Dansker i spidsen for nyt søgemaskine-projekt hos Facebook

2. april 2012 kl. 13:56
En af hovedmændene bag det nu skrinlagte Google Wave, Lars Rasmussen, står nu i spidsen for udviklingen af en bedre søgefunktion på Facebook.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Søgning er ikke ligefrem det, Facebook er bedst kendt for, men meget tyder på, at selskabet er i færd med at lave om på det. Det skriver BusinessWeek.

Bag den nye søgefunktion står ifølge BusinessWeek et hold på cirka 25 udviklere med danske Lars Rasmussen i spidsen. Lars Rasmussen skiftede til Facebook efter at have stået for udviklingen af det nu skrinlagte Google Wave hos Google.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Målet er angiveligt at lave en søgefunktion, som vil være centreret om den viden, der findes skjult i det sociale netværk. Det vil sige det indhold, som brugerne skaber, og det indhold, brugerne deler eller vælger at 'synes godt om' på andre sider på internettet.

For Facebook kan det også være en måde at æde en endnu større luns af det marked, som Google i dag dominerer næsten suverænt, nemlig markedet for søgebaserede reklamer på nettet.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger