Dansker tester iPad 3G: Fungerer fint med hjemmeklippet SIM-kort

Der er ingen problemer i at bruge et normalt dansk SIM-kort, klippet ned til mindre størrelse, i Apples iPad 3G. Det viser de første danske erfaringer.

For få dage siden lancerede Apple 3G-udgaven af den meget omtalte iPad, og det har sat gang i hobby-knivene rundt omkring.

Tavle-computeren bruger nemlig lidt usædvanligt et micro-SIM-kort, i stedet for det normale mini-SIM-kort, og teknologivalget fik i marts teleanalytiker John Strand til at beskylde Apple for at vælge et andet format uden anden begrundelse end at binde kunderne stærkere til et bestemt teleselskab.

Forskellen på micro- og mini-SIM-kort er dog kun lidt ekstra plastic rundt om chippen, så da indehaveren af bloggen iPadnyt.dk fik fingrene i den nye 3G-model, skyndte han sig at prøve med et normalt SIM-kort, skåret lidt til.

Konklusionen var, at det fungerede fint med TDC-abonnementet og det hjemmeklippede SIM-kort, så alle spekulationer om særlige Apple-indstillinger og bindinger blev gjort til skamme.

En række teleselskaber har også annonceret, at micro-SIM-kort er på vej til hylderne. Ifølge iPad-bloggen er Telenor således klar med det lille format fra i morgen fredag.

Apple er på mange områder kendt for at låse kunderne fast, så firmaet kan kontrollere så meget som muligt af teknologistakken og værdikæden. Om valget af det lille og sjældent brugte SIM-kort-format skyldes den samme tankegang, eller blot er et naturligt skift til nyere teknologi, har siden været diskuteret heftigt på blandt andet Version2.dk.

De få kubikmillimeter, man sparer ved at bruge et lidt mindre SIM-kort, har næppe den store betydning i en dims af iPads størrelse, men giver mere mening i mindre enheder som den kommende version af iPhone.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Benny Højvælde

Inderholder en amerikansk iPad ikke nogle frekvenser, der ikke må anvendes her i EU/DK.

Den blev vist forbudt i Israel. Jeg kan også huske at for 5 år siden var netkort fra DK ikke tilladt i Italien da de italienske frekvenser lå forskudt.

Benny

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize