Danske Zyb solgt til Vodafone for kvart milliard

Det verdensomspændende mobilselskab Vodafone har netop overtaget den danske backuptjeneste til mobilnumre Zyb for lige ved en kvart milliard kroner.

Endnu en gang bliver en gratistjeneste vurderet til at være millioner af kroner værd. Denne gang er det oven i købet en dansk opfindelse, der har fået de helt store spillere til at spærre øjnene op.

Den danske leverandør af backup af mobilnumre Zyb er netop solgt til det britiske mobilselskab Vodafone, der har operationer over hele verden. Prisen er oplyst til 235 millioner kroner eller 31,5 millioner euro.

Vodafone oplyser i den medfølgende pressemeddelelse, at selskabet især er interesseret i Zyb internet-interface til mobilens kontaktoplysninger. Zyb overtog for nyligt netop den sociale kontakttjeneste Imity for at gøre det lettere for Zyb-brugere at dele kontaktoplysninger, billeder og aftaler.

»Ved at bruge en web-portal som link mellem pc og den mobile enhed, giver ZYB en interaktiv måde for folk til at udvikle deres relationer med deres vigtigste venner og kolleger og opbygger i denne forbindelse et bredere netværk. Dette er Web 2.0 i aktion,« siger internet-servicechef i Vodafone Pieter Knook i en pressemeddelelse.

I Zyb's hovedkvarter på Nørrebro er champagnepropperne allerede fyret af, men stifter og direktør Tommy Ahlers er af kontraktlige årsager forhindret i at kommentere salget i skrivende stund.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere