Danske it-chefer føler sig presset til at nedtone it-sikkerhedstrusler

Illustration: Bigstock
Ifølge en ny undersøgelse føler danske it-chefer sig tilskyndet til at nedtone it-sikkerhedstrusler over for virksomhedens bestyrelse.

Danske it-chefer føler sig presset til at tale it-sikkerhedstruslen ned, når de taler med virksomhedens bestyrelse.

Det skriver Computerworld på baggrund af en undersøgelse fra cybersikkerhedsvirksomheden Trend Micro, hvori 5.321 chefer deltog, heraf var 210 af dem danske.

86 procent af de adspurgte danske it-chefer svarer således, at de har følt sig presset til at nedtone it-sikkerhedstrusler over for virksomhedens bestyrelse. Globalt er andelen 82 procent.

Det skyldes ifølge Christian K. Beck, der er dansk landechef i Trend Micro, at cheferne er bange for at lyde negative og gentage sig selv.

»Analysen viser, at størsteparten af it-chefer i Danmark og resten af verden undlader at fortælle hele sandheden, når de står over for bestyrelsen,« siger han til Computerworld.

I går var tidligere chef for Center for Cybersikkerhed Thomas Lund Sørensen og nuværende rådgiver for blandt andet bestyrelser ude med et lignende budskab.

»Det undrer mig, at det er så svært at gøre det digitale præsent over for bestyrelser og direktioner i det private og offentlige. At gøre truslen forståelig. I den fysiske verden kan alle jo se, at det
indlysende er uacceptabelt, hvis folk stjæler følsomme dokumenter,« sagde han til Finans.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Claus E. Hansen

Jeg forstår på en måde godt at disse chefer reagrere på den måde, det kan jo tolkes som om de ikke "har styr på det". Men jeg må sige at så mener jeg ikke at de udfører deres opgave på en, lad os bare sige betrykkende måde. Når bomben falder og IT ligger på ryggen vil firmaledelsen spørge var IT klar over denne risiko, og hvorfor sagde i ikke noget. Sikkerhedsfunktionerne har sikker i den forgangne tid været frustreret over at de tilsyneladende tale for døve ører, og måske endda begyndt at undlade rapporteringer når de ikke fandt ørenlyd for advarslerne. Da må jeg sige at proceduren hvor rapporten som medarbejderen laver, bliver samlet, og bliver sendt direkte til ledelsen, Den Virker ! :) Om der så kommer økonomi til alt er selvfølgelig en anden sag. Men jeg mener at det er disse IT-chefers PLIGT at informere om kendte ricici, for ALLE parter. Synlighed, skaber awareness og forhåbentlig action. Pas på derude.

  • 6
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere