Danske myndigheder elsker Facebook: Derfor trækker Norges datatilsyn stikket

10. november 2021 kl. 03:4510
Oslo, Norge
Illustration: saiko3p | Bigstock.
Selvom Facebook-sider er udbredte blandt danske virksomheder og myndigheder, vurderer vores naboer i Norge, at man ikke kan være GDPR-compliant, samtidig med at man bruger platformen. Det skaber for høj en risiko for borgeres databeskyttelse.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det norske Datatilsyn havde planer om at lave en Facebook-side for at sprede viden om privacy og pirre borgeres interesse for persondatasikkerhed. Men det bliver alligevel ikke til noget.

Som en god dataansvarlig har tilsynet nemlig sørget for først at lave en risikovurdering for besøgendes databeskyttelse, og på den baggrund har man skrottet planerne. Risikoen, for at borgernes privatliv bliver krænket, er for høj:

Log ind og læs videre
Du kan læse indholdet og deltage i debatten ved at logge ind eller oprette dig som ny bruger, helt gratis.
10 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
8. april kl. 11:06

Jeg er enig i meget af kommentarsporet og kan tilføje, at Skat jo f.eks. også på Facebook åbnede mulighed for at borgere kunne stille spørgsmål, som borgerene nok ikke selv var klar over, ikke burde flurere på Facebook. Men det bør de GDPR ansvarlige fra Skat jo vide. Det undrer mig egentlig at Datatilsynet ikke har været opmærksomme på det.....med reference til det Norske Datatilsyns fokus: "Det kan være, at den registrerede opgiver for meget personlig information, herunder særlige kategorier af data, i en slags misforstået fortrolig dialog med Datatilsynet – enten offentligt eller i private beskeder. Den enkelte kan misforstå Datatilsynets tilstedeværelse som en garanti for, at platformen er mere databeskyttelsesvenlig, end den faktisk er,« skriver tilsynet i rapporten"

9
12. november 2021 kl. 14:12

I det mindste kunne myndigheder som en start dobbelt-poste indlæg på andre, konkurrerende, sociale medier. Det kunne skabe et incitament hos folk til at flytte til disse andre medier.

Nej.

Hvis de har noget de vil sige, kan de placere det på deres egen hjemmesiden og mailliste(r), og derefter poste på diverse andre platforme.

Og optimalt set, sender de kommentatrer tilbage til deres egen side i stedet for at ende med X forskellige kommentar-spor på X forskellige platforme, som ikke kan se hinanden.

Personligt har jeg det sådan, at ting som udelukkende foregår på FB ikke eksisterer. Punktum. Om det så er statsministeren, kommunen eller en interesant lokal forening, har ingen betydning.

Hvis ikke jeg kan deltage uden at sælge min oldemors venstre øre til FB, så kommer jeg ikke til at deltage.

/Henning

8
12. november 2021 kl. 09:33

I mine øjne kunne danske myndigheder da sagtens droppe FB. Nyheder og information kan lægges på hjemmesider og sendes ud via nyhedsbreve - som i "gamle dage".

Fb gør det blot uendeligt lettere og mere effektivt, men de fordele bør man måske fravælge.

I det mindste kunne myndigheder som en start dobbelt-poste indlæg på andre, konkurrerende, sociale medier. Det kunne skabe et incitament hos folk til at flytte til disse andre medier.

7
12. november 2021 kl. 06:50

Tak for svar, Claus. Du har muligvis ret - men kan man bekæmpe FB på FB? Jeg tvivler, men jeg kan da tage fejl.

Jeg mener stadig, at det er relevant at få åbnet for ordentlig indsigt i partistøtte, insistere på, at ministre udfylder skemaerne om egne økonomiske interesser, få stoppet svingdørskarrierne, få sat en stopper for alt for interessante rejser til SiliconValley og Dubai, og alt for lækre møder på konferencehoteller og Noma-restauranter, få giganterne ud af skoler og daginstitutioner, og få gjort op med Mørklægningsloven, hvis vi skal den slags utøj til livs. Det vil ikke være nok, men det er efter min mening en forudsætning for, at vi kan komme videre, for tech-giganterne agerer i mørket.

Og det er ikke kun pga. af tech-industriens magtovertagelse, det er nødvendigt:"I dag står det klart, at vi nok aldrig slipper af med COVID-19 som en trussel mod verdenssundheden, økonomien og den globale infrastruktur. Det efterlader en hidtil uset magt i hænderne på meget få (hovedsageligt amerikanske) private medicinalaktører, der kan skabe sig et monopol, der er stærkere og mere truende end det, vi kender fra for eksempel techgiganterne. Det er ikke noget, forbrugerne kan modsætte sig – det er kun verdens ledere, der kan forhindre den udvikling."https://www.information.dk/indland/leder/2021/11/mere-magtfulde-techgiganterne-vaccinegiganter-bruger-boellemetoder-opnaa-verdensherredoemme?lst_frnt

(linket kunne læses uden abonnement i går - men ikke i dag.)

Desværre har tech-industrien og medicinalindustrien på mange områder sammenfaldende interesser.

6
11. november 2021 kl. 23:18

Har nogen et bud på, hvorfor danske myndigheder i den grad accepterer og direkte aktivt bidrager til disse firmaers datahøst og bundlinje? Hvad er myndighedernes interesse i at gøre det? Hvor i organisationen tages beslutningen om at handle ulovligt på cookie-området? Og hvorfor tages den?

Nu spørger du jo direkte, Anne-Marie. Det er et godt spørgsmål. Mit bud er, at FB har nået en størrelse, hvor det er umuligt at komme i kontakt med de relevante modtagere af et budskab, hvis ikke netop via FB.

Det er en udvikling, som jeg har advaret imod i 15 år, før jeg selv brød sammen og oprettede en FB-konto. Man er nødt til at være der, hvor modtagerne af et budskab er, hvis man vil høres. Derfor er man nødt til at føre kampen mod FB's dominans via FB.

Du kender muligvis nyhedsmediet Zetland, der også ser FB som en stor trussel mod demokratiet. Ikke desto mindre har man indtil for nylig valgt at bruge FB som aktiv kanal simpelthen for at blive hørt.

4
10. november 2021 kl. 12:20

Anne-Marie skriver:

Det fremgår jo også, at det at have et facebook-link i sig selv overtræder GDPR, fordi facebook via dette høster data, uanset om man bruger det eller ej.

Er det bare mig, der er gammeldags? Et link af typen < a href="facebook" >Find os på Facebook< /a > bør vel ikke give Facebook mulighed for at høste noget som helst - med mindre, naturligvis, at brugeren følger linket eller browseren præ-loader indhold fra linket (altså følger linket uden at give brugeren besked).

Hvis man derimod anvender < a href="facebook" >< img src="Et_flot_ikon_fra_Facebook" >< /a >, så vil browseren skulle hente data (ikonet) fra Facebook for at kunne vise siden. Men det er da den refererende hjemmesides fejl, hvis man gør sådan.

Hmmm - måske kunne der være god mening i, at nogle uafhængige designere laver nogle standard-billeder, der ligger tilstrækkelig langt fra Facebooks eget logo til at de kan påstå copyright, men tæt nok på til at brugere vil gennemskue formålet? Og naturligvis tilsvarende for alle de andre reklametjenester - LinkedIn, Pinterest, Twitter, SnapPjat og så videre.

3
10. november 2021 kl. 07:40

Anne-Marie, godt brølt igen og det må Version2 kunne hjælpe med at få klarlagt. Indtil videre har V2 kun givet et referat af en rapport, og jeg mangler her den kritiske tilgang - ift Danmark - til at følge op på artiklen

2
10. november 2021 kl. 07:25

Sikke et fantastisk stykke arbejde, det norske Datatilsyn - igen, igen - har gjort her. Om de reelt har haft til hensigt at oprette en sådan side, kan jeg godt være i tvivl om - måske har det mest været tænkt som et forskningsprojekt - anskuelsesundervisning. Men det gør det bare så meget desto mere muntert - og overbevisende.

"Facebooks manglende gennemsigtighed gør, at Datatilsynet ville overtræde GDPR, hvis man opretter en side på platformen, lyder vurderingen."

Klar tale - og det gælder jo så også alle andre myndigheder, som opretter en facebook-side - eller linker til en. Det fremgår jo også, at det at have et facebook-link i sig selv overtræder GDPR, fordi facebook via dette høster data, uanset om man bruger det eller ej.

Jeg hæfter mig meget ved den klare påpegning af, at facebook - og efter min mening de fleste andre tech-virksomheder, som benytter cookies - leverer information om deres datahøst og -anvendelse, der er så uigennemskuelig og uforståelig, at det ikke kan kaldes information - måske snarere misinformation. Alligevel giver danske myndigheder, f. eks. SST og TV2.dk, disse firmaer stort set uhindret adgang til at snyde borgerne mht., i hvor vanvittigt høj grad deres privatliv stjæles - også på offentlige hjemmesider.

Jeg forstår ikke, hvorfor det ikke er kriminelt - for de gør det jo fuldt bevidst, og oftest også på trods af diverse klager.

Har nogen et bud på, hvorfor danske myndigheder i den grad accepterer og direkte aktivt bidrager til disse firmaers datahøst og bundlinje? Hvad er myndighedernes interesse i at gøre det? Hvor i organisationen tages beslutningen om at handle ulovligt på cookie-området? Og hvorfor tages den?

1
10. november 2021 kl. 07:02

hej Version2, hvad siger det danske tilsyn til denne rapport? Det mangler jeg inartiklen, at i følger op på