Danske it-virksomheder: Krisen er fortid

56 procent af de danske it-virksomheder forventer større salg i andet halvår af 2013 end i årets seks første måneder. It-virksomhederne er med til at trække Danmark ud af krisen, konkluderer undersøgelse.

Den danske it-branche går forrest ud af krisen, lyder konklusionen af en ny rundspørge blandt landets erhvervsledere foretaget af Green Analyseinstitut for Børsen.

I undersøgelsen efterlader it-virksomhederne det klart mest positive indtryk, idet 56 procent af forventer at sælge mere i andet halvår af 2013, end de har gjort i året første seks måneder. Det skriver Børsen.(kræver login.)

Det er anden gang, it-branchen skubber på for at komme ud af krisen. Sidst var i 2011, men dengang satte den europæiske gældskrise en stopper for den positive udvikling. I takt med at problemerne er begyndt at løse sig i Europa, har den danske it-branche fået mere at bestille.

Læs også: Danske it-konsulenter ramt hårdest af krisen

Børsens analyse kommer ikke bag på direktør for IT-Branchen Morten Bangsgaard. Ifølge ham vil det være software-udviklere, der vil trække af sted først, skarpt efterfulgt af konsulentvirksomhederne.

»Helt overordnet er it-branchen på vej ud på startbanen. Først i luften kommer software-delen – fordi virksomheder lige nu efterspørger løsninger, der kan øge deres produktivitet og forbedre kundernes oplevelse. Nøgleordet er her big data,« siger Morten Bangsgaard til Børsen.

Og netop store mængder data er noget, de kender til hos Interxion. Co-location-leverandøren har nemlig kronede dage, når trafikmængden på internettet stiger.

»Folk bestiller online, streamer musik, sender billeder til Facebook og alt muligt andet. Der høvles data af sted i mængder, som man ikke kunne forestille sig for få år siden. Så det store behov for transmission er grunden til, at vi også smiler,« siger Peder Bank, administrerende direktør i Interxion, til Børsen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Ch He

I kølvandet på de milliarder staten har postet i uduelige løsninger leveret af uduelige virksomheder - kunne det være rart hvis man målte den danske "IT-Success" på udvikling af kompetencer og viden-/ og eksport af denne viden globalt - i stedet for på internt national salg. Salg siger jo intet om nogen 'faglig-/saglig og kompetencemæssig fremgang' - så længe det måles på national skala og ikke holdes op mod den globale konkurrencedygtighed. I takt med kompleksiteten i paradigmet stiger, er det blevet tilsvarede sværere for "ikke branche" folk af navigere og specificere og handle kvalitativt - in short, det er blevet nemmere at "sælge skrald" - for den kritiske køber har endnu sværere ved at sondre. Jeg er ikke sikker på hvordan det skulle afhjælpe nogen krise - tværtimod!

  • 4
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder

Call to action

Den danske it-branche går forrest ud af krisen, lyder konklusionen af en ny rundspørge blandt landets erhvervsledere foretaget af Green Analyseinstitut for Børsen. I undersøgelsen efterlader it-virksomhederne det klart mest positive indtryk, idet 56 procent af forventer at sælge mere i andet halvår
af 2013, end de har gjort i året første seks måneder. Det skriver Børsen.(kræver login.) Det er anden gang, it-branchen skubber på for at komme ud af krisen. Sidst var i 2011, men dengang satte den europæiske gældskrise en stopper for den positive udvikling. I takt med at problemerne er begyndt at løse sig i Europa, har den danske it-branche fået mere at bestille. Læs også: Danske it-konsule...