Danske it-chefer føler sig presset til at nedtone it-sikkerhedstrusler
Danske it-chefer føler sig presset til at tale it-sikkerhedstruslen ned, når de taler med virksomhedens bestyrelse.
Det skriver Computerworld på baggrund af en undersøgelse fra cybersikkerhedsvirksomheden Trend Micro, hvori 5.321 chefer deltog, heraf var 210 af dem danske.
86 procent af de adspurgte danske it-chefer svarer således, at de har følt sig presset til at nedtone it-sikkerhedstrusler over for virksomhedens bestyrelse. Globalt er andelen 82 procent.
Det skyldes ifølge Christian K. Beck, der er dansk landechef i Trend Micro, at cheferne er bange for at lyde negative og gentage sig selv.
»Analysen viser, at størsteparten af it-chefer i Danmark og resten af verden undlader at fortælle hele sandheden, når de står over for bestyrelsen,« siger han til Computerworld.
I går var tidligere chef for Center for Cybersikkerhed Thomas Lund Sørensen og nuværende rådgiver for blandt andet bestyrelser ude med et lignende budskab.
»Det undrer mig, at det er så svært at gøre det digitale præsent over for bestyrelser og direktioner i det private og offentlige. At gøre truslen forståelig. I den fysiske verden kan alle jo se, at det
indlysende er uacceptabelt, hvis folk stjæler følsomme dokumenter,« sagde han til Finans.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.