Danske internetudbydere er langt bagud med IPv6
»Vi er løbet tør for IPv4-adresser… derfor er det på tide, at internetudbyderne giver deres kunder den nye version: IPv6-adresser.«
Sådan skriver Emil Stahl Pedersen på sin hjemmeside ipv6-adresse.dk, der kortlægger danske internetudbyderes understøttelse af IPv6. Og det står sløjt til. APNIC, som er RIR’en for Asien og Stillehavet, fører statistik over, præcis hvor langt udbredelsen af IPv6 er hos de forskellige danske internetudbydere. Se den her. En RIR (regional internet registry) administrerer internettets nummerressourcer såsom IP-adresser i en bestemt region i verden. Der er i alt fem RIR’er. Kilde: WikipediaHvor langt er vi?
I Danmark er IPv6 kun rullet ud til 3,4 pct. af kunderne, og det betyder, at vi er bag mange af vores europæiske naboer: Sverige (6,3 pct.), Norge (12,5 pct.), Tyskland (40 pct.) og Belgien (53,9) pct.
Men også lande som Indien, Uruguay, Malaysia, Japan, Brasilien, Vietnam, Ecuador, Thailand, Saudi Arabien, Bolivia, Zimbabwe og Gabon er langt foran Danmark. På verdensplan ligger den gennemsnitlige IPv6-adoption på 25,5 pct (målt 27. okt.), viser statistik fra Google.
»Det går desværre ret langsomt med IPv6 i Danmark, det er kun et par udbydere, der tilbyder det til privatkunder. Resten tilbyder det slet ikke - eller kun til erhvervskunder,« skriver Emil Stahl Pedersen på ipv6-adresse.dk.
På sitet, der giver trafiklys efter selskabets understøttelse af IPv6, får blandt andet teleselskabet 3 grønt lys, mens blandt andet Telia og Stofa får gult lys. Yousee og Telenor er nogle af de udbydere, som får rødt lys. Ingen af de to har ifølge Emil Stahl Pedersens hjemmeside planer om at udrulle IPv6 lige nu.
Faglig stolthed
Version2 har spurgt udvikler og direktør for Kviknet Yoel Caspersen, der også blogger på Version2, om det er et problem, at danske internetudbydere er så langsomme til at rulle IPv6 ud til deres kunder.
»Ja,« siger han. »Jeg synes, det handler om faglig stolthed.«
»Man kan sammenligne det med dengang, hvor man besluttede at kloakere overalt i Danmark. Der har nok været mange, som syntes, at det var fint nok at bruge et das, så hvorfor skulle man dog betale for at få lagt kloak lagt ind? Men når man så først har det, må man jo erkende, at det giver nogle fordele både for den enkelte og for samfundet,« siger han.
Yoel Caspersen mener, at årsagen til, at danske internetudbydere er langsomme til at give kunderne IPv6 er, at det vil gøre det nemmere for nye udbydere at komme ind på markedet, hvilket vil øge konkurrencen.
»De store internetudbydere i Danmark har mange IPv4-adresser, fordi de er gamle virksomheder. De kunne få IPv4-adresser, dengang der ikke var mangel på dem. Så de har ikke interesse i at øge efterspørgslen på IPv6, fordi de har en konkurrencefordel, når de har mange ip-adresser, og nye udbydere ikke har,« siger han.
Væk med NAT
Problemet med IPv4 er, at der kun er lidt over 4 mia. kombinationer, og de er brugt op. IPv6 er bygget op på en anden måde, som giver cirka 3,4 × 1038 (340 sekstillioner) muligheder - flere, end vi nogensinde får brug for.
Mangel på IPv4-adresser betyder, at IPv4-adresser går igen på forskellige lokale netværk, og så har kunden kun én offentlig IPv4-adresse. For kunder med kabelinternetforbindelser fra en af de gamle internetudbydere er den offentlige IPv4-adresse unik. Her oversætter en NAT-gateway de forskellige IPv4-adresser på det lokale netværk til én offentlig adresse.
Det betyder, at kunden godt kan sende forespørgsler ud af lokalnetværket, men hun kan ikke tilgå lokalnetværket udefra på grund af NAT, medmindre hun bruger port forwarding.
Hvis kunden har en mobilforbindelse i stedet for kabel, eller hvis kunden har internet fra en nyere udbyder, gælder Carrier Grade NAT. Så deler kunden en offentlig IPv4-adresse med andre kunder, og der er både NAT i routeren og hos internetudbyderen. Derved kan man ikke bruge port forwarding til at tilgå sit lokale netværk udefra. Det forklarer Yoel Caspersen.
IPv6 overfløddiggør NAT, og det er i Yoel Caspersens mening den største fordel ved IPv6.
»Man bevarer muligheden for, at brugere på internettet kan kontakte hinanden direkte udenom de store tjenester, som ellers begynder at få mere og mere magt,« siger han i et interview med Version2 og giver det eksempel, at folk går igennem Facebook for at kommunikere eller igennem Netflix for at se TV.
»IPv6 giver mulighed for at forbinde direkte til hinanden, hvis man har de rigtige programmer,« siger han.
Vil det blive mere usikkert, når forespørgsler ikke skal igennem NAT?
»I en vis udstrækning vil man blive mere sårbar. Men man skal måske også gøre sig klart, at NAT giver en form for falsk tryghed. Når nogen først er sluppet igennem, kan de nå alle enheder på lokalnetværket,« siger han.
Version2 følger op med interviews med nogle af de store internetudbydere.
