Danske it-iværksættere sparer millioner på et kendt Dyne-Larsen-trick
Når det kommer til stykket, er der måske ikke så stor forskel på en blød gåsedunsdyne og et lille, hårdt stykke plastic, som man sætter ind i tv’et for trådløst at streame signalet fra computeren.
I hvert fald hvis man er ung iværksætter, som forsøger at erobre verden uden en kæmpe formue på lommen.
På den måde er der en vis lighed mellem dynekongen Lars Larsen og den 25-årige it-iværksætter Jonas Gyalokay, som har været med til at stifte virksomheden Airtame.
Airtame er et trådløst HDMI-stik, som skal forsøge at tage kampen op med det kabel-kaos, der ofte opstår, når man står og skal forbinde computeren til storskærmen. Stikket bliver sat ind i skærmen og modtager så signalet fra computeren via wifi.
Om Airtame bliver til en milliardvirksomhed, som det skete for Jysk, er alt for tidligt at sige noget om, men de to virksomheder deler alligevel nogle første skridt på vejen.
Da en ung Lars Larsen besluttede sig for at starte sin egen virksomhed med sengetøj i slutningen af 1970’erne, stod han med den klassiske udfordring: Dyner koster penge, men dem havde Lars Larsen ikke så mange af. Heldigvis havde Larsen som tidligere sælger i branchen et godt forhold til leverandørerne, som gav ham et særligt løfte: Du får lov til at vente med at betale for dynerne, til du har solgt dem.
I 1979 slog Jysk Sengetøjslager dørene op ind til en bunke dyner, som ejeren endnu ikke havde betalt for. Resten er historie.
Samme princip blev løsningen for de danske it-iværksættere bag Airtame, der også stod i en kontantklemme.
»Det tog pokkers lang tid at få lavet en aftale, hvor vi ikke skulle betale, før vi havde sendt produktet af sted, men den har gjort en markant forskel,« siger Jonas Gyalokay, der er adm. direktør for Airtame, til Version2.
»Vi skulle nok have rejst endnu flere penge hvis ikke vi havde haft aftalen,« siger han.
Når den billigste løsning alligevel ikke er billigst
Det er én ting at opfinde en app, som ikke koster noget at distribuere over hele verden. Anderledes ser det ud, når der er tale om et stykke hardware, der koster penge, hver gang en ny enhed skal produceres.
Og når kunder over hele verden venter utålmodigt på at modtage over 22.000 Airtame-enheder, inden produktet overhovedet er lanceret, så skal der tænkes kreativt.
Airtame startede som en drønende succes på crowdfunding-portalen IndieGoGo for lidt over et år siden. Målet for indsamlingen var at skaffe lidt over en million kroner og sælge omkring 1.700 enheder, men da kampagnen var overstået, stod iværksætterne målløse tilbage.
Deres HDMI-stik havde taget europarekorden for det produkt, der havde indsamlet flest midler på IndieGoGo. Samlet har Airtame fået over 10 mio. kroner via crowdfunding-kampagnen, og så skulle man ellers tro, at der ikke var behov for flere penge.
»Vi prøvede på forhånd at definere, hvad der skulle være med i Airtame, men set i bakspejlet gjorde vi ikke et herregodt stykke arbejde. Når forventningerne til produktet skalerer, så ændrer tingene sig bare,« siger Jonas Gyalokay med henvisning til den overvældende interesse for Airtame.
Oprindelig var Airtame blot en specialudviklet software, som skulle køre på noget eksisterende hardware, men det ændrede sig efter succesen på IndieGoGo.
»Vi mente, at vi kunne gøre det bedre,« siger Jonas Gyalokay, der sammen med resten af teamet besluttede at bygge hardwaren op fra bunden med en stærkere processor og to wifi-moduler, der gør det muligt at forbinde direkte til Airtame-enheden fra computeren i stedet for at gå igennem routeren først og samtidig beholde internetforbindelsen. På den måde bliver hastigheden også forbedret.
»Det giver fede muligheder i eksempelvis større virksomheder og på skoler, hvor der er mange brugere på nettet, som kan blive meget crowded,« siger Jonas Gyalokay.
Airtame-iværksætterne rejste først rundt i Asien, som man ellers gør, når man skal have produceret noget billigt. Her besøgte de forskellige producenter, der gav dem nogle tilbud, som i første omgang lød som det billigste. Især i Kina og Taiwan var prisen for hver produceret Airtame-enhed den laveste, iværksætterne kunne opstøve.
Det eneste problem var, at producenterne skulle have pengene først.
»Det var ikke nok med crowdfunding, hvis vi skulle gøre det ordentligt. Når der skal bygges en virksomhed op, går der mange penge til salg, support, markedsføring, logistik, drift osv.,« siger Jonas Gyualokay.
I stedet kiggede han mod USA, hvor det lykkedes at komme i kontakt med en af verdens største elektronikproducenter Jabil. Den var ikke så billig som de kinesiske og taiwanesiske konkurrenter, men til gengæld kunne amerikanerne tilbyde danskerne noget, som det ikke lykkedes at finde i Asien.
Iværksætterne kunne få produceret deres Airtame-enheder uden at betale, før de var blevet sendt af sted til kunden.
Det gjorde det både muligt at sætte gang i produktionen af de 22.000 HDMI-stik i slutningen af 2014, men også fremover giver de danske iværksættere et økonomisk frirum til hastigt at udvide forretningen. Lars Larsen kunne som bekendt åbne Jysk Sengetøjslager nummer to allerede 14 dage efter åbningen af den første butik på grund af sin særlige aftale med leverandørerne. Og på samme måde er Airtame klar til at udvide takket være producenten.
»Når vi skal have producere noget mere om nogle måneder, skal vi ikke betale, før vi har fået pengene fra kunderne. Det handler om at vende cash-flowet, så man ikke har brug for en stor mængde penge for at udvide,« siger Jonas Gyalokay.
Airtame har for nylig fået yderligere otte mio. kroner i investeringer fra blandt andet den danske venturefond Seed Capital.
Startup-land: Version2 stiller hver uge skarpt på de mest spændende danske it-iværksættere og fortæller historien om deres sejre og nederlag. Synes du, vi mangler nogen? Så skriv til ecl@version2.dk.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
