Danskerne dropper dankortet til onlinehandel

15. august 2022 kl. 10:2921
Danskerne dropper dankortet til onlinehandel
Illustration: Morganka/Bigstock.
Danskerne er i stigende grad begyndt at betale med betalingsapps som Mobilepay, når de bestiller varer på nettet.
Artiklen er ældre end 30 dage

Når danske forbrugere køber ind på nettet, er det nu mindre end halvdelene af købene, der sker med det gode gamle dankort i hånden.

En analyse fra Dansk Erhverv viser nemlig, at antallet af betalinger med et betalingskort på nettet for første gang er under 50 procent.

Hos Dansk Erhverv ser man skiftet som en milepæl. Antallet at onlinehandler der sker med dankortet var i juni i år på 46 procent. Det er et fald på hele 14 procentpoint sammenlignet med året før.

»Det er markante forskydninger, der understreger overgangen til langt mere handel via mobilen,« siger Simon Bjerremann, der er ansvarlig for E-handelsanalysen hos Dansk Erhverv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Alle 7-Eleven butikker genåbnet efter ransomwareangreb

Han henviser samtidig til, at antallet af betalinger er steget markant på mobilen. Og det kan være en del af forklaringen til skiftet.

»I juni snuppede computeren igen førstepladsen, men mister dog terræn i forhold til juni 2021, så forskydningen er reel, og det smitter også af på betalingsadfærden,« siger Simon Bjerremann i pressemeddelelsen.

Betalingskortene står dog fortsat for størstedelen af onlinehandler.

I juni 2022 var det 35 procent af onlineindkøbene i Danmark, der blev foretaget med en betalingsapp.

Skiftet sker efter, at EU-direktivet PSD2 trådte i kraft for få år siden. Det betyder, at en stor del af betalingerne på nettet skal bekræftes med et login med eksempelvis NemID. Det gælder ikke for betalingsapps som mobilepay, og kan måske være en del af årsagen til skiftet.

21 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
19
16. august 2022 kl. 15:08

Måske skulle man også have lidt fokus på prisen, det er godt nok en pris der er skjult for forbrugeren, men det er jo dem der betaler i sidste ende. Ifølge Nationalbanken (Rapport_omkostninger_betalinger_i_Danmark_web.pdf) var priserne i 2009 noget varieret.

Citat: Betalinger på forretningsstedet

  1. Kontanter 7,36
  2. Dankort 3,15
  3. Internationale debetkort 11,89
  4. Internationale kreditkort 21,17

Selv om det er en gammel uaktuel undersøgelse, vil jeg formode at der stadig er en betydelig variation på priserne.

21
18. august 2022 kl. 10:24

Ja, jeg kunne også godt tænke mig en opdateret version af Rapport_omkostninger_betalinger_i_Danmark_web.pdf, hvor MobilePay PayPal indgår. MobilePay er ikke gratis, men for små butikker og især små on-line butikker, vil den sandsynligvis være billigst.

20
16. august 2022 kl. 16:23

For mange små erhvervsdrivende er det etableringsomkostningerne, som gør ondt. Kortindløsningaftalerne skal tegnes per cvr-nummer, og f.eks. koster Dankort 20.000 kr i etablering.

Derfor er det (på den korte bane) billigst, at tilknytte MobilePay eller andre alternative betalingsløsninger til webshoppen.

Umiddelbart kan jeg i den linkede artikel ikke se en sammenhæng mellem produkt og betalingsmetode, men det er næppe helt forkert, at antage at hverdagsprodukter som Take-Away, p-afgifter osv i højere grad benytter app-løsninger, og iøvrige i et relativt større antal transaktioner end dyrere produkter.

15
16. august 2022 kl. 09:21

Jeg tror årsagen er en anden ( ialtfald for mig og en del bekendte) til at betale med mastercard. Her har du tilbageførselsret, men ved brug af Dankort er pengene tabt hvis du render ind i svindel på nettet/ konkurs(tænk på flyselskabet Sterling, hvor mange mistede penge på forudbetalte billetter med Dankort). jeg har har med Marstercarden ad 3 gange reddet ialt ca 12.000 kr.

16
16. august 2022 kl. 10:25

Det er ikke korrekt. Vil endda påstå at du er endnu bedre sikret med dankort. 1: du kontakter bare banken og de vil tilbageføre betalingen. Tror endda banken gør det uden større undersøgelse af , om din påstand om misbrug el. lign. er korrekt, tror bevisbyrden pålægger forhandleren (men det er kun min formodning, det er ikke noget jeg ved med sikkerhed). 2: det er endnu mere sikkert fordi det er lovfæstet i dansk lov, hvorimod med Mastercard o.lign. er det "bare" deres egne retningslinjer.

Det helt store spørgsmål er tilgengæld, om man har samme beskyttelse med Mobilepay som man har med Dankort!?

