Danske Softscan bekræfter: Vi er ved at blive opkøbt

Den danske softwarevirksomhed Softscan, der udbyder hostede sikkerhedsløsninger, bekræfter, at virksomheden er blevet opkøbt. Rygtebørsen gætter på Trend Micro som ny ejer.

Softscan, der udvikler og sælger hostede sikkerhedsløsninger til mail og web, er blevet opkøbt. Det bekræfter selskabets marketingchef, Karina Fritze Jensen,

»Det er rigtig nok, men jeg må ikke sige noget om, hvem køberen er,« siger hun til Version2.

Et gæt på en mulig køber kunne være det britiske sikkerhedsfirma Trend Micro. Trend Micro's europæiske marketingdirektør kan dog fredag eftermiddag hverken be- eller afkræfte disse forlydender over for Version2.

SoftScan har i løbet af det seneste år halveret medarbejderstaben fra 120 til 60, men har samtidig udvidet kundebasen fra 7.000 til 8.000 offentlige og private virksomheder i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og Storbritannien.

Softscan er udnævnt til Gazellevirksomhed i 2009, hvilket betyder, at firmaet i løbet af fire år har fordoblet sin omsætning.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Poul Pedersen

Et lille klip fra mailen: Symantec har i dag overtaget SoftScan. Det er en spændende nyhed, som understreger SoftScans førende position og succes i Norden. Symantec anerkender den førende position på markedet og regionale ekspertise, som SoftScans team har opbygget i Norden, og ser frem til at samarbejde om at videreudvikle succesen. Vores fælles viden og ekspertise vil fremover give forøget værdi til vores services, og vi er overbevist om, at det er en god nyhed for SoftScans kunder.

Underskrevet af SoftScan og Symantec Hosted Services.

  • 0
  • 0
#3 Torben Rohde

Spøjst at noget kan være hemmeligt samtidig med at man kommunikerer det ud til alle sine kunder, det er vist det man kalder en "offentlig hemmelighed" (har også fået mailen Poul omtaler, og jeg har ikke måttet underskrive nogen fortrolighedserklæring ;-)

SoftScan har et rigtigt godt no-nonsense produkt - min erfaring med Symantec siger mig at det godt kunne ende med at gå ned af bakke... (bl.a. featurebloat)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere