Sneglefart: Danske hjemmesider har Nordens længste svartider

Der er ikke fut nok i de danske netbutikker eller netaviser, sammenlignet med vores nordiske naboer. En dansk webshop lader i gennemsnit kunden vente i 3,8 sekunder, mens BT.dk skal bruge hele 15 sekunder.

Tålmodigheden på nettet er uhyre kort, men danske hjemmesider lader alligevel kunder og læsere vente længere, end det burde være nødvendigt.

I hvert fald hvis man sammenligner med tilsvarende websider i andre nordiske lande. Det skriver Politiken, ud fra en undersøgelse som analysefirmaet Compuware gennemførte i februar måned.

En dansk netbutik bruger i gennemsnit 3,8 sekunder på at blive indlæst, hvilket er 40 procent mere end hvad finske webshops byder kunderne. Og disse få sekunder kan gøre en stor forskel.

Efter tre sekunders venten har syv procent af de potentielle kunder nemlig givet op og har klikket sig videre. Kommer ventetiden op på syv sekunder, er det 60-70 procent af de besøgende, som er forsvundet, lyder vurderingen.

De danske bankers hjemmesider er 50 procent langsommere end de svenske, mens danske netmedier i gennemsnit bruger 5,1 sekunder på at materialisere sig på skærmen foran læseren, hvilket også er langsommere end i andre nordiske lande, bortset fra i Norge. Værst så det ud for BT.dk, der i snit skulle bruge hele 15,3 sekunder på at få alt indhold klar.

Analysechef Allan Sørensen fra foreningen Danske Medier forklarer til Politiken, at en netavis i dag har langt mere indhold end for eksempel banker eller netbutikker. Men at det skulle tage over fem sekunder i gennemsnit at hente en forside kan han ikke genkende, ud fra Danske Mediers egne målinger.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Emil Moe

En undersøgelse hos Amazon viste at en svartid der var 100ms længere, gav 1% færre salg, og den statistik fortsatte til 500ms og 5%, så der er god grund til at tage det alvorligt.

Steve Souders har mange interessante erfaringer på emnet og flere taler på youtube og desuden udgiven er udmærket bog om, hvad man kan gøre.

  • 4
  • 0
#2 Michael Bisbjerg

Der er en grund til at jeg i min rss reader foretrækker JP's nyheder fremfor TV2's. Især på telefon.

JP er bare så mange gange hurtigere (og de har en mobiludgave). Samme med V2 (hurtigere) vs. Comon og CW.

  • 4
  • 0
#4 Lars Tørnes Hansen

Jeg føler mig lige foranlediget til at lufte min kæphest:

Der er for mange der generer dynamisk indhold, der altid skal komme fra en database, hvilket tager tid.

Man kan med fordel gøre noget af indholdet statisk med en kort levetid. Debatter kan være på deres egne sider, som genereres dynamisk - ældre indhold af en vis alder, der ikke kan ændres, kan laves statisk, som inkluderes i det der sendes til en bruger af debatsiden. Vil man absolut have debatside på samme side som artiklen starter men med med at incl hele artikel, som en statisk blok, efterfulgt af statisk blok af ældre kommentarer der ikke kan ændres i, som afsluttes med dynamisk blok af nye kommentarer

Statisk indhold genereres en gang for alle (som har kort cache levetid), og kan så caches af internettet hele vejen ud til en internetbrugerens ISP, indtil indholdets levetid udløber.

Dynamiske sider har den ulempe at de ikke understøtter nettets caching muligheder, og det giver anledning til større webserver belastning og dermed længere svartider.

Dynamisk er ikke altid godt selv om det lyder sådan.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere