Den danske Wikipedia fylder 15 år og er tæt på en kvart million artikler

Det er 15 år siden, projektet med at skrive danske artikler til det åbne onlineleksikon Wikipedia blev påbegyndt. Hver måned kommer 1.000 nye artikler til.

Den danske udgave af onlineleksikonet Wikipedia fylder 15 år den 1. februar, men det helt særlige ved Wikipedia er, at det er et leksikon, som hele tiden udvides i takt med at de frivillige skriver nye artikler. Således vokser den danske udgave med op mod 1.000 artikler om måneden.

15-års fødselsdagen kan fejres med mere end 222.000 artikler på dansk. Til sammenligning rummer den engelske udgave 24 gange flere artikler med cirka 5,3 millioner. Dermed er der stadig masser at lave for de danske frivillige.

»Lige for tiden kører vi for eksempel med en måneds fokus, hvor vi i januar har fokuseret på artikler om New York og i februar vil det være den danske guldalder. Med et fokus prøver vi at fylde de røde links ud. Det går ikke altid lige godt, men om New York har vi for eksempel fået cirka 20 nye artikler,« fortæller Villy Fink Isaksen, som er én af de frivillige, der arbejder med at koordinere det danske Wikipedia-arbejde.

En del af det danske indhold kommer fra oversættelse af udenlandske artikler. Blandt de danske projekter er nemlig også oversættelse af gode artikler fra de andre sprogudgaver, så eksempelvis skoleelever og andre ikke behøver referere til den engelske udgave.

Danske opslagsværker er kilde

Wikipedia skrives og redigeres af frivillige, men en del af det danske indhold kommer fra danske opslagsværker.

»Til den danske kulturarv er vi den primære kilde, som de andre sprogudgaver kan oversætte. Det er den vej, vi kan få udbredt kendskabet til for eksempel danske kunstnere eller digtere. Meget af det har jeg kopieret fra Salomonsens leksikon eller de første udgaver af Dansk Biografisk Leksikon. Det er gammelt sprog, og ikke lige godt alt sammen, så det skal rettes til. Jeg er ikke sprognørd, men det er der så andre, der kan,« forklarer Villy Fink Isaksen.

Mens den engelske udgave har gode, lange artikler om mange naturvidenskabelige emner, engelsksproget populærkultur samt geografi og historie for engelsktalende områder, så vil dansk historie og kultur først og fremmest blive dækket, hvis danske frivillige skriver artiklerne.

Derfor arrangerer den danske Wikipedia arbejdsdage i samarbejde med museer og biblioteker for at få samlet viden om eksempelvis danske kunstnere.

Arbejdet med det åbne, gratis leksikon indebærer ikke kun skrivning af artikler, men også sproglig redigering, indsættelse af kildehenvisninger, opdatering af information, redigering af opsætningen af artikler og fotografering til Wikipedias fotosamling.

I princippet er Wikipedia åbent for alle, der vil bruge tid på at bidrage, men den tekniske platform kan virke kompliceret, hvis man ikke er it-kyndig. Derfor afholder de danske Wikipedia-frivillige også regelmæssige Wikilabs, hvor nybegyndere kan få hjælp til at komme i gang, hvis de skriftlige vejledninger på siden ikke er tilstrækkelige.

»Det kan være rart lige at få det vist af én, der kender systemet,« siger Villy Fink Isaksen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (24)
Finn Aarup Nielsen

"Derfor afholder de danske Wikipedia-frivillige også regelmæssige Wikilabs, hvor nybegyndere kan få hjælp til at komme i gang, hvis de skriftlige vejledninger på siden ikke er tilstrækkelige."

I morgen fejrer er der jubilæum på Enigma Museum for post, tele & kommunikation på Øster Allé i København. Det er fra klokken 16:00.

https://www.facebook.com/events/203603026775080/

http://www.enigma.dk/#kalender

Lars Ringe

Er der nogen grund til at opdater Wiki, det lader det ikke til, vores sprog har allerede tabt kampen.
Den svenske Wiki har f.eks. over 3,7 millioner artikler.
Hvor vi på den danske Wiki har under 230.000 artikler.
Der er altså meget viden som ikke kan til egens på Dansk (ikke noget problem for mig, jeg søger for det meste på engelsk)
Men det splitter landet i 2 dele, dem som ikke har noget problem på engelsk (vinderne) og taberne som må søge deres viden på dansk.
Og yes, kvantitet siger ikke noget om kvalitet. Vi har et langt større problem med vores efterslæb i kvantitet, og selvfølgelig skal vi/man sikre at det er af den rettet kvalitet.

Finn Aarup Nielsen

Den svenske Wiki har f.eks. over 3,7 millioner artikler.
Hvor vi på den danske Wiki har under 230.000 artikler.

Tallene er ikke helt sammenlignelige, da svenskeren Sverker Johansson, har oprettet et meget stort antal sider automatisk på den svenske Wikipedia. Der er tale om artikler om dyrearter og forskellige geologiske emner, til eksempel Metaborborus mitus og Bouleau Creek.

https://sv.wikipedia.org/wiki/Metaborborus_mitus

https://sv.wikipedia.org/wiki/Bouleau_Creek

Arbejdet er beskrevet i en betalingsmursartikel: https://www.wsj.com/articles/for-this-author-10-000-wikipedia-articles-i... og denne tyske artikel: http://www.faz.net/aktuell/feuilleton/medien/internetlexikon-die-maschin...

Lars Ringe

Det er jo udtryk for at der er nogen som gør noget ved det i Sverige.
Så kan man tale om at kvaliteten nok ikke er høj nok. Positiv set kan man jo sige at i det mindste er der nogen som prøver at gør noget ved det i Sverige.

Det ændre jo ikke på at artiklerne ikke findes på dansk.

Så kan vi tage en snak omkring om den svenske strategi er rigtig eller forkert. Bare man ikke lukker øjne, og ved at lukke øjne taber vi bare mere og mere, og kommer længere og længere bagud.

Det man burde tale om er hvilken strategi tager man for at viden kan findes på dansk, og hvad gør vi/man for at der ikke tabes endnu mere terræn.

Hvis vi fremskriver disse tal f.eks. 10 eller 20 år ud i fremtiden, så er der måske 10 millioner artikler på engelsk og kun 350.000 på dansk. Og der det en rigtig viden som man kan finde på dansk, er det af en god nok kvalitet, men en ting er sikkert, det er ikke en tilfredsstillende udvikling og tilfredsstillende antal som man kan finde på dansk.

Ikke at italersætte dette og bare give det en thumbs down er en KÆMP fejl.

Poul-Henning Kamp Blogger

Men det splitter landet i 2 dele, dem som ikke har noget problem på engelsk (vinderne) og taberne som må søge deres viden på dansk.

Det er et valg vores politikere aktivt har taget med sparekniven.

Nedskæringer, også selvom de bliver kaldt "effektiviseringer", på kunst, kultur og anden sprogformidling (biblioteker, mediestøtten, musikskoler, aftenskoler osv.) er tydligt og dokumenterbart med til at tage livet af det danske sprog.

Om vi skal kæmpe for den danske sprogkultur er naturligvis et gyldigt emne for debat i sig selv.

Mark Klitgaard

Der er altså meget viden som ikke kan til egens på Dansk (ikke noget problem for mig, jeg søger for det meste på engelsk)
Men det splitter landet i 2 dele, dem som ikke har noget problem på engelsk (vinderne) og taberne som må søge deres viden på dansk.

Personligt søger jeg primært også artikler på engelsk, men jeg er ikke nødvendigvis helt enig i at landet bliver splittet i to af denne grund, især ikke nu hvor Google Translate er ganske udemærket til at oversætte hele hjemmesider for dig fra f.eks. engelsk til dansk.

Jeg kender flere der af forskellige grunde (ordblindhed m.m.) ikke er særligt gode til at læse f.eks. engelsk men så netop ved hjælpe af Google Translate stadigvæk kan tilegne sig viden som ellers er sværere at finde på dansk.

Lars Ringe

At bruge Google Translate kan sidesætte med den svenske robot løsning.
Ja med tiden skal teknologien nok komme det danske sprog til undsætning.
Og kvaliteten af f.eks. Google Translate er blevet en del bedre.

Men ind til kernen af problemet: hvad er formålet med Wiki og hvad er formålet med et en encyklopædi: at søge viden, og man skal være sikker på at den viden er af en vis kvalitet, samt at formidle denne viden til person som ikke har denne viden.

Og så er vi tilbage til den svenske løsning: en robot (og evt. en robot som Google) er stadig langt fra god nok til at den kan bruges som en videns kilde.

Er disse robotter god nok til at vi kan overlade videnformidling til dem, uden at der har været en fagperson inde over?
Og når man søger viden i et encyklopædi er det jo fordi man ikke selv har denne viden og derfor sjældent har mulighed for at validere denne viden.

Mikkel Lund

Som Knud Larsen beskriver ovenfor slettes tilføjelser raskvæk, hvis wiki-politiet finder fejl i formalia, fx. omkring kildeangivelse - selvom om man angiver at det er en oversættelse af en artikel fra den engelske side.
Desuden er det ret omstændeligt at tilføje billeder - det er jo helt ubegribeligt at det skal være sådan nu om dage.

Ditlev Petersen

Jeg har da også fået rullet rettelser tilbage, eller i hvert fald én. Så må man finde ud af hvorfor og evt. tage spørgsmålet op blandt de andre skribenter. Værre er det da heller ikke. At der skulle eksistere et politi, der leder efter formelle fejl som undskyldning for at slette, er vist ikke rigtigt. Der skal meget til, før en artikel slettes. Reklame, selvpromovering og løgn skal man ikke forsøge sig med.

Ditlev Petersen

Er der nogen grund til at opdater Wiki, det lader det ikke til, vores sprog har allerede tabt kampen.


Mindre sprog en dansk anstrenger sig ellers voldsomt for at sørge for at overleve. Dvs. de folk, der taler og skriver på det, gør. Det er ikke antallet af brugere i sig selv, der er problemet. Sådan set er dansk et stort sprog sammenlignet med de andre ca. 9000 sprog (hvoraf de færreste optræder som en egen Wikipedia). Færinger og islændinge ville da flippe ud over en sådan defaitisme. Min morfar fik en lussing for at skrive færøsk i skolen. At en del af danskerne er dårlige til engelsk, er da et skidt argument for at opgive dansk.

Jens Jönsson

Jeg har aldrig tilføjet en sætning til Wiki selv om jeg er løbet ind i et tomt link hvor jeg godt kunne have startet en artikel op.

Jeg har tilføjet, rettet og slettet nogle ting i den danske Wiki. Efter noget tid fik jeg besked på at det jeg havde gjort var forkert. Kunne ikke finde det forkerte i det nogen steder på siden.
Så gad ikke bruge mere tid på det.

Vi har et langt større problem med vores efterslæb i kvantitet, og selvfølgelig skal vi/man sikre at det er af den rettet kvalitet.

Måske man skulle tænke lidt mere på kvantitet end kvalitet først.

Det virker som om at det bliver styret for hårdt i DK...

Christian Schmidt

Jeg har tilføjet, rettet og slettet nogle ting i den danske Wiki. Efter noget tid fik jeg besked på at det jeg havde gjort var forkert. Kunne ikke finde det forkerte i det nogen steder på siden. Så gad ikke bruge mere tid på det.

Når man begynder på noget nyt, er der ikke noget mærkeligt i, at man begår fejl og skal hjælpes på rette vej. Det skal man ikke lade sig slå ud af.

Når andre brugere retter i dit bidrag, er det ikke for at genere dig, men for at forbedre artiklen. Nye brugere opfordres aktivt til at kaste sig ud i det uden at bekymre sig så meget om retningslinjer. Så skal der nok komme nogle garvede brugere (politimænd, om man vil) og tilrette formalia, så encyklopædien opretholder en vis form for ensartethed på tværs af artikler - uden sure miner. De nye brugere skal nok få styr på formaliteterne hen ad vejen.

Men din oplevelse er ikke unik. Jeg har hørt det nævnt mange gange, at folk bliver skuffede/fortvivlede/fornærmede over, at deres første bidrag til Wikipedia ikke bliver modtaget uden anmærkninger. Tonen blandt de garvede brugere har en tendens til at være ret kontant, og der mangler måske en velkomstkomité eller en "coach", der kan tage den nye bruger under armen og hjælpe ham/hende i gang. Det er synd og skam, at folk bliver skræmt væk eller opgiver ævret, fordi indlæringskurven bliver for stejl og man ikke føler sig velkommen. Men jeg vil i hvert fald opfordre til, at man giver det en ekstra chance, selvom det føles som op ad bakke i starten.

Jens Jönsson

Når andre brugere retter i dit bidrag, er det ikke for at genere dig, men for at forbedre artiklen. Nye brugere opfordres aktivt til at kaste sig ud i det uden at bekymre sig så meget om retningslinjer. Så skal der nok komme nogle garvede brugere (politimænd, om man vil) og tilrette formalia, så encyklopædien opretholder en vis form for ensartethed på tværs af artikler - uden sure miner. De nye brugere skal nok få styr på formaliteterne hen ad vejen.

Det blev nærmest slettet og var efterfølgende ubrugeligt og blev næsten kaldt SPAM. Jeg lavede et par artikler indenfor forskellige områder, men der var så meget politi over det, at jeg mistede lysten.
Jeg er godt klar over præmisserne og har ikke noget i mod kritik, men når der rettes/slettes på den måde, så har jeg bedre ting at bruge min tid på, for så spilder jeg min tid.
Derfor har jeg heller ikke givet donation til Wikipedia....

Jeg synes det er ærgerligt, når der er nogen der tager ejerskab på den måde. Hvordan kan man så forvente at nogen vil deltage ?

Jens Jönsson

Det sidder en hær af pendanter der kvæler ethvert initiativ


Det virker sådan. Hvem er det der skal bestemme hvilke emner der skal skrives om ?
Læser man de engelske artikler, så støder man på mange der måske ikke har den store relevans for flertallet. De findes og jeg har selv fundet mange nyttige, som der kun vil være få der finder nyttige.

Som Knud Larsen beskriver ovenfor slettes tilføjelser raskvæk, hvis wiki-politiet finder fejl i formalia, fx. omkring kildeangivelse - selvom om man angiver at det er en oversættelse af en artikel fra den engelske side.


Det er også det jeg oplever. Desværre skræmmer det jo netop potentielle frivillige brugere fra at tilføje noget...

Kim Bach

Desuden er det ret omstændeligt at tilføje billeder - det er jo helt ubegribeligt at det skal være sådan nu om dage.

Prøv den såkaldte visuelle editor

Der er f.eks. to faner på dansk wikipedia når du redigerer og/eller opretter artikler.

En der hedder "Opret" eller "Redigér" og en der hedder "Opret kilde" eller "Redigér wikikode".

Hvis du vælger "Opret" eller "Redigér" så får du en visuel redigeringsmulighed (WYSIWIG) og jeg lader altid nybegyndere starte med den.

Du vil også finde en knap "Indsæt/Medier" som ikke har den store indlæringskurve, der gælder også indsættelse af de nu obligatoriske noter, gennem Cite funktionen.

Wikipedia er bedre end sit rygte, også på brugervenligheden, god arbejdslyst :-).

Kim Bach

Hvem er det der skal bestemme hvilke emner der skal skrives om ?

Det gør brugerne, der i fællesskab har opstillet et sæt retningslinjer for dette: https://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Kriterier_for_artikler

Hærens størrelse er i øvrigt til at overskue, i hvertfald på dansk Wikipedia, og man kan altid bede om en forklaring ved at skrive på administratorens diskussionsside.

Systemet er normalt baseret på en konsensus, men hvad en administrator beslutter er ikke altid objektivt.

Her er et eksempel på sådan en diskussion, så der bliver brugt store ressourcer også på emner der måske ikke har encyklopædisk relevans, ihvertfald på kort sigt, nedenstående diskussion handler er især om hvorvidt Wikipedia skal dække aktuelle begivenheder (breaking news).

https://da.wikipedia.org/wiki/Diskussion:Drabet_p%C3%A5_Emilie_Meng

Administratorer oplever i øvrigt "dejlige" ting som at få oprettet hadesider på forskellige medier samt fupbestillinger på pizza osv., så det er noget der får følelserne i kog. Jeg er ikke misundelig.

Finn Aarup Nielsen

og der mangler måske en velkomstkomité eller en "coach", der kan tage den nye bruger under armen og hjælpe ham/hende i gang.

Der er en mentorordning:

https://da.wikipedia.org/wiki/Hj%C3%A6lp:Mentorer

Ofte er der en bruger der sætte en "Hjerteligt velkommen"-skabelon ind på en ny brugers diskussionsside. Det er en side med en smule forklaring. Man kan se et eksempel her: https://da.wikipedia.org/wiki/Brugerdiskussion:ASKBang Her sætter den erfarne bruger 'Zoizit' skabelonen ind på den nye bruger 'ASKBang's' diskussionsside samtidig med at Zoizit hjælper ASKBang med en reference til en skabelon.

Der burde også være hjælp at finde på denne side:

https://da.wikipedia.org/wiki/Hj%C3%A6lp:Nybegynderforum

Endelig ser vi nogle nye brugere benytte Facebook til at spørge hvis der er problemer. På Facebook vil der sædvanligvis også være behjælpelige erfarne brugere.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder