Dansker laver krypto-kunst i rummet: Nu kan du få en planet som NFT

3. februar kl. 12:403
Dansker laver krypto-kunst i rummet: Nu kan du få en planet som NFT
Illustration: Screenshot fra Celestium.space.
Den danske kunstner Cecilie Waagner Falkenstrøm har lavet det første danske kunstværk i rummet, Celestium. Det sker ved hjælp af en computer placeret på Den Internationale Rumstation, der fodrer kunstværket med data om kosmos.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

NFT'er i spil, NFT'er som kunstværker, NFT'er i... Rummet.

Den danske kunstner Cecilie Waagner Falkenstrøm har i samarbejde med de to softwareudviklere Jens Hegner Stærmose og Alexander Krog lavet kunstværket Celestium, hvor en computer placeret på Den Internationale Rumstation (ISS) indsamler data om kosmos.

Det skriver DR.

Kunstværket gør brug af kunstig intelligens og blockchain-teknologi og virker ved, at man går ind på hjemmesiden Celestium.space, hvor man bliver mødt af et stort, hvidt lærred. Eller, der er prikker i grøn, rød, blå og andre farver hist og her. Det er andre brugere, der har valgt at mine lige netop dén pixel. Når man har minet en tilstrækkelig mængde, kan man købe en af de 600.000 planeter eller asteroider, som er kendt af menneskeheden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Herefter skaber det digitale kunstværk en NFT med den asteroide eller planet, du har valgt. Det sker ved hjælp af en blanding af kosmisk stråling og den kunstige intelligens, der gør computeren i stand til at skabe en unik NFT til dig baseret på et utal af billeder fra universet.

Ikke nok med det, så får du også et stykke rumskrald tilknyttet.

Om kunstværket siger Cecilie Waagner Falkenstrøm til DR:

»Kunstværket handler om demokratisering af rummet. Lige nu må ingen eje rummet, men hvis du tager derop og finder en asteroide og placerer en mine der, så er råstofferne dine. [...] Vi ser, at det ikke kun er nationalstater, men også rige mennesker som Elon Musk og Jeff Bezoz, som har interesse for rummet. Værket har til formål at skabe samtaler om, hvem der ejer rummet, og hvad der vil ske, hvis vi ikke foretager os noget.«

Computeren på ISS skal omdanne kosmisk stråling til NFT'er frem til marts, og hvis det lykkedes at fuldende det enorme pixelerede værk, håber Cecilie Waagner Falkenstrøm, at det kan smides på en rumraket og tage turen til Månen.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
4. februar kl. 19:58

Et lig på et flag er vel fornuftigt nok. Så går det ikke så let i stykker.

Altså ud over det herligt åndssvage i projektet, så er det vist ikke helt efter de juridiske regler for rummet. Rent bortset fra at vi først kan sætte pris på noget, når der kan bankes hegnspæle ned og sættes et prisskilt på. Følger der en virtuel vagthund med?

1
3. februar kl. 15:46

Lig mærke til dannebrog flaget :D