Danske Sitecore opkøbes for milliarder

Den svenske kapitalfond EQT har købt aktiemajoriteten i det danske softwareselskab Sitecore, der har en værdi på 7,5 milliarder danske kroner.

I morges meddelte den svenske kapitalfond EQT, at den har opkøbt aktiemajoriteten i det danske softwareselskab Sitecore.

Sitecore har en værdi på 7,5 milliarder danske kroner og sælger software til digital markedsføring samt indholdstyrings systemer. I 2014 blev selskabet udnævnt til ”Entrepreneur of the Year” og er blevet kaldt den største danske softwaresucces siden Navision ifølge Berlingske Business. Desuden skriver selskabet selv, at deres salg har vækstet over 30 procent i de seneste år.

Beholder betydelig aktieandel

Stifterne af Sitecore beholder en betydelig aktieandel og fortsætter på deres poster.

»Det annoncerede partnerskab og EQTs erhvervelse af aktiemajoriteten vil gøre det muligt at accelerere vores i forvejen høje vækstrater og videreudvikling på lønsom måde. Vi er utroligt glade for, at EQT- en invester i den absolutte verdensklasse- nu bliver en afgørende del af Sitecores fremtidige vækst,« siger administrerende direktør i Sitecore Michael Seifert i en pressemeddelelse.

Blandt EQTs investorer finder man forsikrings Danica og Sampension, der begge kommer ind som medinvestorer i Sitecore. EQT er ejere af blandt andet Tiger, Fætter BR og Nordic Aviation Capital.

Endnu mangler fondens opkøb af aktiemajoriteten i Sitecore dog at blive godkendt, men EQT forventer, at det vil ske i andet kvartal af 2016.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere