Danskere vågnede op til tomme bankkonti på grund af regnefejl

En regnefejl satte overførsler af løn, pensioner og SU i stå natten til fredag, så mange danskere har måttet vente på, at bankerne fik sat overførslerne i gang i gen.

En regnefejl betød, at mange danskere fredag vågnede op til en bankkonto, som stadig stod gabende tom efter julen. Overførsler af løn, pensioner og SU blev nemlig sat i stå på grund af fejlen. Det skriver Ekstra Bladet.

Ved middagstid fredag manglede flere kunder i Danske Bank fortsat deres lønoverførsler, men det skyldes ifølge banken blot det store antal kunder og dermed også et stort antal overførsler.

Finansrådet oplyser til Version2, at fejlen ikke er en decideret teknisk fejl, men derimod findes i det interne regnskab mellem de finansielle institutioner.

»Det er sket før. Det er selvfølgelig en meget uheldig dag, det sker, fordi der ligger terminer, og folk har brugt mange penge i julen,« siger pressechef Mikael Winkler fra Finansrådet til Version2.

Problemet lå i udregningen af, hvor mange penge bankerne skulle deponere i Nationalbanken. Hver nat opgør bankerne deres indbyrdes udeståender og deponerer pengene i Nationalbanken.

Hvis det indbetalte beløb ikke stemmer overens med det beløb, Nationalbanken forventer, så bliver alle overførsler mellem banken og de øvrige parter sat i stå, uanset hvor lille forskellen er.

Mikael Winkler sammenligner det med en budgetkonto, hvor man også får et opkald fra sin bank, hvis man ikke har indbetalt nok i en måned til at dække alle regninger.

Det er ikke oplyst, hvordan bankerne har regnet galt, men ifølge Finansrådet er det sket før, men har blot kunnet mærkes ekstra meget på en dag, der er en lønningsdag og hvor mange holder et vågent øje med deres banksaldo, fordi der både ligger terminsbetalinger, og mange har brugt mere i december end i andre måneder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (37)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kenneth Mejnert

Hvis det indbetalte beløb ikke stemmer overens med det beløb, Nationalbanken forventer, så bliver alle overførsler mellem banken og de øvrige parter sat i stå, uanset hvor lille forskellen er.

Det er decideret forkert. For det første, så stiller Nationalbanken ikke nogen forventninger til beløbets størrelse. Det er ene og alene bankernes ansvar at sikre, at de har tilstækkelig med penge på deres konto i Nationalbanken til at de kan afvikle deres betaling. For det andet, så sættes alle betalinger mellem øvrige banker ikke i bero fordi en bank ikke har hensat nok penge. Den bank, der ikke har hensat nok penge bliver henlagt, og så beregnes der nye nettodispositioner mellem de øvrige banker. MEN ved at hive en bank ud af beregningerne, så kan man risikiere, at der nu er andre banker som ikke har penge nok, da pengene de skulle have modtaget fra den bank, der blev pillet ud af beregningerne, nu ikke er til stede.

  • 4
  • 2
Poul-Henning Kamp Blogger

Jep, men hvis overførslerne er asymetriske i værdi, kan det starte en kædereaktion hvor flere og flere banker tages ud, indtil der til sidst ikke er nogen tilbage.

Det havde været smartere at prøve at finde det største subset af banker hvis clearing kunne gennemføres, det er der meget store chancer for at "kill the straggler" algoritmen ikke finder af sig selv.

  • 1
  • 0
Martin Zacho

Det havde været smartere at prøve at finde det største subset af banker hvis clearing kunne gennemføres, det er der meget store chancer for at "kill the straggler" algoritmen ikke finder af sig selv.

Bringer lidt minder tilbage til en 1. semesteropgave i datalogi, hvor vi skulle lave en diff klon.

Martin.

  • 0
  • 0
Kain Victor

@ Poul-Henning
Det givet ikke meget mening for mig, hvad du skriver.

Det største subset må jo være alle clearingsdeltagerne minus den ene nettoyder som ikke har dækning på kontoen.

Hvis en bank ikke har midler nok til at dække en udbetaling, så svarer det til at den udsteder dækningsløse checks.

Jeg ikke kan se hvordan en algoritme kan ændre på om en clearingsdeltager, der er nettoyder, har dækning på sin konto eller ej?!?

Ps. Hvad har symmetri med det at gøre?

  • 0
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Det største subset må jo være alle clearingsdeltagerne minus den ene nettoyder som ikke har dækning på kontoen.

Kun hvis alle har meget små netto-clearing saldoer, dvs. at det stort set balancerer imellem bankerne indbyrdes.

Det gør det ikke op imod et månedsskift, slet ikke månedsskift hvor terminer forfalder: Der kommer store lønudbetalinger fra store banker og store terminsindbetalinger til kreditinstitutter.

Derfor kan du sagtens have situationer hvor du kan settle større beløb ved at tage en anden bank ud, end den der ikke har saldoen i orden.

Forestil dig det er en helt stor bank med mange erhvervskunders lønudbetalinger der mangler nogle hundrede tusinde på saldoen: Hvis du hiver den ud, vælter hele showet, fordi alle de små banker forventede en netto indbetaling af løn osv fra denne store bank, og uden denne indbetaling kan de ikke betaler terminerne til kreditforeningerne og så bliver de også hevet ud osv.

Hvis du i stedet piller en af de små ud, som netop forventede en netto-indbetaling af samme størrelse som den store manglede saldo for kan resten af sættet gennemføres.

Alternativt kunne du tage settling imellem den skyldige bank og en kreditforening ud, det vil næsten helt sikkert tillade alle andre transaktioner at gå igennem.

Uretfærdigheden i at nogle "uskyldige" rammes, kunne håndteres ved at den skyldige part må betale de relevante låne og rente udgifter.

  • 2
  • 0
Kenneth Mejnert

Hvis du i stedet piller en af de små ud, som netop forventede en netto-indbetaling af samme størrelse som den store manglede saldo for kan resten af sættet gennemføres.

Uretfærdigheden i at nogle "uskyldige" rammes, kunne håndteres ved at den skyldige part må betale de relevante låne og rente udgifter.

Det er ærlig talt lidt blåøjet....

  • 1
  • 3
Nicolai Rasmussen

"Det er ærlig talt lidt blåøjet...."

Hvorfor det? Det er da ikke rimeligt at jeg (som skatteyder eller bankkunde) skal betale for fejl begået af banker. Det tab må tages fra bundlinjen hos den skadevoldende bank - det er trodsalt den der har løbet risikoen ved at spare på sikringen mod sådanne fejl...

  • 2
  • 0
Jon Bendtsen

Det er da ikke rimeligt at jeg (som skatteyder eller bankkunde) skal betale for fejl begået af banker. Det tab må tages fra bundlinjen hos den skadevoldende bank - det er trodsalt den der har løbet risikoen ved at spare på sikringen mod sådanne fejl...


Hvis det bare tages fra bundlinien før skat så bliver deres overskud reduceret og så skal de betale mindre i skat, og derfor betaler du alligevel. Næh, det skal tages fra overskudet efter skat.

  • 1
  • 0
Kenneth Mejnert

Hvorfor det? Det er da ikke rimeligt at jeg (som skatteyder eller bankkunde) skal betale for fejl begået af banker. Det tab må tages fra bundlinjen hos den skadevoldende bank - det er trodsalt den der har løbet risikoen ved at spare på sikringen mod sådanne fejl...

Den argumentation kan du jo så meget passende vende om, og spørge, om det er rimligt, at en bankkunde i en anden bank, som vel og mærke har haft tilstrækkelig likviditet til at afvikle sumclearingen, skal betale for en fejl begået af en anden bank, der ikke havde tilstrækkelig likviditet og derfor faldt i sumclearingen?
Hvilket jo kunne være konsekvensen af PHK's forslag, hvorfor jeg kaldte det lidt blåøjet.