18
16. august 2022 kl. 12:19

Det helt store spørgsmål er tilgengæld, om man har samme beskyttelse med Mobilepay som man har med Dankort!?

Ja, for betalinger til butikker (der bruger app'en dit kort), men ikke for betalinger til privatpersoner (der foretager den en kontooverførsel). Læs mere hos Forbrugerrådet Tænk.

17
16. august 2022 kl. 11:14

MobilePay er vel bare en smart måde at benytte sit betalingskort på? Jeg går ud fra, at sikkerheden er den, der gælder for betalingskortet(?)

14
16. august 2022 kl. 09:12

For mig handler det ikke så meget om brug af nemid/mitid vs brug af anden app, men det mere processen i at indtaste betalingen der gør jeg at vælger mobile pay, mit telefonnr. kan jeg i hovedet og det er kun 8 cifre, mit dankort kan jeg ikke i hovedet og det 16 cifre + 4 til dato + 3 på bagsiden

8
15. august 2022 kl. 15:54

Det bliver lidt forundret over formuleringerne omkring, at man skal logger på med Nemid?

Hvis man benytter Dankort / VISA kan (skal?) tilmelde en mobiltelefon, hvortil der kan sendes en SMS-kode, samt angive et kodeord (som ikke har noget med NemId at gøre). Disse to benyttes så under betalingsprocessen.

At det virkelig skulle være mere besværligt end, at kople alle mulige app-er på betalingsprocessen virker noget mærkeligt, og lyder mere som smart markedsføring end reelle brugerønsker.

9
15. august 2022 kl. 17:00

Rigtigt, du kan bruge en Nets kode og få en SMS men så skal du også bruge telefonen og huske endnu dn kode. De fleste verificerer sig nok med NemID/MitID og så skal du selvfølgelig også bruge telefonen.

Så det nemmeste/hurtigste er da klart at fyre telefonnr ind og så bare kun bruge Mobilepay eller lignende.

12
15. august 2022 kl. 21:20

Man skal ikke nødvendigvis bruge en telefon for at verificere sig med MitID - det kommer an på om man bruger kodeviser.

10
15. august 2022 kl. 17:59

Det er muligt at jeg er en boomer og sikkerhedsfreak, men jeg har ikke og vil ikke installerer tredieparts-app på min mobil, og har derfor slet ikke Mobilepay (og fordi jeg ikke vil have noget med Danske Bank at gøre af andre årsager.)

Jeg handler på nettet via browser og netop det, at benytte en to-faktor-løsning - nemlig at have to fysiske ting, er reelt den eneste sikre måde at handle på.

11
15. august 2022 kl. 21:13

Jeg er ikke såkaldt "boomer" - overhovedet (millennial), men jeg har det på nøjagtig samme måde som dig (og jeg skal heller ikke have noget som helst at gøre med dem)

Derudover har du fuldstændig ret i det sidste du skriver. Men vi lever - DESVÆRRE - i en verden, hvor sikkerhed prioriteres lavere, end forbrug. (Jo hurtige og nemmere folk kan komme af med deres penge - jo bedre...)

7
15. august 2022 kl. 14:17

Jeg bruger også MobilePay, så jeg slipper for godkendelse med "Nem"Id eller "Mit"Id. Jeg har et eller andet imod PayPal, men i min fremskredne alder har jeg glemt, hvad det er...

5
15. august 2022 kl. 12:05

En analyse fra Dansk Erhverv viser nemlig, at antallet af betalinger med et betalingskort på nettet for første gang er under 50 procent.

Mange sites kender ikke "dankortet".

6
15. august 2022 kl. 13:53

Mange sites kender ikke "dankortet".

Og så bruger jeg PayPal. Hvis jeg ellers kan huske adgangskoden.

2
15. august 2022 kl. 11:20

For mit vedkommende er det ikke fordi jeg køber ind fra mobilen, men fordi det er langt nemmere at betale med Mobile Pay i stedet for at skulle rode med NemID eller det fuldstændig håbløse MitID...

1
15. august 2022 kl. 11:00

når I skriver dankort er det så det danske Dankort (debit) eller generelt credit/ debit kort (visa/ master card) i mener ?

4
Journalist -
15. august 2022 kl. 11:56
Journalist

Hej Mads

Tak for din kommentar. Tallet dækker over alle betalinger med kreditkort herunder debit, Master Card og Visa. Det er præciseret i artiklen nu.

/Jakob Schjoldager

13
15. august 2022 kl. 21:28

Hvorfor bruger i ikke bare konsekvent ordet "betalingskort" i jeres artikel og overskrift (og url), når det er hvad der menes?

3
15. august 2022 kl. 11:43

Der menes betalingskort i bred forstand, jvnf. linket i artiklen. Dvs. både Dankort, Visa/Dankort, Mastercard mv.