Tvangsdigitalisering virker: Danskere europamestre i offentlig digital selvbetjening

Fire ud af fem danskere har inden for det seneste år hentet information fra offentlige hjemmesider, og det er mere end noget andet sted i Europa. IT-Branchen jubler.

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har til formål at få stadigt mere borgerservice flyttet på nettet. Og noget kunne tyde på, at regeringen har bedre held med det end noget andet land i Europa. For fire ud af fem danskere har inden for det seneste år hentet information fra offentlige hjemmesider, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Og de tal er bedre end noget andet land i Europa. For med 80 procent af danskerne mellem 16 og 74 år, der har hentet information på en offentlig hjemmeside, er tallene for de næste lande på listen - Sverige og Norge - på henholdsvis 74 og 73 procent.

Også når det gælder at udfylde og sende oplysninger til det offentlige via nettet, ligger danskerne i front. I 2012 gjorde 69 procent af danskerne det, og er foran lande som Sverige, Norge og Holland, hvor det er omkring halvdelen af befolkningen, der gør brug af nettet, når de skal kommunikere med det offentlige.

Og det begejstrer interesseorganisationen IT-Branchen.

»Vi kan godt være stolte af, at vi i Danmark især er gode til at udnytte internettets muligheder for at hente nyttige og brugbare informationer fra det offentlige. Danskerne oplever nu, at de på nettet har nem adgang til at få en bedre service fra det offentlige, og samtidig sparer det offentlige penge,« udtaler Morten Bangsgaard, administrerende direktør i IT-Branchen, i en pressemeddelelse.

Tallene viser, at Danmark ligger bag Sverige, Norge og Holland, når det kommer til adgang til en computer. Mens 92 procent af danskerne har adgang til en computer, er tallet for hollænderne 95 procent. For EU ligger gennemsnittet på 78 procent, mens 76 procent af europæerne i gennemsnit har adgang til nettet. Også 92 procent af danskerne har adgang til internettet, mens tallet for Holland er 94 procent.

85 procent af danskerne har bredbånd i deres hjem, mens det i Sverige er 87 procent. EU-gennemsnittet er på 73 procent.

Af de danskere, der ikke har en internetforbindelse i husstanden, svarer 54 procent, at de ikke har brug for internet. 29 procent svarer, at de ikke kan bruge internet, mens henholdsvis 11, 9 og 7 procent svarer, at computere koster for meget, at de har adgang andre steder eller at selve internetforbindelsen er for dyr.

81 procent af danskerne bruger dagligt en computer. EU-gennemsnittet på 60 procent er altså 21 procentpoint lavere. Hver femte europæer har aldrig brugt en computer, og det er der 4 procent af danskerne, der ikke har.

Læs meget mere om statistikken og de forskellige statistikker i rapporten fra Danmarks Statistik.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#4 Jørgen L. Sørensen

at de i det offentlige, stat og kommuner, også lærer at være digitale! De halter i den grad efter når det gælder digital kommunikation, samtidig med at de kræver at man som borger er et digitalt orakel.

Nemlig - det var en fornøjelse (bortset fra stigningen i gebyret) at hente nummerplader til min bil igen (samme bil, afmeldt vinteren over) hos synshallen - man skal blot medbringe reigstreringsattest, og så kunne den ansatte taste lidt på en skærm, hvorefter man fik pladerne. Hos Politiet skulle man udfylde en seddel med gennemskrift og oplysninger om cpr, navn, adresse, stelnumre osv. --- alt sammen oplysninger som er gemt under hhv. mit cpr og bilens gamle regnr. :-0

Det er stadig et bøvl at udfylde papirer med oplysninger, som politiet allerede har registreret, for at få forlænget en riffeltilladelse :-(

Og så er indkomstskat også en succes --- næsten alle betaler skat :-/

  • 1
  • 0
#5 Knud Larsen

Det berettiger vel ikke til at tvinge ældre uden PC til at være med på bølgen. Hvis det offentlige, der 'tvinger' var nået længere synes jeg man laangsomt kunne begynde. Men at det sker med brask og bram hu hej, hvor de offentlige systemer slet ikke er på plads er overdrevent. Tag nu Tinglysningen - det begyndte i slut 70-erne. Og nu virker det angående processen med at oprette nye dokumenter flot. Men jeg kan stadig ikke se mit skøde? Forsvandt det sammen med mange andre dokumenter eller?

  • 0
  • 0
#6 Lars Skovlund

Min konklusion, efter at have kigget på sitet, er at man kan få lov til at betale 120 kr. for at se sit skøde. Sådan kan man jo også tjene penge. Og da tinglysningsprocessen for mit vedkommende gik gennem min advokat, har jeg ikke anden dokumentation end - en ASCII-fil. Ingen digital signatur eller andet, der kan verificeres.

  • 1
  • 0
#7 Martin Ipsen Pedersen

Det her ligner ærligt talt fejlanvendt statistik. Der er rigtig mange der søger informationer på nettet - det gør jeg også... og gerne. Men det er altså ikke det samme som at jeg kan håndtere mine engagementer med stat, region og kommuner uden personlig interaktion. Heri vil indåg ting som: 1. Komplethed af information 2. Forståelig af information 3. Lethed ved at finde information Senest har jeg kæmpet med Skats info-strøm. Skulle udfylde udvidet selvangivelse - og informationen var muligvis komplet, men ikke i nærheden af der hvor jeg skulle bruge det - og, for mig til tider direkte uforståelig.

Så kan man altid diskutere om brugeren er begavet nok til at forstå info. Men hvis vi vil have mange til at finde info online, så er det ikke nok at de allerskarpeste kan finde frem til dem og forstå dem.

Og her... ønsker jeg så os mere almindelige brugere fortsat held og lykke - jeg kunne ikke løse mine udfordringer med selvangivelsen uden at ringe, taste mig gennem utallige køer og endelig vente på en (iøvrigt) meget venlig og informativ medarbejder.

  • 2
  • 0
#8 Martin Otzen

Det der møder en på Borger.dk kan vel højest opnå status som klar til Alpha test.

Skal i den nærmeste fremtid giftes. Tror ikke det var lykkedes hvis ikke min kommende kone skulle giftes med en ti-nørd.

Her kommer en længere "war story" du kan springe over og gå til min konklusion nederst, hvis du ikke er til lange romaner.

Gik på kommunen for at høre omkring hvor vielsen kunne finde sted, de kunne slet ikke fortælle noget for vi gik hjem og udfyldte en digital ægteskabserklæring. Så det måtte vi jo så. Da jeg er så heldig at jeg kender et byrådsmedlem, kunne få mine oplysninger den vej, så jeg slap for tage ned på kommunen og spørge igen.

Første problem der opstod var at deres løsning insisterede på at min adobe var for gammel. Efter en del hacken rundt fik jeg via et firefox plugin (web developer) slukket for den falske advarsel, hvorefter jeg hakkede mig gennem deres wizard agtige skema, umiddelbart smart. Første spørgsmål var om den anden ægtefælle var til stede og kunne skriver under med det samme, det svarede jeg først ja til, senere da hun var gået i seng, efter at have overværet adskillige forsøg fra min side med at komme gennem sidste skridt. svarede jeg nej, alligevel insisterede den på at hun skulle underskrive med det samme da jeg havde fået kæmpet mig gennem. Vel gennem formularen starter den adobe reader op. med en tro kopi af den oprindelige papir formular der indeholdt ca. halvdelen af de op lysninger jeg havde givet. efter at have overvejet hvorfor det var så hamrende vigtigt at vise mig de samme oplysninger som jeg netop havde tastet in via web formular, i en PDF. Undrede jeg mig over hvordan jeg kom videre. Tjo nederst i pdf formularen er der et link agtigt felt der siger "underskriv med nem-id", jeg klikker løs og adobe ser ud til at lave noget men intet sker. Efter at have opgivet og holdt en pause. Prøver at jeg at nærstudere indstillinger i adobe, og finder at man kan slå en fejlkonsol til. Det gør jeg så, og trasker turen gennem wizarden igen, og finder ud af at en "security" indstilling i adobe stopper mig i at komme videre. Jeg slår security fra (sikkert ikke klogt). Nu kommer jeg en lille skridt videre Adobe brokker sig over at den ikke kan håndtere html.....hmmm Studerer lidt på nettet og finder efter hånden frem til at det skyldes at jeg har sat firefox op til at åbne pdf'r eksternt og ikke i plugin (fordi det kan jeg nu li').

Javel ja, nå putter et adobe plugin i firefox. Og opdager så at det var det der fik borger.dk til at påstå at min adobe version var forkert.

Med adobe klemt ind som plugin (og security slået fra) tæsker jeg igennem wizard tingen (for 10. gang), den åbner en pdf, hvor alt jeg kan gøre er at klikke på "underskriv" linket, der straks sender mig tilbage til en webside med nem-id login, så jeg kan bekræfte. hurraa. Ja altså bortset fra at på trods af at jeg sagde nej til at den anden part var tilstede, så insisterer den nu på at hun logger på med sit nem-id. Ja hun er jo gået i seng, så jeg må lade siden stå åben til næste dag.

Jeg spørger bare hvor mange ikke it-nørder ville komme gennem det skrammel?

Og tilbage står også spørgsmålet, hvorfor i alverden har borger.dk overhovedet fået den vandvittige ide at man skal via et link i en pdf, for at indsende en erklæring. En pdf som vel at mærke kun indeholdt ca. halvdelen af de oplysninger jeg tastede ind. Et ring til kommunen bekræftede dog at de manglende oplysninger trods deres fravær i min pdf, var registreret i deres system. Tænk hvis alle netbutikker insisterede på at alle køb skulle bekræftes på samme måde, ja så havde vi nok ikke så meget nethandel.

Navne formularen var endnu en uhyggelig historie. Som jeg ikke vil trætte jer med nu. Og oprettelse af frikort til mine børn uha uha.

Man kan ikke undgå at få tanken at hoved årsagen til at regeringen tvinger de digitale løsninger ned i halsen på os, er fordi det er den eneste måde de kan få nogen til at bruge det bras...

  • 5
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere