Danske Lumigon ikke klar med T2-flagskib på kæmpe mobilmesse

Illustration: Android Logo
Den danske telefonproducent Lumigon lancerer ikke den længe ventede T2 super Android-telefon på Mobile World Congress i næste uge. Ja faktisk er virksomheden slet ikke til stede på verdens største mobilmesse.

Barcelona vil i næste uge være hele verdens mobilcentrum, når Mobile World Congress slår dørene op. De fleste telefonproducenter bruger anledningen til at vise nyheder frem eller på anden måde være til stede.

Men det lille danske Android-firma Lumigon bliver hjemme, svarer firmaet i en e-mail til Version2. Og dermed er Lumigon tilsyneladende stadig ikke klar til at afsløre endelig lanceringsdag eller pris for den længe ventede T2.

»Vi koncentrerer os lige om at få T2'eren på markedet, før vi præsenterer flere nye produkter,« skriver Lumigon til Version2, efterfulgt af en smiley.

Lumigon T2 blev præsenteret ved Mobile World Congress sidste år, i februar 2012, og dengang lød meldingen, at telefonen ville ramme butikkerne i løbet af første halvdel af 2012. Siden er lanceringsdatoen blev udskudt flere gange, og den seneste melding lød i januar, at telefonen nu blev ’shipped’ i Asien, men uden en uddybning af, hvad det betød.

Læs også: Dansk super-Android på vej til butikkerne - i Asien

Allerede ved lanceringen af T2 for et år siden, var der tvivl om Lumigon evne til overhovedet at få sendt T2 på markedet. I februar 2010 lancerede firmaet nemlig forgængere T1, også på den store mobilkonference i Barcelona, men telefonen materialiserede sig aldrig.

Læs også: Dansk super-Android præsenteret: Lumigon T2 er telefon, fjernbetjening og studie i teknologi

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#8 Claus Pedersen

Hey Version2.

Mit firma har en række produkter som vi stadig ikke har lanceret og formentlig aldrig får lanceret. Ville det ikke være en idé at skrive om os hvert kvartal og fortælle at der stadig ikke sker noget?

/Claus

  • 3
  • 1
#10 Claus Pedersen

Hej Morten,

Beklager, det var bare en joke. Vores produkt (Internet baseret ferieboligformidling), http://www.campaya.dk , er lanceret og kører fint på 8 sprog. Så det er nok knap så spændende når det nu virker :-)

Beklager sarkasmen, men jeg synes måske I har behandlet den sag længe nok. Og den høje profilering er vist kun hos Jer. Jeg har ikke stødt på noget som helst om dem andre steder.

/Claus

  • 3
  • 1
#11 Jesper Høgh

...de bliver klar.

Alle deres modeller før dette flagskib har jo været på markedet præcist på det annoncerede tidspunkt.

Nu er det da vidst på tide, at tage disse geniale innovatorer lidt mere alvorligt!

De har arbejdet meget, meget hårdt i mange, mange år, så at latterliggøre dem på denne uhøviske måde er simpelthen under lavmålet!

(ROFL)

Nej, men alvorligt: Det er fedt nok, at der dog er ét medie, som følger 'udviklingen' i 'firmaet'. Ellers ville de jo bare stille og roligt kunne fade ud, uden nogen spurgte hvad der egentlig (ikke) foregik.

  • 2
  • 0
#12 Kristian Christensen

Der er vist ansatte. I hvert fald holdt de en stor preview party med Infernal som spillede. Det lød fint og det var SLET ikke irriterende at sidde oven på i et callcenter og snakke i telefon med kunder imens de lavede lydprøver. Men det var også dengang. Jeg har forstået på de gamle kollegaer at de fik fobud mod at kigge ind af glasdørene og grine når de skulle tilbage fra pauserne..

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere