Trods cybercrime-direktiv er danske it-organisationer stadig i tvivl om EU-krydset

Illustration: Virrage Images/Bigstock
Hverken Prosa, Dansk IT, IDA IT eller IT-Politisk Forening har nogen officiel holdning til, hvad borgerne bør stemme den 3. december.

Det er ikke fordi, der har manglet holdninger til, hvad borgerne bør mene om EU-retsforbeholdet, som skal til folkeafstemning den 3. december.

Alligevel er der ingen af de danske it-foreninger, som kan anbefale hverken et ja eller et nej. Det viser en rundspørge blandt Prosa, Dansk IT, IDA IT og IT-Politisk Forening, som Version2 har foretaget.

»Vi har valgt ikke at mene noget,« siger formand for IT-Politisk Forening, Jesper Lund, og uddyber:

»Så skulle afstemningen betyde, om vi fik mere eller mindre overvågning og privatliv - og det kan vi ikke sige på nuværende tidspunkt.«

Retsforbeholdet omhandler blandt andet Danmarks fremtidige deltagelse i Europol, som gennem European Cybercrime Centre arbejder på at bekæmpe online-forbrydelser såsom hackerangreb og identitetstyveri.

Læs også: Afstemning om retsforbehold kan fordoble fængselsstraf til hackere

Danmark har hidtil gjort flittigt brug af Europol til at søge i Europols Informationssystem (EIS), som er en fælleseuropæisk database over blandt andet eftersøgte personer og biler. Med 71.481 søgninger i 2014 er Dansk Politi suverænt den hyppigste bruger af systemet i EU med 20 pct. af alle opslag.

Spekulationer om fortsat Europol-samarbejde

Danmark står dog til at ryge ud af Europol-samarbejdet, hvis resultatet til folkeafstemningen bliver et ‘nej’. Europol bliver nemlig omdannet fra et mellemstatsligt til et overstatsligt samarbejde, hvilket betyder, at Danmark ikke længere kan deltage med et retsforbehold. Det nye Europol træder i kraft 1. april 2017, og herfra vil Danmark ikke længere kunne deltage i samarbejdet, hvis afstemningen ender med et nej.

I stedet eksisterer der en mulighed for at lave parallelaftaler med Europol, selvom det endnu er uklart, hvorvidt det kan lade sig gøre og hvor lang tid det vil tage, at få sådan en aftale stablet på benene.

»Vi kan ikke deltage i Europol med retsforbeholdet, og så ville vi skulle lave en parallelaftale om eksempelvis adgangen til Eurodac-databasen om asylansøgeres fingeraftryk,« siger Jesper Lund og fortsætter:

»Der er masser af ubekendte og Europol er ikke færdigbehandlet. Det hele er lidt spekulativt, fordi vi ikke ved hvilke muligheder, der vil være for dansk deltagelse.«

Norge er ikke med i Europol-samarbejdet, men har stadig i kraft af en særlig operational aftale fået adgang til EIS-databasen. Fordi landet dog ikke er en fast del af samarbejdet, må det norske politi vente op til to dage for at få svar på forespørgsler i databasen ifølge DR Nyheder.

Det vil dog være underligt, hvis Danmark udelukkes af Europol-samarbejdet, selvom folkeafstemningen ender med et nej, gætter Jesper Lund.

»EU er i gang med at styrke de ydre grænser, og så vil det være uheldigt for EU, hvis Danmark er med i Schengen-samarbejdet og en del af den ydre grænse, men alligevel har ringere kontrolmuligheder, fordi vi mangler database-adgang til Europol. Så alle vil nok have en interesse i at gå langt for at skaffe Danmark adgang til databaserne,« siger Jesper Lund og tilføjer, at det »selvfølgelig er et gæt«.

»Der vil selvfølgelig være nogle, som bliver sure, hvis vi ikke vil med i retligt samarbejde.«

Et ‘nej’ udelukker Danmark fra register over flypassagerer

Ender folkeafstemningen med at blive et ‘nej’, vil Danmark heller ikke kunne deltage i det europæiske register over flypassagerer - et såkaldt PNR-register - som er i gang med at blive udarbejdet.

Registeret skal hjælpe politiet med at opklare forbrydelser ved at centralt registrere informationer om flypassagererne inden for EU.

»Vi ved, at Danmark ikke kan deltage når vi har retsforbehold, så hvis vi vil med, skal vi stemme ja,« siger Jesper Lund.

Sideløbende med det europæiske direktiv er der i Danmark politisk flertal for et lovforslag om et lignende dansk PNR-register, som ifølge Jesper Lund ser ud til »at være mere omfattende end det, som EU er i gang med.«

Blandt andet lægger det danske lovforslag op til at give Politiets Efterretningstjeneste (PET) fuld adgang til PNR-registeret også uden dommerkendelse.

Det er stadig ikke afgjort, om det europæiske PNR-system udelukkende skal registrere flyvninger internt mellem EU-lande, eller om det også skal omfatte flyvninger til lande uden for EU. Afgørelsen ser dog ifølge Jesper Lund indtil videre ud til at falde til fordel for, at kun flyvninger inden for EU skal registreres.

Dermed kan et dansk ‘ja’ også få indflydelse på den kommende danske PNR-lovgivning.

»Min vurdering er, at det europæiske PNR-direktiv ender med at blive mindre omfattende end det danske lovforslag. Hvis Danmark skal tilvælge det - hvilket man vil gøre for at kunne udveksle oplysninger med andre lande - så vil man sandsynligvis skulle ændre i den danske lov,« siger Jesper Lund.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Tom Paamand

Norge er ikke med i Europol-samarbejdet, men har stadig i kraft af en særlig operational aftale fået adgang til EIS-databasen. Fordi landet dog ikke er en fast del af samarbejdet, må det norske politi vente op til to dage for at få svar på forespørgsler i databasen

Dette faste omkvæd fra Ja-siden må i bedste fald kaldes diskutabelt - hver gang der ikke også forklares, at den norske forbindelsesofficer i Europol i august har oplyst Folketinget om at

I hastesager kan norsk politi dog få oplysningerne i løbet af minutter

Christian Nobel

Det kan godt være at Danmarks tilknytning til Europol ændres på papiret, men selvfølgelig vil samarbejdet fortsætte - resten af Europa vil nok næppe frivilligt gå med til at Danmark blev en slags helle for alverdens forbrydere.

Så det er ren scaremonging når ja siden går ud med udsagnet om alskens ulykker hvis vi stemmer nej, og der blandes hyppigt argumenter ind som intet har med Europol at gøre, da det er henhører under Interpol samarbejdet.

Og at Danmark foretager 20% af alle søgninger i EIS lugter da vist mere af man ledelsesmæssigt har ret så mange problemer med at prioritere, især når man tager i betragtning at den danske opklaringsprocent ikke er højere end i resten af EU - så måske politiet hellere skulle bruge noget tid på at lave reelt opklaringsarbejde, i stedet for at sidde og lumre bag en computer.

I øvrigt kunne man få en grim mistanke (ud fra alle de skingre udmeldinger) om at Europol, i al gedulgthed, er ved at oprette en decideret operativ enhed.

Ulrik Suhr

Så vil EU gerne beskytte pædofile ved at afskære bla. DK for at søge oplysninger i sådanne sager?
Hvem vil lave den udtagelse offentligt at man fra EU's side med et Nej vil hemmeligholde/tilbageholde pædofiles forbrydelser for DK?
Er det sådan politiet arbejder normalt i DK/EU....

Jeg savner ord for hvor underlig argumenter der er i denne debat.

En god tommelfinger regel:
hvis dine eneste argumenter er.
1. terror.
2. pædofile.
3. "tænk dog på børnene".

Så har du ikke noget demokratisk argument.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder