en ganske bestemt gruppe privatbrugere. Unge under uddannelse. Computerrummene på skolerne er under afvikling, og eleverne forventes selv at tage en laptop med i skoletasken. De kan så på skolen få installeret nødvendigt programmel som MatLab, IDL, Maple eller Mathematica (bruges på Københavns Universitet i mat-fys gruppen).

Jeg kan såmænd blot fra følgende kursus (datalogi for fysikere):

http://sis.ku.dk/kurser/viskursus.aspx?knr=142350

citere følgende krav:

Bemærkninger: Det forudsættes at den studerende medbringer en laptop med Matlab installeret.

I øvrigt kan man sagtens få en computer, også en laptop, til at holde mere end en 2-3 år. Min 11 år gamle Mac Pro (G4/867 QuickSilver) kører stadig udmærket, selv om den kun kan køre op til OS X Leopard (eller PPC Linux), og min seks år gamle MacBook, som jeg lige har forsynet med en 1T harddisk, kører også uden problemer. Den skulle da gerne kunne holde en 3-5 år endnu.

Køber man fra starten et kvalitetsprodukt (og indrømmet, så får man det ikke til de billigste priser) er holdbarheden mere begrænset af muligheden for at opgradere til et OS der kan køre de applikationer, man har brug for, end af at maskinen går i stykker.

I øvrigt er en laptop også et nødvendigt krav for forskere og universitetslærere. Husk på at de skal kunne medbringe dem til forelæsninger og seminarer, hvor de skal kunne kaste tingene op fra laptop-skærmen til en storskærm der kan ses af hele auditoriet. Auditorium 1 på HCØ har forresten plads til 450 elever, samtidig. Bruges på 1. års faget MatIntro, blok 1, som man har fundet det nødvendigt at køre i tre hold. Der ville jo ikke være plads til alle i auditoriet, hvis kurset kun blev dubleret ...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere