Danske gadget-iværksættere får 6,5 mio. kr. til at genopfinde vejrudsigten

Vaavud vil forsøge at gøre det, som DMI ikke kan: forudsige det lokale vejr ved hjælp af et netværk af frivillige sportsfolk bevæbnede med vindmålere til deres smartphones.

For langt de fleste er vejrudsigten på DMI nok til at få svar på almindelige spørgsmål som: 'Skinner solen?' og: 'Hvor varmt bliver det?'.

Men for en særlig gruppe af mennesker slår meteorologerne og deres vejrmodeller ikke altid til. Især vind- og kitesurfere, sejlere og droneflyvere har behov for meget præcise vejrudsigter lokalt, hvor vinden hurtigt kan slå om eller adskille sig fra de officielle målinger. Målinger, som kan afgøre, om en drone styrter eller ej.

Det har fået de danske iværksættere bag vindmåleren Vaavud til at tage skridtet videre og gå ind på meteorologernes banehalvdel. I stedet for blot at vise de lokale vindmålinger, som brugerne allerede laver med vindmåleren til deres smartphones, vil iværksætterne bruge den crowdsourcede data til at forudsige vejret lokalt. Forudsigelserne skal kunne det, som DMI ikke kan: vise i real-time, hvordan vejret vil udvikle sig i nærområderne, baseret på en masse målinger fra brugerne.

Til at tage dette skridt fra hardware til også at blive software-virksomhed har Vaavud fået 6,5 mio. kr. i investeringer. Pengene kommer fra den danske venturefond Seed Capital, Midtjysk Iværksætterfond samt Markedsmodningsfonden.

»Investeringerne skal bruges til at arbejde hen imod at skabe mere præcise lokale forecasts,« siger Vaavuds medstifter og adm. direktør, Thomas Helms, til Version2.

Han vil nu ansætte tre nye medarbejdere i virksomheden, der således kommer til at tælle 10 ansatte.

»Vi er kommet fra at lave vindmålere til at blive et crowdsourcet vejrnetværk,« siger han.

Læs også: DTU-studerende bruger mobilens kompas som vindmåler

Mange bække små ...

Vindmåleren Vaavud findes i to varianter, der begge sættes i telefonens mini-jackstik.

Den første model benytter sig af telefonens indbyggede kompas til at beregne vindhastigheden. Der er små magneter installeret i vindfangerne, som forstyrrer kompasset alt efter vindens hastighed, hvorefter en app kan beregne hastigheden. I den anden model sender vindmåleren målingerne elektronisk igennem jackstikket og kan derfor også måle vindretningen.

Der er i øjeblikket omkring 10.000 aktive brugere af appen om måneden ifølge Vaavud. Når man kigger på kortet i appen, kan man således finde ud af, hvordan vinden blæser på steder som den amerikanske østkyst, på stranden i Sydspanien og sågar i staten Qatar. Antallet af brugere skal dog være højere, før målingerne kan bruges til at kunne forudsige vejret i stor skala, lyder det fra iværksætterne.

Vaavud satser da heller ikke på at vippe DMI af pinden. I stedet ser de den crowdsourcede vejrudsigt som et alternativ, når den officielle udmelding ikke slår til.

»Meteorologernes forecasts bliver normalt kun justeret hver sjette time, så med real-time-tal kan vi vise mere,« siger medstifter og teknisk direktør for Vaavud Andreas Bruun Okholm, der regner med, at de vil være i stand til at komme med de første vejrudsigter engang i 2016.

Det er især vind- og kitesurfere samt sejlere, der har brug for at vide, hvordan vinden udvikler sig i små områder.

Alle tre stiftere af Vaavud er selv kitesurfere, og den oprindelige idé til opfindelsen udsprang netop af de frustrationer, som sporten giver, når man ikke ved, om det blæser eller ej på stranden.

»Det store problem er, når man ender med at køre ud til et spot, og der ikke er noget vind. Det er virkelig irriterende,« siger Andreas Bruun Okholm, mens Thomas Helms istemmer:

»Man bruger tid på at pakke bilen, og så sker der ikke en skid. Så sidder man en time, mens man håber på, at vinden, der er lovet, materialiserer sig, og så kører man hjem. Og så har man brugt det meste af en eftermiddag på det.«

Når vejrudsigten tager fejl

Alt dette vil Vaavud forsøge at gøre noget ved, når det lancerer de crowdsourcede vejrprognoser.

Prognoserne vil i første omgang fungere i samspil med de officielle udmeldinger fra meteorologiske institutter som DMI.

Hvis vejrudsigten eksempelvis lyder på, at vindstyrken vil stige til 10 m/s fra kl. 14, kan de lokale målinger med Vaavuds vindmåler hjælpe til at korrigere prognosen.

»Hvis vindstyrken ændrer sig senere end prognosen, kan vi forudsige, at peaket måske først kommer senere,« siger Andreas Bruun Okholm og giver et bud på, at der skal være tre målinger inden for et område af fem kilometer, før resultaterne kan bruges til at forudsige vejret.

Men det er kun første skridt. For der er mange små lokale forhold, der kan få vinden til at variere. Vinden blæser kraftigere, jo højere man kommer op, men der kan være stor forskel på, hvor meget styrken ændrer sig alt efter terrænet. Således vil en vindmåling over vandet ikke adskille sig så meget fra vindstyrken højere oppe, mens en vindmåling i en skov vil være væsentlig lavere end vinden over træerne, som giver læ.

Derfor kan det være svært at give nogle korrekte bud på, hvad vindstyrken er i de luftlag, som man egentlig er interesseret i at vide noget om. Det kan være afgørende for en droneflyver, der flyver rundt med en drone til 10.000 kr., at vide, om vinden er for kraftig eller ej.

»Man kan godt se på vejrudsigten, at det ikke blæser så meget, og så tager man ud i parken med sin drone. Der kan de faktiske forhold dog godt vise sig at være anderledes, og det kan være svært at måle,« siger Thomas Helms.

Til at løse dette problem har Vaavud indledt et samarbejde med Risø om at bruge en særlig vejrmodel fra forskningsinstitutionen. Modellen kan nemlig beregne, hvilke effekter lokale terrænforhold har på vinden, og dermed gøre målingerne fra alle Vaavuds brugere langt nyttigere.

Det kan blandt andet bruges af droneflyvere til at beregne, hvilke områder det er sikkert at flyve i.

»Du kan også se, hvor du skal gå hen for at få mest vind eller den bedste måling

Lever af brugerne

Vaavuds koncept står og falder med brugerne. Jo flere der benytter sig af vindmåleren og bidrager til fællesskabet, desto bedre og mere præcise forudsigelser kan iværksætterne lave.

Derfor er de også afhængige af en vis form for goodwill - at man som bruger giver noget tilbage.

»Jeg tager typisk en måling, inden jeg tager ud for at vælge den rigtige drage. Og så kan det være, jeg gør det igen bagefter - mest for at være sød mod resten af surferne,« siger Andreas Bruun Okholm om, hvordan han bruger vindmåleren, når han kitesurfer.

På samme måde har iværksætterne bag Vaavud også tidligere været afhængige af brugerne til at få finansieret og markedsført deres vindmålere. To gange har de lanceret deres vindmålere på crowdfundingportalen Kickstarter, hvor det begge gange er lykkedes at komme i mål med et højere beløb end forventet.

Læs også: Danske startups: Successer og shitstorm med crowdfunding

Gennem kampagnerne opdagede iværksætterne også, at deres opfindelse blev brugt til helt andre ting, end de oprindelig havde forudset.

Som kitesurfere troede stifterne af Vaavud, at det primært var her, interessen ville ligge. Men da de lancerede den anden model af vindmåleren på Kickstarter, faldt de i dialog med brugerne og fandt ud af, at tæt på en tredjedel af dem ville bruge opfindelsen til droneflyvning.

»Det havde vi ikke regnet med. Det betyder, at det nu er et af de segmenter, som vi begynder at fokusere på,« siger Thomas Helms.

Startup-land: Version2 stiller hver uge skarpt på de mest spændende danske it-iværksættere og fortæller historien om deres sejre og nederlag. Synes du, vi mangler nogen? Så skriv til ecl@version2.dk.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere