Danske Spil dropper TDC

KMD og Telia har netop vundet gigantkontrakt med Dansk Spil om levering af sikre netværk til Danske Spils forhandlere.

Danske Spil har droppet TDC som leverandør af sikre netværk til selskabets 4000 forhandlere.

I stedet har Danske Spil indgået aftale med KMD og Telia, der de næste fem år skal stå for driften af Danske Spils sikre netværk til de danske forhandlere inklusiv 37 forhandlere i Grønland og 19 på Færøerne.

Kontrakten oplyses til at have en værdi på over 100 millioner kroner og kan forlænges i yderligere to år.

Der er tale om et avanceret VPN-netværk, der desuden også omfatter fiberforbindelser fra Danske Spils hovedkontor til landets ni travbaner.

For både KMD og Telia i Danmark er der tale om selskabernes største ordrer på området.

Selve etableringen af dataløsningerne samt de mange bredbåndsforbindelser foregår fra nu af og frem til august.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere