I fremtiden skal kvanteteknologi sørge for, at vores data bliver omgivet af en ubrydelig kryptering. I hvert fald hvis det står til forskere fra Niels Bohr-instituttet og DTU, der har startet et nyt forskningsprojekt.
I en pressemeddelelse skriver de to universiteter om FIRE-Q (Field-ready single-photon quantum technology), som skal sørge for, at der bliver taget kvantespring mod realiseringen af sikkert internet.
Projektet skal i løbet af de næste fire år føre laboratorieforskning ud i ud virkeligheden, og det sker helt konkret ved at bruge fibernet mellem Niels Bohr-instituttet og DTU.
Her er målet ’at bygge en ultimativ sikker kommunikationslinje’, lyder det fra Leonardo Midolo, der er adjunkt ved Københavns Universitet.
I første omgang skal lyspartikler fra kvanteinformation tilbagelægge 10 kilometer mellem de to forskningsinstitutter, men håbet er, at det senere kan bruges ude i samfundet.
Det er forskerteamets opgave at sørge for, at teknologien er ’robust’ og kan sælges som moduler til det eksisterende net.
Lyspartikler er nøglen til sikkerhed
Det er fotoner, lyspartikler, der gør kvanteforbindelsen sikker, idet det er et ’ubrydeligt link’.
Projektet har en række samarbejdspartnere, som blandt andet skal sikre, at Danmark forbliver blandt de førende nationer i det, der bliver beskrevet som ’kvantekapløbet’.
Projektet bliver støttet med 18 millioner kroner fra Innovationsfonden.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.