Danske Medier om ePrivacy: Ansvarsfuldhed har erstattet paroler

Illustration: Bigstock
Nyeste ePrivacy-udvikling på cookie-området er et væsentligt skridt mod at redde mediernes truede forretningsmodel, mener Danske Medier.

En heftig og langtrukket kamp om fremtidens digitale medielandskab udspiller sig lige nu i EU. De europæiske medier har længe advaret om, at den dominerende forretningsmodel i branchen, som bygger på adfærdsmæssig målretning af markedsføring, er i fare for at blive skubbet ned i grøften i forbindelse med den kommende ePrivacy-forordning.

Især Europa-Parlamentet foreslår krav, der kan svække virksomheders muligheder for overvågning af brugeres færden på internettet betydeligt.

Inden den endelige vedtagelse skal parlamentet dog blive enige med EU’s medlemsstater i Ministerrådet, og her taler den seneste udvikling i mediernes favør, mener Allan Sørensen, der er digital chef i Danske Medier.

Læs også: ePrivacy: Nyeste udspil udvander regler om metadata og cookies

Blandt andet foreslår det østrigske formandskab at slette central bestemmelse om privacy-by-design (artikel 10), der eventuelt vil kunne få alvorlige konsekvenser for annonce-finansierede medier.

»Det er et væsentligt skridt, det her,« siger Allan Sørensen.

»Artikel 10 er en af årsagerne til, at vi frygter, at ePrivacy-forslaget kan erodere hele grundlaget det frie og annoncefinansierede internet,« forsætter han.

Chanceløse medier

Bestemmelsen kan, hvis EU-Parlamentet får deres vilje, ende med at kræve af fx browsere, at de som standardindstilling skal blokere for reklame-cookies. Derudover skal brugere gennem browseren kunne give eller undlade at give samtykke til reklamecookies - noget som hjemmesiderne derefter skal respektere.

»Med en lovgivning, hvor samtykke er det eneste grundlag, du kan operere på, og hvor det samtidig gøres umuligt at bede om samtykke, så har medierne jo ingen chance,« siger Allan Sørensen.

Forsvinder muligheden for adfærdsmæssig målretning, vil det få katastrofale økonomiske konsekvenser, mener Allan Sørensen. Han henviser blandt andet til undersøgelser udgivet af den europæiske forening for interaktive annoncører IAB, som forudser, at ePrivacy-forordningen potentielt kan halvere industrien for digital markedsføring i Europa.

Læs også: ePrivacy: Industri fører ophedet lobbykrig mod massivt forsinket forordning

Den digitale markedsføring udgør ifølge samme undersøgelse over 80 procent af udgivernes indkomst, mens adfærdsmæssig målretning øger værdien af markedsføringen med 300 procent.

Ligegyldige cookie-bannere

I 2009 blev det eksisterende ePrivacy-direktiv opdateret med cookie-regler, der førte til en masse nye cookie-bannere på internettet, og ikke meget andet - udover irritation blandt brugere.

Ligesom i Danmark, hvor Erhvervsstyrelsen i dag fører tilsyn på området, har håndhævelsen i hele EU haltet. Med ePrivacy-forordningen skal området under de europæiske datatilsyn, mens reglerne og håndhævelsen ensrettes med GDPR-bøder som sanktionsmulighed.

Læs også: Cookie-håndhævelse kan ryge ud af Erhvervsstyrelsens hænder: »Klar styrkelse af ret til privatliv«

De mange ligegyldige cookie-bannere og -bokse er blevet kritiseret heftigt, blandt andet af Europa-Kommissionen selv, og derfor er et af målene med den nye lovgivning, at skære ned på antallet.

Det østrigske formandskab for Ministerrådet, skriver dog, i deres nyeste udspil, at det er tvivlsomt om problemet med ‘samtykke-træthed’ kan løses af Artikel 10.

