Danske succes-iværksættere optaget i rugekassen '500 Startups'

Iværksætterne bag tjenesten Iconfinder kommer nu i godt selskab. Projektet 500 Startups i USA har optaget firmaet i sit seneste kuld og vil hjælpe med at få forretningen til at blomstre.

Først fik de ni millioner kroner af Vækstfonden - og nu har de med et snuptag fået alle de kontakter og rådgivere i Silicon Valley, de kan drømme om.

De tre unge danske iværksættere, som står bag tjenesten Iconfinder, kan nemlig i disse dage glæde sig over, at den amerikanske rugekasse for lovende iværksættere 500 Startups har indlemmet firmaet i den seneste optagelsesrunde. Det fremgår af 500 Startups liste over 'hold 5'.

500 Startups har siden februar 2010 optaget nye medlemmer i hold et par gange om året, typisk 20-30 stykker ad gangen. Og denne gang har projektet i høj grad ledt uden for USA’s grænser. Iconfinder, som er det eneste danske firma hos 500 Startups, får således følge af 32 andre iværksætterfirmaer fra hele verden.

Iconfinder har siden Martin LeBlanc Eigtved åbnede tjenesten på fritidsplan i 2007 udviklet sig til verdens førende webside for ikoner til for eksempel hjemmesider eller apps. Da Version2 talte med ham i juni, havde Iconfinder 1,1 millioner unikke besøgende om måneden fra hele verden. Det tal skulle gerne op på 10 millioner besøgende de kommende år, forklarede han dengang.

Læs også: Sådan vil lille dansk webfirma bruge ni millioner i venturekapital

500 Startups har også lidt venturekapital at dele ud af, men da Iconfinder fik 9 millioner kroner af Vækstfonden, handler det ikke så meget om pengene, men om netværk, fortalte Martin LeBlanc Eigtved i juni, da han nævnte en kommende amerikansk investor.

Projektet giver nemlig adgang til erfarne rådgivere og mange andre ambitiøse iværksættere i samme situation og arrangerer konferencer og events for medlemmerne.

Martin LeBlanc Eigtved, i midten, sammen med de to makkere Steffen Thilsted og Nick Bruun.
Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Kommentarer (4)

Kaj Nielsen

Google er en søgemaskine, og du har umiddelbart ikke bare ret til at tage hvad du finder. Men Iconfinder reklamerer jo netop med at du alle deres ikoner er gratis.

Allan Ebdrup Blogger

Iconfinder er meget bedre end google (som det ofte er med specialiserede niche-produkter). Man kan søge på licensen.
Man kan vælge mellem:

  • Se alle ikoner, også dem man skal betale for
  • Se ikoner der kræver at man giver credit til ham/hende der har lavet dem med et link
  • Se kun ikoner der er fuldstændig gratis at bruge

Og kvaliteten af ikonerene er generelt høj på iconfinder.

Held og lykke til gutterne!

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 2017

Welcome to Free course to learn about the combined power of Alteryx and Qlik!

Affecto invites to a free course, where we want to share our knowledge of this self-service analysis platform together with the power of Qlik.
20. apr 2017

Robotics Process Automation (RPA) changes the way organizations think about and perform work at a reduced cost, higher efficiency and greater productivity

Join us for this exiting seminar, which Affecto hosts with our business partner SmartRPA May 3rd, 2017 at 13.00 in Copenhagen.
30. mar 2017