Danske forskere skal undersøge muligheden for blockchain-valgsystem i Grønland

19. oktober 2022 kl. 12:5020
Ilulissat, Grønland
Illustration: patano/Wikimedia Commons.
»Med det her projekt vil vi konkret undersøge, hvordan blockchain-teknologier kan bruges til at dæmme op for angreb på valgprocessen, detektere tekniske og menneskelige fejl og bevare stemmehemmeligheden,« siger Principal Investigator på forskningsprojektet, Carsten Schürmann.
Artiklen er ældre end 30 dage

En dansk forskningsgruppe skal undersøge, hvordan man ved hjælp af et blockchain-baseret valgsystem skaber de bedst mulige tekniske betingelser for et tillidsvækkende internetvalg i Grønland.

Det skriver IT-Universitetet i København (ITU) i en pressemeddelelse.

Læs også: Tysk mediehus ramt af ransomware: Måtte stoppe avisomdelingen

Carsten Schürmann, der er professor ved ITU og Principal Investigator på projektet Privacy-Preserving and Software-Independent Voting Protocols, skal lede gruppen af forskere fra ITU, Aarhus Universitet (AU), Alexandra Instituttet og Lars Seier-projektet Concordium. Han lægger vægt på, at Grønland med sit begrænsede befolkningstal og sine store afstande er et optimalt sted at tage udgangspunkt i, når forskningsgruppen skal undersøge mulighederne for et blockchain-baseret valgsystem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Blockchains giver nogle relativt nye muligheder for at skabe sikkerhed og øge gennemsigtigheden, som kan være rigtig interessante, når vi taler om internetvalg. Med det her projekt vil vi konkret undersøge, hvordan blockchain-teknologier kan bruges til at dæmme op for angreb på valgprocessen, detektere tekniske og menneskelige fejl og bevare stemmehemmeligheden. Det vil vi gøre ved at udvikle nogle protokoller til et system, som kan verificeres og som er det, vi kalder software-independent,« siger Carsten Schürmann i pressemeddelelsen.

En lovændring i 2020 betyder, at det grønlandske selvstyre i fremtiden vil kunne give befolkningen mulighed for at afgive deres stemmer online ved nationale valg, hvilket ifølge ITU formodentlig kommer til at ske.

Læs også: Ny DIKU-professor undersøger bias i sprogmodeller: »En blændende forsker«

Bas Spitters er lektor ved AU og internationalt anerkendt for sin forskning i verificering af blockchainteknologier. Han fortæller, at »elektroniske valgprotokoller bruger en slags opslagstavle, og Blockchains kan bruges som en privat og sikker opslagstavle.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Man bruger dem allerede i mindre valg for at sikre, at vælgerne kan kontrollere, at deres stemmer er blevet registreret korrekt. I dette projekt vil vi udforske, om det kan også blive brugt i større valg. Vi sigter især efter at verificere, at de protokoller, som bliver brugt til at kontrollere stemmerne, er utilgængelige for uvedkommende og at de er sikre. Derudover skal vi i samarbejde med Concordium undersøge, om man ved at integrere MitID i deres blockchain, vil kunne give vælgerne mulighed for at identificere sig samtidig med, at deres private oplysninger beskyttes,« siger han i pressemeddelelsen.

Forskningsgruppen er bevilliget 3,6 mio. kr. til projektet af DIREC, som er delvist finansieret af Innovationsfonden.

20 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
20
25. oktober 2022 kl. 21:10

Der er også en anden pointe i papir versus IT afsteming. I papir afstemning er der penge at tjene på at trykke stemmesedler, smøre ostemadder til valgforordnede mm.

I den digitale er der masser af penge at tjene for private. Bare det gør det mindre godt. Se bare på MITID lige for tiden. Er det fejlfri og forklarbar for os alle. Stort nej.

Tror ikke på at den elektroniske udgave er billigere end de nuværende 120 millioner kroner (vel ca 30 kr pr stemmeberettigede). Det kan simpelthen ikke gøres billigere og mere sikker og fri for bla systemiske fejl.

Det undrer mig meget at man har så meget fokus på midlet istedet for målet og at det er gammeldags at stemme med papir og pen. Målet er en effektiv sikker afstemning. Vi har det bedste der kan fås. Så brug dog energi på IT løsninger hvor de kan gøre en forskel.

Vi ses måske på tirsdag med blyant i hånd. :-)

17
21. oktober 2022 kl. 20:31

Min første tanke da jeg så denne artikkel var: "Det da løwn" - KU8

Det næste var: "Almost anything in software can be implemented, sold, and even used given enough determination. There is nothing a mere scientist can say that will stand against the flood of a hundred million dollars. But there is one quality that cannot be purchased in this way — and that is reliability. The price of reliability is the pursuit of the utmost simplicity. It is a price which the very rich find most hard to pay." - C.A.R. Hoare

Det er for så vidt fint at nogle forsker i det (uafhængig forskning vel at mærke), selvom jeg har svært ved at se hvordan man sikrer mod valgpression, hvad enten det er fra ægtefællen, arbejdsgiveren eller fagforeningsbossen(?).

120 mill. kr. for et folketingsvalg hvert 3.-4. år, og vel det tilsvarende til kommunalvalg, altså i omegnen af 10 kr. per dansker per år (er det ikke værre end det?)

"Håbløst forældet" - Ja tak herfra, også selvom e-valg kunne betyde at vi kunne slippe af med en god portion af alle politikkere; Hvis vi kan stemme så nemt, har vi vel ikke brug for nogen til at repræsentere os...

Hvem skulle forresten i givet fald specificere og realisere sådan et system? The usual suspects??? - What could possibly go wrong o_O

8
19. oktober 2022 kl. 17:36

Til alle dem der (igen) forestiller sig at elektroniske valg er en god ide vil jeg anbefale at se på PHK's gennemgang for et par år siden samt at (gen) se Tom Scott's videoer om det:

https://www.youtube.com/watch?v=w3_0x6oaDmI

https://www.youtube.com/watch?v=LkH2r-sNjQs

Uanset om man tilsætter magisk 'blockchain' sovs er det stadig en dårlig ide ene og alene af den grund at du ikke kan forklare den grundlæggende teknologi til en 12'årig som selv kan overbevise sig om at det er fair og retfærdigt.

Ja den nuværende teknologi kan 'hackes', men snyd til normale papirvalg skalerer meget dårligt (ingen gang lande kan skjule det i det lange løb når det sker selv med et lands ressourcer til rådighed til 'coverup' - ikke at det ikke er forsøgt, men hvem tror på Putins afstemninger i Donbas?)

15
20. oktober 2022 kl. 23:35

Fine videoer. Må jeg som modsvar spørge om du har sat dig ind i hvad den "sovs" som du kalder det er lavet af?

Anyway, jeg synes der bliver voldsomt spændende at se hvad de kommer frem til.

Som jeg også skrev tidligere så er der voldsomt mange andre steder, hvor der foregår "valg" som ikke tildele eller tillægges samme kontrol som et folketingsvalg. Der kunne f.eks. være valg i en andelsforening.

4
19. oktober 2022 kl. 16:52

Tror ikke I der har kommenteret negativt, har sat jer en dyt ind i hvad det her handler om.

Et valgsystem handler om tillid. Der er 1000 steder i vores nuværende system der kan svindles og laves fejloptællinger. Man stoler bare på det nuværende håbløst forældede system forbi man aldrig har kendt andet.

Det bliver vildt spændende at følge hvad de finde ud af. Et blockchain baseret system på Concordium kombineret med mitid lyder genialt og langt mere sikkert og korrekt end vores nuværende system.

Ta nu brevstemmer, hvor er sikkerheden i at din stemme nogensinde nåede frem eller kom med?

Tænkt også på så mange andre steder et valgsystem som dette kan bruges. Den kunne være i foreninger og selskaber, hvor der er i dag er mange egen-opfundne systemer og processer.

19
25. oktober 2022 kl. 11:41

Gert. Det er ikke forældet bare fordi der ikke er en computer med i det. Jeg ved ikke hvorfra den ide kommer.

Der kan tælles forkert men der er omtælninger når at små fejl kan være afgørende. Det er de store systemiske fejl der er farlige - og de hører i det her nok til i SW/HW.

Og vi er mange der har sat os ind i det her Gert. Det du gør er at lave en stråmand på alle dem der er imod din holdning. Og bruge et sådan system i foreninger istedetfor at stemme på en seddel og tælle op på stedet med fuld indsigt. Der er intet der slår det :-)

13
20. oktober 2022 kl. 14:19

Mulighederne for at svindle eller lave fejl der har betydning for valgets udfald er mikroskopiske i det nuværende system. Der er så mange simple checks i det system vi har nu at det er helt utroligt sikkert. Alle vælgere har ret til at overvære optællingen, det skulle du tage og gøre en gang, så får du måske et lidt bedre grundlag for at udtale dig. Det helt centrale ved det nuværende system er transparans, enkelhed og robusthed. Læs evt mit lille skriv om dette, helt tilbage fra 2017.

12
20. oktober 2022 kl. 14:03

Hvordan kommer data ind og ud af den der blockchain?

3
19. oktober 2022 kl. 14:32

Jeg ser 3 problemer i dette: 1:Chancen for at en digital valhandling bliver billiger tror jeg ikke på. 2:En del af vælgerne vil have mistillid til systemet. 3:Vi mister generelt kontrol med om stemmeafgivelsen er hemmelig. At man politisk kan overveje denne mulighed, siger så meget om politikerne, og det er ikke positivt ment.

9
19. oktober 2022 kl. 18:43

At man politisk kan overveje denne mulighed, siger så meget om politikerne, og det er ikke positivt ment.

Ret beset kommenterer vi blot på en pressemeddelelse fra to universiteter og en privat aktør som leder efter et anvendelsesområde til deres investering.

7
19. oktober 2022 kl. 17:32

I tillæg til punkt 3

»Man bruger dem allerede i mindre valg for at sikre, at **vælgerne kan kontrollere, at deres stemmer er blevet registreret korrekt **

Så tænker jeg også på om man vil kunne true en vælger til, at vise hvad personen stemte - afhængigt af hvordan det nu vil fungere.

6
19. oktober 2022 kl. 17:01
  1. det må tiden vise. Der er jo mange frivillige der i dag for kage og kaffe som løn.

  2. det vil altid være tilfældet også med det nuværende system.

  3. dette tænkte jeg også en del over. Men det er jo et punkt de er klart over og vel nok en af de ting de skal finde løsninger på. Hvis de havde alle svar så var der jo ikke grund til forskning. Jeg tror det bliver spændende at følge dem.

2
19. oktober 2022 kl. 14:12

For et par dage siden hørte jeg i radioen, at der var mange grønlændere, der søgte om nyt pas. Man var usikre på, i hvilket omfang det skyldes rejselyst, eller om det var fordi, folk skulle have MitId. Det er åbenbart nemmere at få et pas end MitId.

Et eller andet sted begynder det helt forkert.

At Grønland så skal være forsøgskanin for teknologi, de færreste stoler på, burde de ikke selv acceptere.

1
19. oktober 2022 kl. 13:36

Vi sigter især efter at verificere, at de protokoller, som bliver brugt til at kontrollere stemmerne, er utilgængelige for uvedkommende [..]

Hvordan forestiller man sig at den enkelte borger kan overbevise sig selv og andre om at valgprocessen ikke er manipuleret? Skal vælgerne blot stole på Lars Seier og hans udvalgte?

5
19. oktober 2022 kl. 16:57

Stoler vi på det nuværende system? Tæller de rigtigt? Tæller de alle med? Indberetter de korrekt? Der er SÅ mange mennesker og processer indover vores nuværende system, at man da ikke kan sidde og sige at det ikke kan manipuleres. Et blockchain baseret system er langt mere sikkert.

Man behøver ikke forstå systemet for at tro på det. Forstår du vores nuværende system og alle de processer der er i spil?

Kan det nuværende system kontrolleres? Et blockchain baseret system kan langt lettere kontrolleres.

14
20. oktober 2022 kl. 15:32

Kan det nuværende system kontrolleres? Et blockchain baseret system kan langt lettere kontrolleres.

Ja, hvis vi forestiller os at det ikke kan crackes.

Men så er det også sandt, og også derfor at hemmeligheden er en illusion.

Man kan jo se på dem der troede at de kunne skjule pengeoverførsler vhja. kryptovaluta.

IT er godt til sporbarhed, og elendigt til hemmelighed.

10
19. oktober 2022 kl. 22:13

Man behøver ikke forstå systemet for at tro på det. Forstår du vores nuværende system og alle de processer der er i spil?

Ret godt. Og det er ikke så svært. De Hondt er jeg ikke helt klog på.

Kan det nuværende system kontrolleres? Et blockchain baseret system kan langt lettere kontrolleres.

Måske, men ikke i et omfang, så ret mange vil tro eller stole på det. Vi kan også få shamaner og skinheads i Folketinget. Ingen vil kunne overbevise nogen om, at et valg var ordentligt, hvis man skal ævle om blokchains.

I øvrigt er det mums at lægge it-infrastrukturen ned under et valg.

Der er SÅ mange mennesker og processer indover vores nuværende system, at man da ikke kan sidde og sige at det ikke kan manipuleres.

Netop det gør det ekstremt svært at manipulere. Der er så mange, der kigger hverandre over skuldrene. Man tæller og tæller. Passer antallet med det antal, der har stemt? Osv. Så skriver man en protokol og de følgende dage kan man se de tal, man selv har godkendt, i avisen m.v. Enhver vælger (eller vel egentlig borger) kan overvåge optællingen. Hele systemet er baseret på kontrol - udført af politikere fra det meste af spektret. Der KAN snydes, men altså ikke ret langt.

16
21. oktober 2022 kl. 11:02

Jeg er helt enig med Ditlev: I det nuværende system tælles der først op af vælgere (de tilforordnede), og senere tælles der igen af embedsmænd (fintælling) Den første tælling er i virkeligheden kontrollen: Mange partier indhenter tal fra valgstederne, og kontrollerer senere at de tal som Indenrigsministeriet offentliggør - de officielle resultater - ligger tæt på det, som vælgerne nåede frem til. Der er også helt styr på at antallet af stemmer passer med antallet af valgkort, og alle stemmesedler tælles op inden valget for at sikre, at hvert bord har præcis det antal stemmesedler, som der skal være, etc, etc.

Det er kort sagt svært at snyde.

Jeg vil gerne opfordre alle til at melde sig som tilforordnet: Det er en hyggelig måde at bruge en (meget lang) dag på, og man får et godt indblik i de kontroller, som er indbygget i valget!

11
20. oktober 2022 kl. 10:59

Ret godt. Og det er ikke så svært. De Hondt er jeg ikke helt klog på.

Men de Hondt kommer jo først i spil når vi har de optalte stemmer. Måden stemmerne afgives og optællers på er i lige netop den sammenhæng ikke væsentlig. Den arme de Hondt kan sågar også anvendes hvis man i desperation vælger at lade Notarius Publicus udtrække stemmetallene i stedet for at spørge borgerne.

Summa summarum: Rør for H...... ikke ved det nuværende system, som er godt, billigt og pålideligt.