For ensidig fokus på samtykke

Allan Sørensen mener ligeledes, at antallet af cookie-pop-ups har taget overhånd. Det skyldes ifølge ham en ensidig fokus på samtykke som juridisk grundlag for databehandlingen.

»Vi ved jo godt, at folk klikker, ok, til hvad som helst, uden at have læst, hvad de egentlig siger, ja, til. Men det er jo myndighederne, der har sagt til os medier, at vi skal bare få det her, ja. Så sæt dog hellere nogle regler op for, hvad vi må gøre, og lad vær med at inddrage forbrugerne i alt. Så flytter du jo ansvaret væk fra dem der behandler data og over på forbrugerne,« siger han.

Læs også: Cookie-revision skal nedbringe antallet af bokse - men kan ende med at give flere

Mens Allan Sørensen mener, at en stram version af bestemmelsen kan afskaffe de mange cookie-pop-ups, så er prisen, der skal betales for høj.

»Hvis loven bare forbyder effektiv annoncering, så kommer den uundgåelige konsekvens, at der vil blive udbudt mindre indhold til brugerne,« siger han.

»Så kan det godt være lavet ud fra en god intention om at beskytte forbrugerne, men hvis de oplever færre nyheder, og at kvalitetsindhold kun er tilgængeligt for personer og virksomheder med betalingsressourcer, er det så i virkeligheden det online-samfund vi stiler efter?« fortsætter han.

Derfor mener han, at signalerne fra Ministerrådet er positive, og at medlemsstaterne modsat EU-Parlamentet tager ansvar.

»Fra parlamentets side har det handlet om at gøre sig synlige og retfærdiggøre egen eksistens over for vælgerne. Ministerrådet bliver derimod nødt til at agere ansvarsfuldt, og kan ikke blot nøjes med storpolitiske paroler,« siger han.

Tracking-mure med betalingsalternativ

Samtidig har Ministerrådet nu forståelse for, at forordningen ikke bare »kunne ordnes bare sådan lige i kølvandet på GDPR,« mener Allan Sørensen. Med den forsinkede forordningen følger dog en række uafklarede spørgsmål.

Et af dem er om lovligheden af de såkaldte tracking-mure, der betinger adgang til indhold på hjemmesider med et samtykke til reklame-cookies. Databeskyttelsesforordningen kræver, at et samtykke skal være “frivilligt”, og det er blandt andet blevet tolket som et forbud mod sådanne mure.

Læs også: Privacy-vagthund: Ulovliggør at websider afviser brugere, som siger nej til cookies

Samme spørgsmål diskuteres dog også i forbindelse med ePrivacy-forordningen, og hvis det står til Ministerrådet har internetbrugere formentlig ikke set den sidste mur. Det gjorde det bulgarske formandskab klart i marts i år, mens det østrigske formandskab er fortsat ned ad samme sti.

»Det er positivt, at vi bevæger os hen mod en større afklaring af, at det stadig skal være lovligt for medierne at gøre adgang betinget af samtykke,« siger Allan Sørensen.

Dog ligger forslaget endnu ikke helt, hvor Danske Medier gerne så det. På baggrund af det østrigske udkast, frygter Allan Sørensen, at det i sidste ende kan blive et krav til tracking-mure, at hjemmesiden samtidig stiller et betalingsalternativ til rådighed.

Læs også: Danmark kæmper imod, at browsere som standard afviser tracking-cookies

»Hvis medier vælger at udbyde deres indhold gratis, men på betingelse af samtykke til cookies, så er det sådan det skal være. Hvis alle også skal have en betalingsmulighed, kan det rigtig blive dyrt for de små og mellemstore medier,« siger han.

Borgernes ønske bør veje tungt

Selvom Allan Sørensen ser positivt på de nyeste udviklinger, så vil han endnu ikke udelukke, at det hele kan ende med den dystre situation, som de europæiske medier hyppigt har spået om.

Både parlamentet og en lang række NGO’er ønsker, at der bliver gjort op med den nuværende overvågning på internettet, og det samme gør store dele af EU’s befolkning, viser blandt andet officielle EU-undersøgelser.

Jesper Lund fra IT-politisk Forening mener, at borgernes ønske bør veje tungt, og at det kræver et opgør med overvågning online.

»I øjeblikket har du to muligheder. Du kan trække stikket ud og smide din smartphone væk, eller du kan blive overvåget på internettet. Det er simpelthen ikke noget rimeligt valg, specielt ikke når borgerne ønsker at være frie for det her,« siger han.

Læs også: Trods GDPR: Dine data er stadig til salg

At det betyder et opgør med blandt andet mediernes forretningsmodel, er en nødvendig og logisk konsekvens, mener Jesper Lund. Dog er han ikke enig i mediebranchens dommedagsprofetier.

»Jeg kan godt forstå, at de er bekymrede for deres reklameindtægter, men jeg synes, de skulle prøve at tænke lidt ud af boksen, og tænke på en fremtid, hvor der ikke er den her mulighed for totalovervågning, som også betyder, at de bliver mindre afhængige af Google og Facebook,« siger han.

Det fungerede ikke før

Han forventer samtidig, at kvalitetsmedier vil kunne holde sig over vande, og måske endda vinde på et marked, hvor kontekstuel målretning af annoncer, som for eksempel bilannoncer i et bilmagasin, i stedet får større værdi.

»Hvis 90 procent afviser at give samtykke til overvågning af deres adfærd på internettet, så ville hele markedet skifte karakter, fordi der simpelthen ikke ville være mulighed for at lave overvågningsdrevet markedsføring,« siger han.

»Jeg tror ikke på, at bunden ville gå fuldstændig ud af markedet, og de reklameindtægter, der er tilbage, de vil i højere grad ende hos de seriøse nyhedsmedier end hos Facebook, Google og click-bait-sider,« fortsætter han.

Det er Allan Sørensen dog langt fra sikker på.

Læs også: Reklamenetværk sporer danskerne massivt på nettet

»Det er sjældent, jeg har set en branche gå frem i kvalitet på baggrund af, at deres omsætning er blevet mindre. Det er ikke noget jeg kan genkende fra andre markeder,« siger han.

Samtidig mener han ikke, at en forretningsmodel, som bygger på kontekstuel målretning af reklamer, er realistisk i dag.

»Hvis vi går tilbage til før 2007, så havde vi kun kontekstuel målretning. Men hvis argumentet er, at det fungerede tidligere, så det vil nok også kunne fungere i dag, så er mit svar, at det altså ikke fungerede dengang. Slet ikke i forhold til de omkostninger, vi har i dag,« siger han.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (19)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christian Nobel

Forsvinder muligheden for adfærdsmæssig målretning, vil det få katastrofale økonomiske konsekvenser, mener Allan Sørensen. Han henviser blandt andet til undersøgelser udgivet af den europæiske forening for interaktive annoncører IAB, som forudser, at ePrivacy-forordningen potentielt kan halvere industrien for digital markedsføring i Europa.

Og så er der en ikke produktiv "industri" som ikke kan overleve - og hvad så?

Det er lidt ligesom når diverse talentløse unge, som knap kan tre akkorder på en guitar, stiller sig op til et talentshow og forventer de kan blive verdensstjerne og leve i sus og dus.

Peter Makholm Blogger

Jeg er enig med Allan Sørensen om at antallet af cookie-popups har taget overhånd og at der er et alt for ensidigt fokus på Samtykkeerklæringen som brugerne bare klikker 'Ja tak' til (i betydningen 'Gå nu bare væk').

Mit udgangspunkt er dog ikke at fjerne kravet om samtykke, men at give brugerne effektive værktøjer til at administrerere et oplyst og overvejet samtykke.

Det glædelige er at jeg ser flere og flere steder klassificerer deres cookies. Således dokumenterere dr.dk 39 nødvendige cookies, 27 cookies anvendt til statisk, 31 cookies for forbedret brugeroplevelse og 57 endnu uklassificerede cookies.

