Danske spilselskaber sagsøges af forældre for at udnytte data om børn

Spilvirksomhederne Kiloo og Sybo, der står bag spillet Subway Surfers, er blevet mål for amerikansk massesøgsmål.

Forældre i New York og Californien har lagt sag an mod de to danske spiludviklere Kiloo og Sybo for, hvad de mener er et brud på amerikansk privacylovgivning.

Søgsmålet anklager selskaberne for at udnytte data fra børn uden forældrenes samtykke til at målrette annoncer. Det er ifølge søgsmålet sket ved at tilføje software til spillene, der indsamler oplysninger om brugerne for at målrette annoncer.

Det fremgår af en meddelelse, som advokatfirmaet bag søgsmålet - Leiff Cabraser, Heimann & Bernstein - har udsendt.

Læs også: Danskudviklede Subway Surfers er nu mest downloadede Android-spil nogensinde

Subway Surfers er et af verdens mest downloadede og spillede mobilspil. Søgsmålet nævner dog også andre titler fra Kiloo som Frisbee Forever, Frisbee Forever 2, Spellbinders, Smash Champs, Tesla Tubes og Storm Blades samt Blades of Brim fra Sybo.

Foruden de to spilselskaber anklages diverse tredjeparter, som angiveligt er med til at udnytte data om spillere.

Fuld kronologi

Ifølge sagsanlægget indsamler kode fra tredjeparterne personlig information om brugere for at målrette reklamer - en strategi, der for så vidt er almindelig blandt mange app-udviklere, fortsætter teksten.

I den forbindelse indsamler tredjeparterne en såkaldt persistent identifier, der ifølge søgsmålet bruges til at identificere brugere på tværs af apps og online palatforme. Teknikken gør det muligt at levere en »fuld kronologi over barnets handlinger på tværs af enheder og apps«, fortsætter anklagen, der bygger på analyser af spillenes netværkstrafik.

Læs også: Undersøgelse: Danskere er bekymrede over Facebook og Googles data-snageri

Sagsanlægget henviser til Children’s Online Privacy Protection Act - eller COPPA - der skal beskytte børn under 13 års privatliv. Loven trådte i kraft i 1999, men blev opdateret i 2013. Her blev det blandt andet klart, at reglerne også gælder for tredjepartstjenester.

Under COPPA er det ulovligt at indsamle personlig information - herunder såkaldte personlige identifiers - fra børn under 13 uden klart samtykke fra forældrene.

Derfor søger advokaterne nu om, at Kiloo og Sybo ændrer praksis, udleverer data og betaler erstatning til de berørte.

Ikke til børn

I 2015 blev Subway Surfers undersøgt af Children’s Advertising Review Unit (CARU), der er reklamebranchen eget forsøg på at regulere sig selv. Her gik Kiloo med til at ændre i spillets privatlivspolitik for bedre at beskytte børn. Selskabet oplyste dog, at man ikke samlede information, der ville gøre det nødvendigt med forældres samtykke.

Ifølge søgsmålet passer den vurdering hverken nu eller dengang.

Læs også: Disney sagsøges for at høste børns oplysninger uden om forældrene

I undersøgelsen fra 2015 argumenterer Kiloo også for, at Subway Surfers ikke henvender sig specifikt til børn, men til et generelt publikum. Det argument synes advokaterne bag massesøgsmålet dog ikke om og henviser blandt andet til, at spillets hovedperson - Jake - selv er et barn.

Skelnen mellem spillet målgruppe synes at være central, fordi COPPA kun gælder for indhold, der er rettet mod børn under 13 år.

I båd med Disney

På Kiloos hjemmeside kan man finde en privatlivspolitik, der gælder specifikt for Subway Surfers i USA. Dokumentet bekræfter blandt andet, at spillet indsamler identifiers, og at denne kan deles med reklamenetværk.

Tredjeparter kan ifølge dokumentet få adgang til information »om din brug af app’en, inklusive din alder, IP-adresse, MAC-adresse, device identifiers, software- og hardware-information, tidszone og brugsinformation«.

Læs også: Brødre scorer 119 mio. på mobilsuccessen Subway Surfers

Kiloo skriver dog også specifikt, at det ikke er intentionen, at app’en skal bruges af børn under 13 år, og at Kiloo ikke bevidst indsamler information fra børn under 13 år.

Foruden Kiloo og Sybo er også Disney blevet mål for et gruppesøgsmål fra Leiff Cabraser, Heimann & Bernstein for samme forseelse i spil som Disney Princess Palace Pets og 42 andre spil til smartphones og tablets.

Version2 arbejder på at få kommentarer fra både Kiloo og Sybo.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
Maciej Szeliga
Frithiof Jensen

Fat Chance: Stort set hele debatten om hvorvidt NSA & Co gör noget forkert går desvärre ud på at "Det Forkerte" er at Amerikanere bliver aflyttet, hvilket degraderer deres specielle status i verden, hvilket de finder meget kränkende!

Nu har vi en situation med en Ikke-Amerikaner, fra et Socialistisk Land, som aflytter Amerikanere ... hvordan kan det mon gå i en Amerikansk Retssag!?

Peter Hansen

United States: 13 or older, except for Google Accounts created in Family Link for kids under 13


Det skal blive interessant at se, om personerne bag søgsmålet rent faktisk har oprettet de berørte konti i "Family Link"/familiedeling eller ej. Hvis de ikke har, er det jo fair nok af Kiloo at antage, at brugeren er over 13 år - forudsat naturligvis, at de tester for "Family Link"/familiedeling i koden, hvis der ellers findes API-kald til formålet.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017