Danske konsulenter vil score kassen på frigivne geodata
Det er ikke helt ligetil at tage punktskyen fra den danske højdemodel, som Kort- og Matrikelstyrelsen nu har frigivet, og bruge den til eksempelvis at finde ud af, hvilke huse i et område der får udsigt til en ny vindmølle.
Geodata som højdemodellen kræver viden om blandt andet kortprojektion, og derfor kan det være vanskeligt for en virksomhed, som ikke har GIS-specialister, at tage de frigivne data i brug.
Det har et nystartet dansk konsulentfirma set et potentielt forretningsområde i.
»Vi ved, at der er rigtigt mange muligheder i data, men vi ved også, at det kræver indsigt og viden at anvende disse data på en smart måde. Vi har erfaringen og kvalifikationerne, der gør, at vi for eksempel kan lave beregninger på den digitale højdemodel, så banker og realkreditselskaber hurtigt kan få et overblik over, om en ejendom vil blive ramt af oversvømmelser som følge af klimaforandringerne,« udtaler partner i konsulentfirmaet Septima ifølge en pressemeddelelse.
Finansministeriet har beregnet, at der er potentiale for en samfundsgevinst på op mod 800 millioner kroner årligt ved at sætte de såkaldte grunddata fra det offentlige fri. Cirka en kvart milliard vil komme fra besparelser i det offentlige, mens resten er potentielle gevinster i den private sektor, som kan udnytte dataene.
Det er dér, konsulenterne fra Septima håber at finde et marked hos virksomheder, som er interesserede i at bruge dataene, men hvor det ikke passer ind i forretningsmodellen at have interne specialister til at håndtere dataene.
Nyt rådgivningsfirma hjælper virksomheder med at få fuldt udbytte af gratis offentlige data
Den 1. januar 2013 gør staten en lang række offentlige digitale grunddata frit tilgængelige for alle - det gælder bl.a. landkortsdata, matrikelkort, højdedata og CVR- og selskabsdata.
De gratis data åbner op for både besparelser og nye forretningsmuligheder. Samlet set er der udsigt til samfundsgevinster for 800 millioner kroner årligt, viser Finansministeriets beregninger.
Her kommer det nye rådgivningsfirma Septima ind i billedet:
“Vi er syv mand, der gennem mange år har arbejdet professionelt med geografisk IT (GIS) og de data, som det offentlige nu slipper løs. Vi er enige med Finansministeriet i, at der er et enormt potentiale i disse data. Vi har derfor startet Septima med det formål at rådgive private og offentlige virksomheder i, hvordan de kan høste det store effektiviseringspotentiale”, siger Bo Overgaard, partner i Septima.
På mange måder udgør de nye frie grunddata rygraden i den digitaliserings- og selvbetjeningsbølge, der rammer Danmark i disse år. Frigivelsen er et led i regeringens digitaliseringsstrategi, der skal være med til at sikre velfærden i Danmark.
Gevinstpotentialet alene for den private sektor vil være op mod 500 millioner årligt.
De brancher, som ifølge Finansministeriet forventes at kunne drage størst fordele af aftalen, er ejendomsbranchen, forsikringsbranchen, den finansielle sektor, teleselskaber, gps-producenter og offentlige selskaber.
Partner i Septima Bo Overgaard er enig:
“Det handler i høj grad om at kunne koble de offentlige grunddata med forretningsdata i virksomhederne - det er det, der skaber værdi”, siger han og tilføjer:
“Vi ved, at der er rigtigt mange muligheder i data, men vi ved også, at det kræver indsigt og viden at anvende disse data på en smart måde. Vi har erfaringen og kvalifikationerne, der gør, at vi for eksempel kan lave beregninger på den digitale højdemodel, så banker og realkreditselskaber hurtigt kan få et overblik over om en ejendom vil blive ramt af oversvømmelser som følge af klimaforandringerne”.
Indtil nu har samfundet kun fået en begrænset værdi ud af kort og i særdeleshed den landsdækkende højdemodel. Sagen er at højdemodellen kan skabe rigtig meget værdi, men det er ikke et produkt der er lige til at anvende. Der er tale om store datamængder der ikke bare lige kan indgå i normale forretningssystemer. I Septima satser vi på at udvikle web-services der gør at virksomheder kan få gavn af data uden at skulle ansætte eksperter. Med de nye services vil det være muligt at lave risikovurderinger af en ejendom i forhold til skybrud. Det vil også være muligt at få beregnet hvor mange ejendomme der vil kunne se en ny vindmølle. Det er i dag noget der kræver specialister, vores mål er at gøre disse komplekse beregninger tilgængelige direkte i virksomhedernes forretningssystemer.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.