Dansker udlever drømmen: .Net-udvikler med kontor på paradis-ø

Træt af frost og sne? En dansk .net-udvikler har gjort det, mange nøjes med at tale om: Flyttet kontoret til en indonesisk ø for at leve en drømmetilværelse og arbejde på sine projekter.

»Jeg sidder faktisk lige på stranden. Der er en fantastisk udsigt. Øen ligner noget fra ?Lost? bare med de moderne bekvemmeligheder.«

Ordene kommer fra Michael Bodekær, som sidder på den indonesiske ø Gili Trawangan sammen med omkring tyve andre iværksættere fra it-branchen såvel som andre brancher.

Herfra arbejder de på deres projekter, og når de har brug for en pause, så tager de en parasol-drink på den hvide sandstrand eller dykker i det azurblå hav.

Michael Bodekær er selvlært programmør, handelsskoleuddannet og iværksætter. Hans projekter ligger især inden for udvikling af client-server applikationer ved hjælp af WPF, WCF, Silverlight og C#.

Blandt has mest succesfulde projekter er en managementapplikation til caféer, der hjælper caféejeren med at styre ordrerne og betjeningen med mere.

Han syntes at livet var for kort til kun at holde ferie et par uger om året, og når han var på ferie, kunne han alligevel ikke lade være med at arbejde. Dermed opstod idéen til at rejse på en slags permanent ferie og arbejde fra en indonesisk paradis ø.

»Det startede med, at jeg var på Fuerteventura, hvor jeg var ude at surfe, og det var helt fantastisk. I den periode havde jeg min bærbare med, for jeg brænder så meget for mit arbejde, at jeg kan ikke kan undvære den. Men jeg savnede bare den sparring, der kommer fra at omgås andre iværksættere og andre eksperter i det daglige,« siger han.

Så hvorfor ikke tage nogle af eksperterne og de inspirerende mennesker med? Det gjorde Michael Bodekær så. Projektet fik navnet Project Getaway. Den første tur var Michael Bodekær på Bali i seks uger sammen med 15 ? 20 andre iværksættere, og siden har han ikke været hjemme.

»Jeg har fået et nyt syn på, hvad der er muligt i livet. Man kan nyde livet på et helt andet niveau samtidig med, at jeg kan møde spændende mennesker og arbejde med det, jeg kan lide,« siger han.

Men får du så rent faktisk arbejdet noget i paradis?
»Jeg vil vove at påstå, at man er mere produktiv her. Fordi når man slapper af og tager en pause, så er man ti gange mere afslappet, end man er derhjemme. Man kan lige hoppe i poolen og slappe lidt af,« siger han.

Faktisk mener Michael Bodekær, at han kan bevise, at han arbejder mere på den indonesiske ø end han gør derhjemme. Ved hjælp af programmet Rescue Time har han sporet, hvor mange timer han har arbejdet og hvor mange timer, han har slappet af.

Resultatet viste, at han arbejdede 55 timer om ugen, hvilket er langt mere, end han gjorde derhjemme. Inden han tog af sted, havde han sagt til sig selv, at målet var at arbejde 40 timer om ugen.

Michael Bodekær er dog ikke i tvivl om, at man nok skal være en særlig type for at kunne arbejde på den måde.

»Det kræver, at folk brænder for det de laver. Hvis du ikke synes, dit arbejde er sjovt, så kan du ikke tage til et sted som det her og arbejde. Det kan ikke lade sig gøre, for så bliver du distraheret af livet her,« siger han.

Michael indrømmer dog også, at der kan være nogle tekniske problemer, som man ikke kommer uden om. Blandt andet er internettet på øen ikke superstabilt, og så er det utænkeligt at få en hastighed på mere end 2 megabit. Det udelukker alt arbejde, der kræver en hurtig netforbindelse.

Det kommer Michael Bodekær dog udenom ved at arbejde lokalt på sine applikationer, og så uploader han dem bagefter, når han er færdig med at programmere dem.

»Du kan ikke sidde og downloade film og sådan noget. Men så bliver du heller ikke forstyrret. Så længe du kan surfe på nettet, så kan du jo det meste af det du har brug for. Og så kan du ringe fra en IP telefon som koster halvanden krone i minuttet eller bare bruge Skype,« siger han.

Når Michael Bodekær arbejder på sine projekter, er han ikke så afhængig af tæt kontakt til kunder, men det er nogle af de andre deltagere på turen. En af deltagerne er for eksempel selvstændig advokat og lever af at give juridisk bistand til sine kunder. Men det fungerer ifølge Michael Bodekær fint at holde kontakten blot via telefon og email.

Har I ikke problemer med tidsforskellen i forhold til kontakt med kunder?
»Vi har snakket meget om det også. Det viste sig, at det var en fordel med tidszoneforskellen. Det passer perfekt med, at man ikke er forstyrret i løbet af sin dag, og man kan arbejde. Først om eftermiddagen begyndte folk i Europa at stå op og kontakte en,« siger han.

Michael Bodekær håber, at projektet kan skabe en bevægelse af eventyrlystne iværksættere som tager eksotiske steder hen for at leve drømme ud og fuldføre projekter og blive inspirerede af hinanden.

Kommer du så nogensinde hjem igen?
»Jeg skal være ærlig og sige, at jeg er ikke sikker. Med de vejrudsigter jeg hører hjemmefra, så er det ikke øverst på min to do-liste. Jeg kan godt lide Danmark om sommeren, så jeg tænker måske, jeg kommer hjem til sommer,« siger Michael Bodekær.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (25)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Therese Hansen

Selv har jeg valgt Thailand indtil videre... Gode internetforbindelser, billig livsstil og fantastisk mad.

Med boblebad på værelset og en fantastisk pool på hotellet har jeg dog fravalgt stranden og i stedet valgt Bangkoks bekvemmeligheder... Det er billigt og godt.

Det er dog alt sammen kun for et stykke tid - i januar skal jeg til Malaysia og finde en strand med hæderlig internetforbindelse...

Jan Harries

Drøm = godt ?

Jeg vil hellere blive her, hvor alle demennesker jeg kender er (inklusive min mor som laver god mad), og der er Netto, Fakta, pubber og spillesteder, golfbaner og billard spil om den næste bajer.

Kedeligt at sidde på en varm Ø.. :)

gert bo thorgersen

Jeg har nu boet her i Thailand i 8 år og må nok affinde mig aldrig at komme tilbage til Danmark.

Jeg solgte mit hus for at flytte herud ud og få bragt min thailandske kone økonomiske problemer i orden. Jeg havde mødt hende i Danmark, og aldrig før været i Thailand, derimod havde jeg i 1990erne blandt andet af fjerne lande skrevet til Vietnams ambassade om de ikke kunne brughe en ingeniør.

Og da jeg flyttede herud var det min plan at spare penge sammen for så når jeg havde bragt alt i orden for min kone så igen at købe hus eller lejlighed i Storkøbenhavn. Mit hus i Hvidovre var færdigbetalt da det blev solgt.

Men da vi flyttede herud blev skatten jo ændret en anelse ved at det for kommuneskatten blev til en gennemsnits kommuneskat. Og jeg erfarede at jeg ville miste stemmeretten når jeg ikke også havde en opholdsadresse i Danmark. Men ingen fortalte mig at jeg også mistede retten til lægehjælp til trods for at jeg jo fortsat betaler skat til dette.

Og af flere minuser herude kommer så for det første trafikanterne adfærd. Dette resulterede i at 2 kvindelige trafikanter, den 13 december for 7 år siden forårsagede en brækket skulder for mig, og så naturligvis stak af. Og herude er der jo mange køretøjer uden nummerplader. Og så kommer den anden, af flere minuser, at så blev der lavet en fejl af operatrionslægen så skulderen blev sat forkert sammen og så nogle år senere, uden brud brud på skulderen, blev cenerne på toppen af skulderen revet over.

Og da dette var sket fik jeg af den aktuelle læge, vedrørende dette, fortalt at man ikke kan sætte cener sammen igen. Jeg havde nu lært noget andet da jeg som teenager gik i skole i Danmark, og efter 4 mdr. fik jeg fundet en læge der ordnede den slags. Men det var efter at det da havde vist sig at jeg fordi jeg ikke havde en adresse i Danmark ikke var berettiget til lægehjælp i Danmark, selv om jeg jo betalte skat til dette.

Jeg kunne gå videre med fortællende om flere lægefejl, hvortil jeg heldigvis har viden nok til at kunne oplyse hvad de gjorde forkert.

Men de ting jeg også savner i Danmark er bibliotekerne og universitetertne. I Danmark nåede jeg samlet cirke 24 år i skoler og universiteter. Nogle af åre ganske vist pga lære der straffede mig fordi jeg var for dygtig. Jeg gik i Københavns Universitet så sent som indtil et halvt år før vi flyttede.

Den eneste fordel for mig, her ude, er egentlig at jeg ikke skal betale skat af alle de bøger jeg køber fra Amazon, til at fortsætte mine selvstudier. I mangel af universitetsmuligheder.

En tredie ulempe er at der er så mangen haltende forbindelser til www. Det ytrer sig flere gange dagligt. Og resulterede her til morgen i at det tog mig 2 timer før jeg her kunne skrive noget.

God Jul fra
Gert Bo Thorgersen

skat for sygehuse og læger biblioteker, universitet.

Kim Jensen

Har selv været på Gili Trawangan, fantastisk ø, selv med en snorkel oplevede vi havskilpadder - og at sidde på stranden om aftenen med en kold øl og nyde en herligt grillet fisk eller blæksprutte var simpelthen skønt. Vil meget gerne tilbage dertil.

Men, så erindrer jeg også hvordan der var blackouts, at der på disse øer ikke er rindende vand, således at al vand skal sejles dertil. Og endeligt, så kender jeg faktisk manger nørder (mig selv inklusive), som ikke kan udstå at sidde i og arbejde i de varmegrader som de har der. Nuvel man kan da investere i Aircondition anlæg, som jo fungerer suverænt sålænge døren er lukket og strømmen er tilstede.

Et andet problem jeg ser, er at kundekontakt er meget svært at pleje - specielt da priserne for transport er temmeligt høje til/fra Bali, og med en ringe internet forbindelse er videokonferencer nok ikke muligt heller - og så er der selvfølgelig problemet med tidszoner, som også besværliggør kontakt.

Endeligt, så har jeg bekendte der har boet i Indonesien (Bali) i flere år og har opbygget virksomheder, og de kan fortælle meget lange og underholdende historier om forholdene.

Så for mig, er der en del slanger i Michael's Paradis, som istedet vil gøre det til et helvede at bo i! Istedet nyder jeg tilværelsen som "Expat" i München... Dette er i mine øjne et paradis, gode arbejdsforhold, dejlig by, rigtige årstider (varm sommer, snerig vinter), og så skal man ikke forglemme at der altså er styr på tingene her :-)

Mvh,
Kim

gert bo thorgersen

Overskriften i en bog om emnet hedder nu "Kulturer mødes, de forstår ikke hinanden".

Men det pudsige er at Kim skriver om Munchen, for den dansker jer kender mest her i Thailand, Hans hedder han og bor 5 km fra mig, netop helst ville flytte til Munchen. Han er nu 78 år, og får kun den laveste folkepenion. Han er ikke ingeniør men arbejdede, efter krigen, 10 år som selvstændig i Tyskland, og netop mest i Munchen. Og hvis han havde råd til det ville han opgive sin thailandske kone og flytte til Munchen.

Men det pudsige er at af alle de tyskere han kender, og som lever i Danmark, hvilket hans tyske eks kone også gør, så er de alle så glade for Danmark at de ingen planer har om at komme tilbage til Tyskland!

Michael Jensen

Man behøver jo ikke tage til en eller anden eksotisk ø for at få godt vejr.

Man kan f.eks tage til Silicon Valley. Der er da trods alt 25C og sol over 8 måneder om året. Og kun lidt koldere plus en lille chance for regn de resterende. Og så er det jo en ingeniør højborg, hvilket da ikke er at foragte når man er ingeniør af uddannelse.

Therese Hansen

Med hensyn til at holde kundekontakten til DK, så er Skype altså killer-app for mig. Med mulighed for video, når man ringer til en computer, og for at ringe til almindelige telefoner til lokaltakst er det fint muligt at holde god kontakt. Der skal selvfølgelig et vist niveau af connection til, men det har vist sig muligt her i Thailand.

Desværre er det rigtigt at hvis man er "ude af øje ude af sind", så det kræver nogle kræfter at holde kontakten. Man kan heller ikke samle op på muligheder på samme måde, som når man sidder i DK med et fantastisk udviklercommunity. Til gengæld har det at vi har taget beslutningen om at tage afsted givet en del opmærksomhed og der kommer løbende tilbud om samarbejde fra kontakter vi havde inden vi tog afsted.

Michael Bodekaer

Utrolig spændende at læse alles kommentarer.
Der er bestemt ups and downs, ligesom i DK.

Personligt er ups'ne meget større end downs'ne for mig og flere andre her :)
Jeg vil naturligvis anbefale rejseforsikring, og at man passer på i trafikken. Jeg lejer altid bil og privat chauffør - det koster stortset ingenting her.
En anden upside er f.eks. min personlige fuldtids assistent, som koster 1.000 kroner om måneden, og tager sig af alt indkøb, regngøring, etc.

NY VIDEO!

Vi har lige frigivet en ny trailer video, som viser vores liv her på Bali. Tag et kig, det er ret sjovt :)

http://www.projectgetaway.com


gert bo thorgersen

Jeg har været inde og kigge på Michaels film om Bali.

For mig er det et sammentræf at det blev Thailand. Jeg havde aldrig været i Thailand før jeg i København mødte min thailandske kone, og havde ingen planer om Thailand, og troede at hun boede i Danmark. Og hvis jeg skulle vælge nu, så ville jeg i første omgang kontakte Vietnam, som jeg gjorde i 1992, eller Laos. Vietnam blandt andet fordi man det kan bruge fransk, men sikkert også fordi der der er mere demokrati.

Da jeg for 8 år siden henvendte mig til den Thailandske ambassade fik jeg der at vide at man under ophold i Thailand skulle dokumentere at man havde 40.000 Baht. Bahten lå den gang på 5,70 Baht for 1 Kr. Og at medtagen af min BMW motorcykel fra 1976, i containerne, måtte jeg gerne, og uden problemer. Men for det første så, vedrørende motorcyklen, så blev vi af toldmyndighederne ringet op dagen før skibet med containeren lagde til kajs, og truede med at containeren måske blev returneret tilbage til Danmark fordi toldvæsenet ikke i forvejen havde fået at vide at der ville komme et køretøj.

Det resulterede i at vi måtte tage flyveren til Bangkok og bruge ngen dage på sagen med containere. Og så sende tøjgaver til 3 ansatte i toldvæsenet. Thailand stemples jo ofte årligt at være landet med mest koruption!

Vedrørende de 40.000 Baht, så viste det sig, da vi efter 3 mdr. kom til emigrations myndighderne,at dette ikke passede.Der blev istedet krævet 800.000 Baht fast stående i banken, kontra de 640.000 der da stod der. Og dette var også forkert for hvis man var gift med en thailænder så "kun" det halve.

Og for mig er disse 400.000 er horribelt beløb, når man tænker på at sikkert flertallet af thailændere årligt tjener under 60.000.

For eksempel tilbøde en dag en kvinde at være husansat for 2.500 Baht/mdr. Og det er det samme som tankstations arbejdere,fra Burma,for at bo og arbejde på en tankstation, her i Chiang Mai. Og for dem hvis datter vi betaler studiet, så startede han i forået med at være offenigt ansat, for 3.500 Baht/mdl. de første 3 mdr. og nu 5.500 Baht/mdl.

Jeg kan nævne flere andre minuser, ud over at det indtil nu, på 8 år, har kostet mig 14 millioner Baht.

Michael Lykke

Jeg har lidt svært ved at se hvad det er for store problemer du har haft der gør det til "ingen dans på roser"?
Problemet med din motorcykel er da irriterende, men har du nogensinde prøvet at importere en bil til Danmark? Det er absolut heller ikke altid nogen nem og smertefri process og det man ender med at skulle betale som afgift kan hurtigt være en hel del mere end man havde fået oplyst på forhånd.

Hvad angår det beløb på din bankkonto som "sikkerhed" så er det sådan i mange lande hvis du skal have et længere ophold. For nogle år siden skulle jeg til USA og for at få et 6 måneders visum skulle jeg fremvise en konto med mindst 135.000 kr på. Da jeg så ankom til USA og skulle igennem kontrollen så blev der spurgt kraftigt til mit ophold og jeg måtte redegøre i lange baner for opholdet, økonomi osv. Det endte alt sammen med at til trods for jeg havde fået et 6 måneders visum så afgjorde imigrations-"betjenten" på stedet at jeg kunne være der i de normale 90 dage og ikke mere.

gert bo thorgersen

Jeg har hørt meget om hjemkøb af gamle motorcykler til Danmark, mortorcykler var et af mine specialer. Og her i Thailand tog det 4 mdr. fær jeg fik udleveret motorcyklen. Efter at alt bortset fra motorcyklen var læsset - med tryk på læsset - over i en på en lastbil statnær container. Og så skulle betale for denne container transport fra Bangkok til Chiang Mai, plus told for motorcyklen. Og bagefter brugte 150 (jeg skrev det ned)telefon opringninger, før vi fik den ene af de to containerbetaliger tilbage.

Det andet er. Tænk på det problem man kan komme ud for hvis man før man flytter fra Danmark til et andetland da for at vide at man kun skal have så og så mange penge for at bo der. Og når man så kommer så viser det sig ikke at være rigtigt, og man så ikke har så mang penge som det kræves og små må forlade landet igen. Hvad gør man så, for det er jo sin sag at komme tilbage til Danmark og finde et sted at bod, en lejlighed, hvis man ikke han ret mange penge.

Claus Rosdahl

Uden at blande køb af motorcykler og alt muligt andet ind i dialogen er det mit synspunkt, at det er rigtigt godt at prøve noget nyt og anderledes. Det er også godt at vide, at hvis man fravælger DK (og skatten i længere tid) og hellere vil noget andet er der et par kriterier, der skal være opfyldt før der kan kompenseres for tabet af det danske velfærdssystem.
1.
Bliv millionær - dermed er totalproblemet løst.

hvis du ikke bliver millionær

  1. a.
    Giv afkald på dine danske statspensioner (folkepensionen) og efterlønsmuligheder. (De er åremålsbetingede)
    b.
    Sæt 33 % af din løbende indtægt i banken for at kunne oppebære 75 % af din løn i løbende pension, når du skal pensioneres.
    c.
    etabler herefter en syge- og behandlingsforsikring, der sikrer dig behandling på lige fod som en dansk fuldtidsborger.

Alt i alt en underskudsforretning i forhold til skatten med mindre det lykkes dig, at blive millionær.

Nej - jeg er ikke socialdemokrat - men jeg kan regne.

gert bo thorgersen

Jeg er jo på pension og for mig blev skattebesparelsen jo på mindre end 0,5 %, idet det, som tidligere nævnt, kun blev kommunalskatten der blev ændret til landsgennemsnittet. Og det var jo heller ikke pga skatten jeg flyttede.

Men "skattenedsættelse" på mellen 1.000 og 2.000 Kr er jo allerede tilbagebetalet med de beløb man årligt skal bruge til betaling af Ambassaden og Emigrationsstyrelsen, for at bevise at man er dansker og får penge fra Danmark. Og så kommer der oven i læge-hospistalsbetalinger, udover forsikringer, og dette har over de forgangne 8 år kostet mig over 100.000 kr.. Altså for dette som jeg i Danmark ikke skulle betale, idet jeg jo via skatten betaler for det via min skat. Og yderlig kommer så de fejl der er sket af lægerne herude.

Og jeg mener da også at jeg kan regne. For for det første havde jeg i Københavns Teknikum 5 matematiklærere, og jeg var faktisk bedre end dem. For det andet så arbejdede jeg i 1967 f.eks. i et forsikringsselsbaks bogholderi, og har efter ingeniøruddannelsen gået til mange kurser og studier vedrørende økonomi og bogføring. Jeg har altid som nummer 1 elskes matematik (og med programerik for dette) og som nummer 2, økonomi, især Nationaløkomi (specielt inflation mv.). Jeg ejer 400 bøger i matematik og 300 i økonomi.

Og herude er man strandet mellem folk uden uddannelse (viden). Og var det ikke fordi jeg nu er handikappet pga lægefejl herude, ville jeg jo nu søge arbejde i Tyskland, der jo savner mange højtuddannede.

Michael Bodekaer

Nu der jo ingen der siger at man absolut skal flygte fra land og rige og slå sig ned i eksotiske lande i et ryk for evigt.
Det er muligt at prøve det af i en kortere periode.

Hele ideen med Project Getaway er netop blot at gøre det let for selvstændige at komme lidt væk fra DK i nogle måneder og møde andre spændende (og veluddannede) iværksættere i inspirerende omgivelser.
Kald det en forlænget forretningsrejse - med lidt ekstra personlige goder :)

Så kan man tage den derfra.

Jeg her været her i 4 måneder nu og nyder det stadig ualmindeligt meget.
Jeg bruger ligeså mange penge som jeg ville derhjemme - til gengæld er min livskvalitet 10x bedre. (jeg har desværre ikke en aktuarberegning til at bevise det dog ;)

Jan Ulrich Jensen

De smarte strandfolk kommer nok hjem, når de bliver gamle og syge og forlanger gratis lægehjælp og sygehusindlæggelse. For ikke at tale om Folkepension.

Man skal bare lige huske, at Folkepensionen nedtrappes efter mere end ti år i udlandet. Efter et udlandsophold er der desuden en karenstid, hvor man skal fortsætte med at betale til sin private sygeforsikring.

Det er ikke så længe siden, at en danskfødt amerikaner kom tilbage efter mere end fyrre år og forlangte Folkepension. Han havde overhovedet ikke sparet op under sit Amerika-eventyr, så han kunne ikke forsørge sig selv længere.

gert bo thorgersen

Ja vedrørende folkepensionen så mindes jeg altid at jeg for en ca. 40 år siden fik det indtryk at folkepensionen var baseret på at man skulle have arbejdet noget med 20 - 25 år før man ville få fuld almindelig folkepension. Altså at hvis man i Danmark havde arbejdet mindre end dette fik mig kun pensionen * antal år arbejdet i Danmsrk / disse 20 eller 25 år.

Men lovene er jo i årenes løb ændred nogle gange, men dette er altså som jeg mindes det, fik det fortalt, da jeg startede på at arbejde.

Det andet er at når man ikke bor i EU, inklusiv Norge og Sverige, så har man ikke ret til Hospital, plejehjem, pensionstillæg osv. det første halve år efter at man er kommet tilbage til Danmark.

Claus Rosdahl

Tillykke med et spændende og inspirerende projekt. Jeg er helt enig - prøv tingene af. Hvis det lykkes er det rigtig godt og kan endda give nogle professionelle erfaringer + kroner + gode oplevelser - både til testpersonen og til det samfund den enkelte nu vælger, at investere i. Good luck.
Et praktisk spørgsmål - hvad koster en plads i udviklerhuset.

Michael Bodekaer

Vi er faktisk på udkig efter en VB.NET udvikler (eller C# med god erfaring, som tør prøve kraft med VB.NET :)

Hvis du er frisk, vil vi dække alle omkostninger, fly, kost og logi (lækkert lækkert hus).
Vi arrangerer også visa, og alt det praktiske stas. Så det eneste du skal gøre er at hoppe på det næste fly til Bali i et par shorts :)
Du vil komme til at arbejde på et stort omfattende gaming/internet cafe system som bruges af over 2 mio. mennesker hver måned.

Fik jeg nævnt at her er 30 grader, masser af sol, og lækre surf strande :)

Log ind eller Opret konto for at kommentere