Danske supercomputer-kræfter i ny fusion

To af de helt store institutioner inden for scientific computing i Danmark, Forskningsnettet og DCSC, er på vej mod en fusion, der skal brede supercomputere ud til flere fagområder.

En ny, stor fusion i den danske supercomputer-verden venter lige om hjørnet. Et grønt lys fra politikerne i Folketingets Finansudvalg er alt, hvad der mangler for at føre fusionen ud i livet.

Forskningsnettet og Dansk Center for Scientific Computing, DCSC, har planer om at slå pjalterne sammen og fremover gøre det, de lige nu gør hver for sig, endnu bedre i fællesskab.

»Den nye organisation skal finde ud af, hvordan vi kan give de bedste forhold og services til de danske forskere inden for scientific computing og e-science,« siger styregruppeformand i Forskningsnettet, Børge Obel, til Version2.

Forskningsnettet bidrager med båndbredde og quality of service, mens DCSC bringer supercomputer-kraft til den nye organisation. Groft sagt.

Hvis fusionen godkendes, bliver Forskningsnettets evner inden for blandt andet levering af dedikerede højhastighedsforbindelser direkte til steder som CERN i Svejts dermed knyttet tæt sammen med supercomputerne på de danske universiteter.

Det kan forhåbentlig give danske forskere bedre adgang til at samarbejde på udenlandske forskningsprojekter inden for scientific computing via netforbindelser punkt-til-punkt.

Ny bestyrelse og strategi mangler

Strategien for det nye samarbejde mangler dog endnu at blive fastlagt. Det samme gør den nye bestyrelse.

Men ifølge Børge Obel er en af ambitionerne at brede scientific computing ud til flere fagområder:

»Fysik og kemi er jo de traditionelle områder. Men i dag har det for eksempel bredt sig til sundhedsområdet, digitaliseringen af vores kulturarv, meteorologi og håndteringen af enorme mængder af økonomiske data. Vi får hele tiden langt flere data, og dem skal vi have kræfter til at gøre noget ved,« siger Børge Obel til Version2.

Ifølge centerleder Rene Belsø, DCSC, er begrebet supercomputing efterhånden filtret ind i så mange forskellige områder af computerverdenen, at det giver bedre mening at tale generelt om computing.

»Inden for supercomputing ligger der traditionelt set en opfattelse af, at der er tale om en svinestor computer. Men i dag kan det ofte også være et lille cluster, du har brug for, eller nogle cloud-services. Det kan også bare være noget storage. Flere og flere skal bare udvide deres databaseinfrastruktur i stedet for at lave beregninger. Den slags kan bedre fanges ind under begrebet computing,« siger Rene Belsø til Version2.

Han peger på, at den nye organisation skal være med at til at bringe driftsomkostningerne for de ofte hundedyre supercomputere ned.

»Det koster mildt sagt en bondegård, ikke mindst i strøm. Det betyder, at der skal kigges på total cost of ownership. Hvordan optimerer vi vores driftsomkostninger?,« siger Rene Belsø.

En af måderne at gøre det på, forklarer han, er for eksempel det nye supercomputingcenter på Island, der råder over prisbillig og CO2-fri strøm, og som indvies officielt i næste uge.

Læs også: Dristig plan: Flyt nordiske supercomputere til Island

Hvis Finansudvalget godkender sammenlægningen, får den nye organisation stillet 50 millioner kroner til rådighed.

Kan I fortælle mere om, hvad de penge skal bruges på?

»Nej, det hverken kan eller vil jeg gøre lige nu, for det skal den nye bestyrelse tage stilling til. Men vi skal som minimum lave det, Forskningsnettet og DCSC lavede tidligere, og så gøre det endnu bedre,« siger Børge Obel.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jørgen Halland

Det kan ikke være rigtigt, at Børge ikke vil svare på, hvad en eventuel bevilling skal bruges til! Ansøgning om penge skal være ledsaget af en detaljeret begrundelse og anvisning af hvortil midlerne tænkes anvendt - offentlige midlers anvendelse er ikke op til en evt. bestyrelse.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere