Danske kommuner skal spare 350 millioner på konsulenter: »Hovedløs klapjagt« lyder det fra brancheforening

16. juni 2022 kl. 09:562
Natasha-Friis-Saxberg
Illustration: It-Branchen.
Frem mod 2025 skal de 98 danske kommuner tilsammen nedbringe udgifterne til konsulenter med 350 millioner kroner. Interesseorganisationen IT-Branchen advarer mod at det, vil føre til langt dyrere og forsinkede it-projekter i kommunerne.
Artiklen er ældre end 30 dage

Regeringen og KL er blevet enige om at kommunerne skal spare 75 millioner på eksterne konsulenter i 2023.

Frem mod 2025 skal den besparelse stige til 350 millioner kroner, som kommunerne ikke længere kan bruge på konsulenter – herunder it-konsulenter.

Men det er en hovedløs klapjagt på de eksterne konsulenter, mener interesseorganisationen IT-Branchen.

De allerede aftalte besparelser har nemlig allerede forsinket en række it-projekter i kommunerne, viser tal fra IT-Branchen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En rundspørge blandt organisationens medlemmer viser, at 23,4 procent af it-leverandørerne fortæller, at de inden for de seneste 12 måneder har oplevet, at opgaver til det offentlige blev udskudt, forsinket eller stoppet på grund af regeringens konsulentbesparelser.

»Beklageligvis fortsætter regeringen og KL deres hovedløse klapjagt på konsulenter. Hvordan har man forestillet sig, at man skal komme i mål med den omfattende digitale omstilling, der lægges op til, hvis man samtidig ikke må benytte eksperterne til det? Det er som at have ambitionen om at nå en Champions League-finale, men uden at have et fuldt professionelt fodboldhold og de nødvendige stjernespillere,« siger Natasha Friis Saxberg i en pressemeddelelse.

Den store mangel på it-medarbejdere gør det nødvendigt at hyre eksterne konsulenter til større it-projekter, hvis de skal lykkedes, lyder det fra IT-Branchen.

»Det er helt grundlæggende forkert at tro, at den offentlige sektor kan løse de store fremtidige udfordringer alene. Uden samarbejde med de innovative og dygtige virksomheder, der har specialiseret sig i netop denne form for omstilling, når vi ikke i mål,« lyder det fra Natacha Friis Saxberg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ser man på det statslige område, så er udviklingen dog en anden, når det gælder netop it-konsulenter. Her er udgifterne steget siden 2019 selvom regeringen også her har varslet besparelser på eksterne konsulenter.

Færre penge til cybersikkerhed

Aftalen mellem regeringen og KL indeholder også et øget fokus på cybersikkerhed i de danske kommuner. Men på trods af de gode hensigter følger der ikke flere penge med til området.

»Særligt på det kommunale område savner vi en væsentlig indsats, som denne aftale desværre ikke bidrager med. Så vi kan godt frygte, at sikkerhedshullerne ikke lukkes, og at borgernes data samt vigtige samfundsmæssige funktioner er i fare for at blive kompromitteret eller lagt ned,« lyder det fra Natasha Friis Saxberg i pressemeddelelsen.

Kort efter aftalen med KL faldt på plads kunne finansminister Nicolai Wammen også præsentere en aftale med landets fem regioner.

Også her manglede der penge til mere cybersikkerhed. For 2023 er der afsat 50 millioner kroner, men det er langt under det niveau som Danske Regioner selv mener, man mangler for at kunne beskytte det danske sundhedsvæsen effektivt mod cyberangreb.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
16. juni 2022 kl. 17:04

350 millioner delt mellem 98 kommuner er ca 3.5 millioner pr kommune. Det er næsten for småt til overhovedet at lave en artikel om. Det er måske 5-7 årsværk pr kommune. De kan jo knap nok nå at holde ét møde med en afgående kommunal direktør før de penge er brugt.

For Odense kommune er der ca. 1244 årsværk. (Kilde1 side 12 "Antal ansatte fordelt på faggruppe -> "Kontor og EDB-personale" for 2021)

[Kilde1]https://www.odense.dk/-/media/images/politik/%C3%B8konomi-og-effektstyring/oekonomi_tila/aarsberetninger/%C3%A5rsberetning-2021/bilag-organisationsregnskab-2021---data-og-historier/bilag-organisationsregnskab-2021---data-og-historier.pdf

1
16. juni 2022 kl. 12:43

Lykkedes de så med at ansætte kompetancer i stedet for? (så er det jo fint nok - hvis de kompetancer er gode nok til at projekterne kan løses stadigvæk - muligvis langsommere pga. oplæring mv.)