Foreksempel ønsker jeg mig et værktøj der automatisk tillader mig at afvise cookies på websteder der ikke klassificerer cookies efter en fælles standard, godkende nødvendige cookies for alle websteder der følger standarden og websted for websted kunne anvende en anden profil for automatisk at godkende cookies. Desuden vil jeg gerne som bruger kunen sætte grænser for udløbstiden af cookies.

Hermed ikke sagt at DR's klassificering er god nok, men det er en start.

Hans Nielsen

Det har de ikke alligevel, hvis der ikke finden en anden brugbar model. Snart er adblocker og blokering indbygget i Browser som standard. Så det ikke bare er 1/3 som bruger det.

Eller nu se her.
https://cliqz.com/en/

Det er positivt også sikkerhedsmæssigt, da det meste malware/virus også kommer den vej. Så sammen med en online mail, så er man som privat, og bare lidt tankevirksomhed bedre beskyttet end brug af (anti)virus.

Medierne må indse, at de ikke har fundet en varig løsning på deres problem. Et udvandet privacy vil kun være en udsættelse af pinen.
Og svarer til at man lader pusher og bagmænd gå fri, da det ellers er synd for narkomanen.
En meget god sammenligning. Da medierne lige nu prostituere sig selv for samme.

Vi kunne bruge en Steve Job type som have nok magt til at vride armen om, og nok fantasi til finde en bedre løsning.

Mads Bendixen

Det glædelige er at jeg ser flere og flere steder klassificerer deres cookies. Således dokumenterere dr.dk 39 nødvendige cookies, 27 cookies anvendt til statisk, 31 cookies for forbedret brugeroplevelse og 57 endnu uklassificerede cookies.


Det er stadig voldsomt mange cookies. Et site som bt.dk er dog gået helt amok. 31 nødvendige, 5 præferencer, 67 statistik, 253 marketing og 207! uklassificerede (og derved tvungne).

Jeg har ikke noget imod reklamer, det er en del af mediebranchen. Men jeg har noget imod at jeg skal analprobes og mit privatliv skal blottes , blot fordi det er reklamer der vises over internettet.

Bjarne Nielsen

Således dokumenterere dr.dk 39 nødvendige cookies, 27 cookies anvendt til statisk, 31 cookies for forbedret brugeroplevelse og 57 endnu uklassificerede cookies.

Og de antager som default, at jeg er interesseret i alt, også selvom der højt og tydeligt er en DNT header i alle mine requests.

"39 nødvendige" stiller også naturligvis spørgsmål om:

  1. nødvendige for hvad?
  2. nødvendige for hvem?

Og med så højt et antal cookies, så tyder det på, at arkitektur og governance ikke ligefrem er en kernekompetancer.

Sidst jeg kiggede dem igennem, var der nogle, som lignede noget, som lugtede af funktionalitet, som lå helt ude på kanten af, hvad almindelige brugerne nogensinde bare kommer i nærheden af.

Jeg husker ikke præcist hvad, så nu finder jeg bare på, men det kunne f.eks. være, at hvis du sender en ansøgning, så kræver deres system til at modtage det, en "nødvendig" cookie. Hvorfor skal jeg, som aldrig vil drømme om, at sende ansøgninger til DR overhovedet involveres i det?

Og "nødvendig", tja. Nødvendig, pga. de implementationsvalg, som DR aktuelt har truffet, men næppe nødvendig, hvis der var truffet andre tilsvarende valg.

... men det er en start.

Ja, det er OK ... til en start.

PS: En af mine to "add-blockers" formår at blokere for at jeg kan fravælge noget som helst i DRs cookie-banner. Så det eneste valg jeg har (udover at sænke paraderne, hvad tiden tydeligvis ikke er til), hvis jeg vil have noget for mine licenspenge, er at acceptere. "Informeret samtykke" og "privacy-by-default", mmm, mmm!

Hvordan kan de antage "informeret samtykke", når deres fravalgs ... ahem ... bras ikke engang virker?

Henrik Jacobsen

»Hvis vi går tilbage til før 2007, så havde vi kun kontekstuel målretning. Men hvis argumentet er, at det fungerede tidligere, så det vil nok også kunne fungere i dag, så er mit svar, at det altså ikke fungerede dengang.

Definer lige "fungere".

Det fungerede fint. Brugerne blev ikke overvåget, og annoncerne genererede indtægter til medierne.

Povl Hansen
Povl Hansen

Den her borger ønsker færre bokse man skal klikke ja til, for lad os indse jeg gider faktisk ikke af læse hvad der står i dem, det kan godt være af enhedslisten og andre med stærke politiske holdninger gør det, men flertallet, gætter jeg på også bare klikker på ja

Så hvis borgernes ønske skal veje tungt, vil jeg gætte på af EU skal slappe af, fjerne alle klik bokse og lad være med af generer Facebook mere

og hvis Jesper Lund gerne vil have klikbokse kan han jo lave et plugin til sin browser der tilfældigt kommer med klikbokse her og der

Christian Schmidt

...fordi det er jo de penge jeg betaler for varen som bruges til reklamerne - færre reklamer = billigere produkter.


Det er ikke helt så simpelt.

Færre reklamer betyder også, at det er sværere for nye firmaer at blive kendt blandt forbrugerne, og sværere for virksomheder at fortælle om deres lave priser eller andre fortræffeligheder, der adskiller dem fra konkurrenterne. Disse ting bidrager snarere til dyrere end billigere produkter.

Maria Jørgensen

Færre reklamer betyder også, at det er sværere for nye firmaer at blive kendt blandt forbrugerne,

Du mener min nye Hipster Cola, vil kunne blive mere kendt end Coca Cola pga. reklamer?

Du mener ikke at Coca Colas multimillard reklamebudget, der tæppebomber alle med Coca Cola overalt, holder min Hipster Cola ude af markedet?

Det er faktisk ret simpelt. Jo flere penge du bruger på reklamer, des mere effekt. Dit nystartede firma har ikke mange penge at reklamere for, ergo bliver det ikke så kendt som det etablerede multinationale firma.

Jesper Lund

Jeg er enig med Allan Sørensen om at antallet af cookie-popups har taget overhånd og at der er et alt for ensidigt fokus på Samtykkeerklæringen som brugerne bare klikker 'Ja tak' til (i betydningen 'Gå nu bare væk').

Mit udgangspunkt er dog ikke at fjerne kravet om samtykke, men at give brugerne effektive værktøjer til at administrerere et oplyst og overvejet samtykke.

Det var blandt andet det som artikel 10 skulle sikre, specielt med Europaparlamentets ændringsforslag. Men Rådet, eller i hvert fald det østrigske formandskab, synes at artikel 10 skal slettes, så vi ender med browsere der er insecure by design.

Det er "nødvendigt" efter Danske Mediers opfattelse, fordi Danske Medier frygter sikkerhed hos brugerne. Der skal være plads til den næste Cambridge Analytica, koste hvad det vil!

Strategien fra Danske Medier synes at være, at det skal være meget nemt at give samtykke og enormt besværligt at afvise samtykke. Sådan fungerer det hos Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten, og alle de andre større online medier. Det er i lodret strid med GDPR, men det glemmer vi lige.

Stillet over for dette valg er det ikke overraskende at folk vælger at "give samtykke." (som ikke er et gyldigt samtykke, fordi GDPR-kravene til et gyldigt samtykke ikke er overholdt, men det glemmer vi lige).

Derefter fortæller Danske Medier os, at

Vi ved jo godt, at folk klikker, ok, til hvad som helst, uden at have læst, hvad de egentlig siger, ja, til.

og så er jorden gødet til helt at afskaffe samtykket. Well.. not so fast.

En lille detalje som Danske Medier med garanti er klar over: samtykke i forhold til ePrivacy direktivet og den kommende forordning omfatter alene den tekniske adgang til terminaludstyret, altså at sætte cookies og læse eksisterende cookies. Den efterfølgende behandling af personoplysninger sker i henhold til GDPR.

Under GDPR er der ganske vist, modsat ePrivacy direktivet/forordningen, andre behandlingsgrundlag end samtykke (læs: legitim interesse). Men legitim interesse har trods alt sine grænser, og ingen større dataansvarlig vil stå på mål for at en totalovervågning af brugernes web-adfærd på tværs af næsten alle kommercielle websites, og efterfølgende manipulation af brugernes forbrugsvalg via målrettede reklamer, kan ske med legitim interesse som lovligt grundlag. Google skal ikke nyde noget her, og fedter opgaven med at indhente samtykke af på de websites som bruger Google's overvågningsbaserede reklame-værktøjer.

Og selv med denne meget vidtgående fortolkning af legitim interesse, skal brugerne have mulighed for at gøre indsigelse. En indsigelse mod behandling til direkte marketing skal den dataansvarlige altid acceptere. Her kunne Danske Medier risikere, at DNT fik en juridisk betydning som gyldig indsigelse. Indtil videre er Danske Medier dog sluppet af sted med, at det skal være enormt besværtligt og gøre indsigelse, hvorefter Danske Medier sikkert vil sige, at ingen ønsker at gøre indsigelse..

Så hvis Danske Medier vil helt af med samtykke og mulighed for indsigelse, skal de enten begrænse overvågningen og den efterfølgende profilering (sker næppe), eller også skal ePrivacy forordningen præcisere og supplere GDPR på en sådan måde, at brugerne får en ringere databeskyttelse.

Det sidste er uden tvivl Danske Mediers store drøm, men det vil kræve at Europaparlamentet og Kommissionen sluger nogle meget store kameler. Det vil være fuldstændig uhørt, det vil formentlig være i strid med EU-Traktaten, og det kommer næppe til at ske.

Jesper Lund
Formand, IT-Politisk Forening

Christian Schmidt

[...] ingen større dataansvarlig vil stå på mål for at en totalovervågning af brugernes web-adfærd på tværs af næsten alle kommercielle websites, og efterfølgende manipulation af brugernes forbrugsvalg via målrettede reklamer, kan ske med legitim interesse som lovligt grundlag.


Hos Adform mener de, at deres sporing af brugerne på tværs af næsten alle kommercielle websites sker med legitim interesse (det er endda mit indtryk, at Adforms tracker er endnu mere udbredt på danske websites end Googles). Det kan man være uenig i, men hvis man skulle anmelde alle brud på GDPR til myndighederne, kunne man jo ikke bestille andet.

Google skal ikke nyde noget her, og fedter opgaven med at indhente samtykke af på de websites som bruger Google's overvågningsbaserede reklame-værktøjer.


... hvilket en del websites så undlader at gøre noget ved. Et eksempel er vores allesammens statsfinansierede DMI.dk, hvor de sikkert tjener kassen på at sælge personaliserede bannerannoncer, men lige har glemt* at indhente det lovpligtige samtykke.

--
 * De har ikke “glemt” det, for jeg skrev til dem og gjorde opmærksom på problemet for et par måneder siden, så “fravalgt” er nok et bedre ord.

Hans Nielsen

Det kan man være uenig i, men hvis man skulle anmelde alle brud på GDPR til myndighederne, kunne man jo ikke bestille andet.


Der vil sikkert bliver rettet ind af resten, hvis der kom en bøde på 2-4% til en af de store. Det kommer der forhåbentlig også snart.

Det sker som start nok ikke i Danmark, men i Lande der synes at borgers hensyn er vigtiger, og som tager privacy og retten til et privatliv alvorligt. Da man har prøvet at miste det, og har indset hvad det koster. Der er der nok større sandsynlighed for at det kan ske.

Bjarne Nielsen

Helt grundlæggende, så bryder jeg mig ikke om at blive læst af min avis, når jeg prøver at læse den! Og slet ikke om, at de giver flere hundrede uvedkommende adgang til at gøre det i smug.

Det sker aldrig med papirudgaven, men det er åbenbart noget, som "Danske Medier" mener er et grundvilkår for net-aviser på deres område. Fra artiklen:

»Med en lovgivning, hvor samtykke er det eneste grundlag, du kan operere på, og hvor det samtidig gøres umuligt at bede om samtykke, så har medierne jo ingen chance,« siger Allan Sørensen.

Med den grundholdning, så har danske medier har på nettet gjort sig så umulige, at det eneste jeg har på min liste i dag (udover Version2) er dr.dk, og det er tæt på en bundplacering.

Jeg abonneret på papirudgaven af noget, som har en selvforståelse af at være et kvalitetsmedie. De prøver sig også med en net-udgave for abonnenter, hvor de påstår at de nok skal opføre sig pænt.

Fra artiklen:

»Hvis loven bare forbyder effektiv annoncering, så kommer den uundgåelige konsekvens, at der vil blive udbudt mindre indhold til brugerne,« siger han.

»Så kan det godt være lavet ud fra en god intention om at beskytte forbrugerne, men hvis de oplever færre nyheder, og at kvalitetsindhold kun er tilgængeligt for personer og virksomheder med betalingsressourcer, er det så i virkeligheden det online-samfund vi stiler efter?« fortsætter han.

Tja, det "kvalitetsindhold", som jeg er blevet tilbudt, er allerede med abonnement som forudsætning, så det er allerede kun for personer med betalingsressourcer. Så det argument virker noget søgt.

Og med den holdning, så virker det mere til at Danske Medier fremover i langt højere grad vil være en del af problemet end af løsningen.

Så nej tak herfra til net-udgaven af det "kvalitetsmedie". Det er bestemt ikke et nej tak til kvalitetsmedier på nettet, men det kræver at det kommer fra nogen, som jeg tør stole på mener det, når de lover, at de ikke læser mig. Og det har jeg for tiden meget svært ved at se, kan blive nogen fra Danske Medier (og dem, som de mener at repræsentere).

PS: Og ja, der findes teknikker, som man som besøgende kan bevise overfor en netavis, at man har abonnement, uden at afsløre hvem man er. Det bygger på kryptografi, og overhovedet at tænke i den retning kræver nok at man ikke hænger fast i gamle tankemåder og forretningsmodeller.

Brian Schildt

Brian fra Findx her.... det handler jo om privatliv og cookies.

Jeg vil tro en lang række af læserne her på sitet bruger en eller anden form for adblocker. Som udgangspunkt har jeg ikke noget som helst imod reklamer, men "adfærdsovervågning" fra de store databrokere inkl. Facebook og Google bryder jeg mig ikke om. En adblocker blokere det der er registeret på filterlisterne, men hvis man selv vil bestemme hvilke lister der skal bruges snævres delte af udvidelser ind, men det er sådan Findx Privatlivskontrol virker du helt selv bestemmer hvad der skal blokeres og hvilke lister der skal bruges, og du kan ovenikøbet lave dine egne regler.

Det der fik mig til tasterne var de "velsmagende" cookies - det der mangler i en adblocker er oversigt over cookies, og i den nyeste version af Findx Privatlivskontrol giver fuldt overblik og detaljeret kontrol over de cookies der gemmes og sørger som default for at tredjeparter bliver blokeret - Hent via den på https://get.findx.dk/

Uden omsvøb er ligger denne artikel op til en "reklame" for vores produkt, men det er altså også et spørgsmål om at levere produkter der sætter nogle anstændige default indstillinger og gør det muligt for forbrugerne selv at vælge.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder