Dansker bag ny søgemaskine fra Facebook

16. januar 2013 kl. 09:264
Facebook lancerede tirsdag en søgemaskine, der skal stjæle brugere fra Google. Lederen af teamet bag er danske Lars Eilstrup Rasmussen.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Tirsdag lancerede Facebook sin helt egen søgemaskine, som skal trække dig væk fra Google og beholde dig på det store sociale site.

Den nye funktion hedder Facebook Graph Search, og bag søgemaskinen står danske Lars Eilstrup Rasmussen, som var med til at grundlægge Google Maps, inden han startede i Facebook i 2010.

Det skriver Searchengineland.com

Nu er danskeren så kommet med en Facebook-søgemaskine, der hjælper dig med blandt andet at finde restauranter, cykelværksteder og museer, som dine venner synes godt om.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Facebook Graph Search undersøger også, hvilke af dine venner og bekendte som bor i dit område, hvis du altså har angivet din adresse på Facebook.

På den måde vil du på en Facebook-søgning få et overblik over, hvem af dine venner der bare er helt tosset med den lokale sushi-restaurant, og så give anbefalinger til dig.

Den helt store forskel fra Google er, at du i en typisk Google-søgning primært søger på websider, lyder det fra folkene bag Facebook.

I stedet vil søgemaskinen på det blå, sociale site give en mere personlig søgning, hvor venner og deres anbefalinger, likes og tjek ind-steder er i fokus.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På den måde fungerer den nye søgefunktion som endnu et lag i en efterhånden stor Facebook-lagkage, forklarede Lars Eilstrup Rasmussen på pressemødet tirsdag.

»Brugerne har allerede deres egne timelines og nyhedsoversigt, så de kan lave statusopdateringer og følge med i, hvad der sker omkring dem. Nu kan hver enkelt bruger så også søge på, hvad de synes godt om,« forklarede Lars Eilstrup Rasmussen.

Som noget nyt kan du også i mere detaljeret grad end tidligere søge på billeder, du er tagget på, eller billeder, du synes godt om.

Folkene fra Facebook understreger dog, at dine personlige indstillinger for anonymitet vil bliver holdt ved lige, så din profil ikke lige pludselig vil indgå i 20 ukendte personers søgninger på din favorit-restaurant.

Lige nu er den nye Facebook Search Graph en begrænset beta-udgave, så den endelige udrulning til samtlige Facebook-brugere ligger endnu ikke fast.

Du kan læse mere om Graph Search i Lars Eilstrup Rasmussens blogindlæg og i Facebooks officielle pressemeddelelse.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
16. januar 2013 kl. 14:27

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal synes. Jeg tror det ligger alt for dyb i folks vaner at gå på google.com og søge. Jeg ser vores brugere ikke benytter omnibox feltet i Chrome til at søge, men stadig skrive google.dk og så indtaster deres søgning.

Min egen erfaring er at jeg kun benytter facebook til lige at logge ind hvorefter jeg ser nyhedsfeed og derefter logger ud. Har aldrig rigtig benyttet mig af søgning på facebook udover personsøgning.

1
16. januar 2013 kl. 09:55

I mangler lige en vigtig krølle på halen imellem Google Maps og Facebook.

Lars Rasmussen stod også bag Google Wave, some Google valgte at droppe da hverken Google eller brugerne helt var klar over hvad det skulle bruges til.

Lars følte sig svigtet af Google og han blev øjensynligt derefter headhuntet af selveste Mark Zuckerberg, hvor det især var størrelsesforskellen (25.000 google medarbejdere vs. 2.000 Facebook medarbejdere) der overtale Lars, ligesom også lønnen var bedre.

Det er dog kun dem der tør prøve der kan fejle, så held og lykke med launch af hans nye Facebook søgning.

3
16. januar 2013 kl. 10:43

Uvist af hvilken grund er informationen om Lars Rasmussens Wave-fortid røget ud af artiklen - beklager. Men vær fast forvisset om, at vi naturligvis forsøger at stampe et interview op med den gode herre.

Vh Morten, Version2.

2
16. januar 2013 kl. 10:15

Nu var jeg ivrig Wave bruger og gav det virkeligt et forsøg. Det brug vi gjorde af det overtog Docs kort tid efter, efter dets live opdateringer blev forfinet af den læring de fik fra Wave.

Til Googles forsvar så har Wave heller ikke siden formået at finde et formål. Det er et opensource projekt som nu ligger hos Apache foundation. Projektet er dog lagt på hylden da der ikke er den store interresse i videreudvikling eller brug af det.

Wave var teknisk set virkelig flot lavet men manglede et brugsscenarie. Not quite mail, not quite social, not quite collaboration. Jack of all trades, master of none.

Graph search er et super projekt for Rasmussen, det ligger lige i hans boldgade af projekter som kræver teknisk innovation uden en klar brugscase. Wave var et miss men Maps har vist sig som et kæmpe aktiv for google.

Jeg håber Graph Search bliver et aktiv for Facebook også.