  • 1
  • 0
Kain Victor

Enig med Kenneth.

Der er også det problem at banken med manglende likviditet kun kommer med i sumclearingen fordi man de-facto piller en debit post for den.

Hvem skal vælge og ud fra hvilke kriterier, hvilke transaktioner som ikke skal gennemføres?

Hvis likviditets problemet nu ikke et midlertidigt, hvad er så konsekvensen?

Ved en senere afvikling, hvordan markere man så hvilke transaktioner som et blevet gennemført og hvilken der ikke er? Og kam dette system sikre at man ikke ved et uheld gennem visse transaktioner to gange og glemmer andre?

Hvad betyder det for tiltroen til hele sektoren at man designer et system hvor man automatisk fjerner debit posteringer fra banker med manglende likviditet på afviklingskontoen? Vil et sådanne design øge sikkerheden eller risici'ene i den finansielle infrastruktur?

  • 1
  • 0
Kenneth Mejnert

Jeg kan kun konkludere at du ikke læste den sidste sætning jeg skrev ?

Den har jeg såmen læst, ellers havde jeg jo ikke quoted den i mit tidligere indlæg. Det ændrer ikke ved, at jeg synes det er blåøjet, og det adresserer jo heller ikke de problemstillinger som Kain Victor fremhæver.

Og jeg har faktisk læst linket i det første indlæg, ikke at det var nødvendigt, da jeg udemærket ved hvordan Sumclearingen, og de øvrige vigtige centrale betalingssystemer virker..... men det kunne være at du skulle læse det, så du ved bare lidt om, hvad du taler om.

  • 0
  • 0
Kain Victor

Nu bør det vel ikke diskvalificerer nogen fra  diskussionen at de eventuelt har viden om emmet.

Spørgsmål er, hvad formålet med systemet/sumclearingen er?

Er det at settle det størst mulige beløb eller sikre at der er dækning på udbetalingerne?

Jeg mindes at have læst i håndbog for betalingsformidling, at det er dækning, som er årsagen til at det cleares i centralbank penge via Nationalbanken.

Men vi kan vel spørge én som arbejder i Nationalbanken. Kender du nogen Kenneth? ;-)

  • 0
  • 0
Kain Victor

Det er bare svært at vide om bank x ikke har nok penge på kontoen pga. en fejl (de har glemt at overføre) eller pga. de ikke har penge nok. Hvis de ikke har penge nok, så betaler de nok heller ikke bank y en kompensation.

  • 1
  • 0
Christian Hvid

Er her tale om at overførelser til danske banks kunder var blokeret? Eller omvendt - overførelser fra danske bank til andre?

Eksplicit nævnes SU: Sker de overførelser (som resten af statens bankforretninger) ikke fra danske bank? (Hvordan kan der så være et problem clearingen i nationalbanken?)

  • 0
  • 0
Kain Victor

Når en bank bliver afvist i clearingen, så bliver både overførelser til og fra afvist.

For hver bank tager man alle transaktioner og ligger dem sammen til en sum (fx -100kr).

Så ende man med en liste, hvor summen af summer giver 0kr, hvorfor man ved at man har regnet rigtigt.

Listen kunne fx se sådan ud:
Bank A -100 kr
Bank B - 50 kr
Bank C +125 kr
Bank D + 25 kr

Disse tal sendes til nationalbanken, som justere sumclearingsafviklingskonti med beløbene. Derved ved man at der er dækning for overførelserne.

Hvis der ikke er nok penge på konto hos en bank din skal af med penge i dagens afvikling, så piller man alle transaktioner ud hvor denne bank er modtager eller afsender på og genberegner alle summer.

Listen kunne fx se sådan ud:
Bank A henlagt/afvist
Bank B - 80 kr
Bank C +100 kr
Bank D - 20 kr

Hvis nu fx bank D heller ikke har penge på afviklingskontoen, så piller man så den ud og kører det hele om igen (scenariet som fx PH taler om). Ellers gennemføres transaktionerne, og man laver en senere afvikling med alle bank A's transaktioner.

Håber det svarede på dine spørgsmål.

  • 1
  • 0
Kenneth Mejnert

Jeg mindes at have læst i håndbog for betalingsformidling, at det er dækning, som er årsagen til at det cleares i centralbank penge via Nationalbanken.

Ja det er en af grundene. Nationalbanken fungere som afviklingsbank for Sumclearingen, og dermed afvikles der i centralbankpenge. Det har den fordel, at deltagerbankerne ikke har nogen kreditrisiko overfor afviklingsbanken. Afviklingen sker via nationalbankens RTGS system, hvor alle betalinger er endelige og uigenkaldelige, når beløbet er debiteret/krediteret betalingsafsenders/-modtagers konto, hvilket forudsætter, at der er dækning på konti.
Samtidig begrænses deltagernes likviditetsrisiko, da nationalbanken yder intradag kredit mod sikkerhed.

  • 0
  • 0
Kenneth Mejnert

Eksplicit nævnes SU: Sker de overførelser (som resten af statens bankforretninger) ikke fra danske bank? (Hvordan kan der så være et problem clearingen i nationalbanken?)

Staten har også en konto i Nationalbanken, hvorfra statens store betalinger afvikles. Håndteringen af statens detailbetalinger er udliciteret til et pengeinstitut.

  • 0
  • 0
Kenneth Mejnert

Korrekt, men så kan statens betalinger jo også blive ramt af, at en anden bank bliver henlagt i sumclearingen pga. manglende likviditet.

Jf. artiklen:

Ved middagstid fredag manglede flere kunder i Danske Bank fortsat deres lønoverførsler, men det skyldes ifølge banken blot det store antal kunder og dermed også et stort antal overførsler.

Det læser jeg som, at Sumclearingen nu er kørt, men Danske bank har endnu ikke fået foretaget alle konto-til-konto overførsler pga. den store mængde af overførsler.

  • 0
  • 0
Kain Victor

Så nåede jeg ikke at svare fordi vi spiste morgenmad ;-) Tak Kenneth, jeg er ikke helt stiv i hvad der er kredit-, likviditets- osv. risici.

@ Christian: Jeg ville have svaret at jeg tror alle SU overførelser går via overførelsesservice til sumclearingen uanset om modtager og afsender er samme bank.

Jeg tror egentligt ikke der principielt er noget tilhindre for at en bank kunne behandle disse transaktioner, hvor dem både er modtager og afsender, internt.

Uden at vide det, læser jeg artiklen som om, at DDB ved et uheld/fejl ikke fik overført et stort nok beløb fra sin foliekonto til sin afviklingskonto, hvorfor man lavede en ekstra kørelse senere på dagen, hvor alle DDB's transaktioner faldt på plads.

  • 0
  • 0
Christian Hvid

Jeg har aldrig læst en beskrivelse af statens brug af den danske bank. Det med en seperat foliokonto er noget, jeg har hørt. Det giver imidlertid god nok mening. Jeg har altid forstået det som et særligt setup, hvor flytningen af penge fra den særlige foliokonto til danske banks foliokonto sker udenfor sumclearingen, således at statens konti for praktiske formål er konti i den danske bank. Måske er der andre, der ved mere?

  • 0
  • 0
Kenneth Mejnert

Overførsler fra statens foliekonto til fx danske banks foliokonto har ikke noget med sumclearingen at gøre. Det foregår via Kronos, som er nationalbankens RTGS system, hvilket populært sagt er bankens netbank.

Statens store betalinger afvikles fra foliokontoen i nationalbanken. Håndteringen af statens detailbetalinger er udliciteret til et pengeinstitut, der modtager et samlet beløb fra Nationalbanken og derefter udbetaler pengene til de berettigede. Indbetalinger til staten foregår også typisk via pengeinstitutter, der formidler betalingerne videre til Nationalbanken.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere