Danske Ghost Ship Games satser stort på dværge i rummet

Investorerne har nærmest stået i kø for at investere i det danske spilstartup.

»Det er fire dværge, som graver efter guld i rummet. Mere behøver vi ikke at sige, når vi pitcher,« siger medstifter af Ghost Ship Games, Mikkel Martin Pedersen, til finans.dk.

Læs også: Danmarks første professor i computerspil søger svar: Fører spil til vold, afhængighed eller læring?

For godt et år siden modtog han en fyreseddel fra det Microsoft-ejede Press Play. Selskabet skulle lukke, og han og tre af hans kolleger beslutter sig på daværende tidspunkt at stifte et nyt spilselskab. Kort efter fandt de en administrerende direktør, så de fire stiftere kunne fokusere på selve udviklingen, og siden har projektet taget fart.

Ghost Ship Games fik i løbet af få måneder samlet fem millioner til at finansiere udviklingen af spillet. Blandt andet kom midlerne fra investoren Capnova, støtte fra Det Danske Filminstituts spilpulje og penge fra egne lommer.

Læs også: Sådan kommer Windows Game Mode til at virke

»Vi skulle have noget finansiering på plads, for vi er alle ældre herrer i spilbranchen, med børn og hus og bil, der skal betales. Og det passede stort set med, at vi fik pengene, da vores løn fra Microsoft og Press Play udløb. Andre i branchen joker med, at vi har lavet en start-up på første klasse,« siger Mikkel Martin Pedersen til finans.dk.

Svenske ‘gedepenge’

Selskabet har allerede nu lanceret en lukket alpha, hvor spillere kan prøve funktioner af og indrapportere bugs til udviklerne. Det er hurtigt for en spilsatsning og den høje hastighed har da også vakt genlyd helt til de mere øde dele af Midtsverige i Skövde.

Her sidder 20 spiludviklere fra Cofee Stain. For nogle år siden havde de en komplet uforventet succes med spillet Goat Simulator og nu sidder de inde med en betydelig formue fra salget af spillet.

Læs også: Strategi, rally og lejemord: Tre anmelderroste spiltitler på vej til Linux-platformen

»Og noget skulle de jo bruge deres ‘goat coins’ til,« reciterer en anden af medstifterne, Søren Lundgaard de svenske udviklere.

Disse ‘goat coins’ har nu anskaffet Ghost Ship Games en håndfuld folk mere til deres tætpakkede kontor på Islands Brygge i København.

Bliv kendt

Ifølge stifterne af Ghost Ship Games er den største udfordring at blive kendt. Derfor er de også ekstra glade for samarbejdet med Coffee Stain, der blandt andet har god kontakt til Youtuber-miljøet qua deres simulator-succes.

»Da vi fik investeringen fra Coffee Stain, var det svært at bevare pessimismen. Så kunne vi gå 'all in' og hyre flere folk. Hvis man vil have succes, må man også investere i det,« siger Mikkel Martin Pedersen til finans.dk.

Tidsplanen lyder foreløbigt, at spillet skal til salg i 'løbet af 2017'.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Kommentarer (0)

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 2017

Welcome to Free course to learn about the combined power of Alteryx and Qlik!

Affecto invites to a free course, where we want to share our knowledge of this self-service analysis platform together with the power of Qlik.
20. apr 2017

Robotics Process Automation (RPA) changes the way organizations think about and perform work at a reduced cost, higher efficiency and greater productivity

Join us for this exiting seminar, which Affecto hosts with our business partner SmartRPA May 3rd, 2017 at 13.00 in Copenhagen.
30. mar 2017