Danske fladskærme har indbygget spionchip og fyldes med cookies

Nyere fladskærme, der er koblet på internettet, kan fyldes med cookies, som giver tv-stationer og Google informationer om din adfærd, viser stor tysk undersøgelse.

Det er ikke kun din computer, som ved hjælp af cookies sladrer noget om din online-adfærd. Langt de fleste fladskærme fyldes i dag også med cookies, som tv-stationer og Google bruger til at overvåge dig.

Det skriver Politiken på baggrund af en stor undersøgelse, som det tyske elektronikfagblad c’t har gennemført. Her har man testet fladskærme fra LG, Panasonic, Philips, Samsung og Toshiba. Og alle nyere modeller kan, hvis de er koblet på internettet, fyldes med cookies, altså små datafiler.

Men foruden det har de fleste nyere fjernsyn også indbygget funktionen HbbTV-teknologi (Hybrid Broadcast Broadband TV). HbbTV registrerer din ip-adresse, hvornår du har skiftet kanal, hvor længe du er på den samme kanal, og hvilke kanal du skrifter til efterfølgende.

Peter Schjøtt, som er sikkerhedsekspert fra Symantec, følger op på den tyske undersøgelse:

»En række fjernsyn sender oplysninger om forbrugerens tv-kiggeri videre til Google Analytics og andre. Formålet kan være at målrette reklamer – men forbrugerens beskyttelse af privatlivet forsvinder,« siger han til Politiken.

Angiveligt skulle en lang række udenlandske tv-stationer allerede bruge HbbTV-teknologi hyppigt. Hjemme i Danmark er Danmarks Radio stadig ved at afprøve systemet, skriver Politiken.

Alt i alt betyder det, at forbrugerne skal til at tage deres fladskærme mere seriøst, når det kommer til privacy, mener Peter Schjøtt.

»Du skal være opmærksom på, at dit smart-tv eller andre intelligente apparater kan bruges til at skaffe bidder af viden om dig, dine vaner, eller hvad du kan lide og ikke lide. I sig selv er den enkelte information måske ikke afgørende, men problemet kan være, hvis nogen begynder at samle informationerne og samkøre dem,« fortæller sikkerhedseksperten til Politiken.

HbbTV er ifølge Politikens oplysninger slået til som standard på de fleste tv. Man kan dog på de nævnte mærker slå funktionen fra under indstillinger. Alternativt koble fladskærmen fra internettet.

Det er tidligere kommet frem, at LG's fjernsyn har kunnet udnyttes til at overvåge brugeres adfærd. Et problem, LG selv erkendte tilbage i slutningen af 2013.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (48)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Krarup Lindholm

Jeg har et Samsung smart tv. Jeg har oprettet en selvstændig Skype konto (der udelukkende er logget på TV'et).

I min almindelige online liste (som jeg ser på min pc) kan jeg se, at TV Skype kontoen går online en gang imellem i nogle få minutter uden at TV'et er tændt. Jeg har prøvet at ringe op når det sker, og så er den optaget.

Hmmm.....

Claus Jacobsen

Nej Helene - de er ikke designet til at spionere. De er designet til at "HJÆLPE" brugeren med at få den bedste oplevelse.
(ikke sarkastisk, men den mantra man bruger hos producenterne som undskyldning.) - Det er "bare" nutidens udgave af gallup-undersøgelser. Så i stedet for at blive kimet ned på tlf, så snupper de bare direkte uden at spørge i stedet for. - Meget lettere, og så længe den går uden at blive opdaget. :-( Så længe der er penge i at vide noget om folks vaner så vil det være noget de forsøger at gøre. Hemmeligt eller ej.

Reklamebranchen har jo gennem de seneste mange år været i en dyb dyb krise fordi der har været skudt med spredehagl over en bred kam. Det har man jo fundet ud af ikke rigtigt virker. (i bedste fald meget ineffektivt) Så målrettede reklamer ud fra brugerens egne vaner vil "teoretisk" set kunne få en langt højere effektivitet og dermed langt mere interessant for producenter af hvad det nu end måtte være af produkter.

Jeg tvivler desværre på at vi på nogen som helst måde vil kunne komme den her slags til livs, så længe der er så mange penge på spil. Men jeg synes til gengæld det næsten burde være en sag for FN at sikre folks "privatlivs rettigheder" i den globale verden og ikke bare overlade det til det enkelte land. Producenterne har ikke mulighed for at overholde hvert eneste lands kringlede regler. Så jeg synes faktisk vi efterhånden har brug for en Global instans til at sætte nogle retningslinjer på linje med vores normale menneskerettigheder. (og jeg ved godt det ikke helt er på linje med tortur, men nogle gange synes jeg personligt det kravler derhen ad.)

Søren Jensen

"Danske fladskærme har indbygget spionchip og fyldes med cookies"

Er det kun de skærme som findes i Danmark som har indbygget spionchip eller er det de skærme der laves i Danmark eller er det bare endnu en copy-paste artikel som man har fundet andet sted på nettet?

Jeg går da ud fra at Version2 stadigvæk prøver at leve op til sin egen beskrivelse.

"Version2 er Danmarks it-medie, der henvender sig til de mange, der arbejder professionelt med it."

ab ab

Er det kun de skærme som findes i Danmark som har indbygget spionchip eller er det de skærme der laves i Danmark

Det er formodentlig lige som med dækningen af ofrene for en katastrofe i udlandet: Det vejer af uransagelige årsager tungere i nyhedsoverskrifterne, hvis man kan fremhæve, at en mindre del af dem var danske.

Simon Justesen

Man kan også bare tage sølvpapirshatten på, klippe ledningen til routeren og sætte sig over i et hjørne og give sig til at vugge.

En ip-adresse kan ikke bruges til entydigt at identificere en bruger. Det er naturligvis noget andet, hvis man logger ind på en service med sin personlige brugerkonto, hvor der også er angivet personlige oplysninger som en del af en personlig profil. Men så har man naturligvis også læst servicens brugsbetingelser, så man er klar over hvor ens data ender.. Nej, vel? For det er der ikke mange der gider, for de er alenlange, de der brugsbetingelser.

Forstå mig ret, jeg synes det er helt fint, at man er opmærksom på at der skal værnes om folks privatliv, det ville være tosset andet. Men at firmaerne får anonymiserede forbrugsstatistikker, så de kan lave bedre services? Det er ikke noget der kan få mig op i det røde felt.

Nu har internettet været populært herhjemme i 20+ år, og vi er stadig lige skræmte over den potentielle fare der er ved cookies - jeg mangler stadig at høre om et konkret eksempel, hvor data i den stakkels lille uskyldige tekstfil er blevet misbrugt til direkte personangreb.

ab ab

jeg mangler stadig at høre om et konkret eksempel, hvor data i den stakkels lille uskyldige tekstfil er blevet misbrugt til direkte personangreb.

Du har læst denne historie fra Washington Post, ikke?

According to the documents, the NSA and its British counterpart, GCHQ, are using the small tracking files or "cookies" that advertising networks place on computers to identify people browsing the Internet. The intelligence agencies have found particular use for a part of a Google-specific tracking mechanism known as the “PREF” cookie. These cookies typically don't contain personal information, such as someone's name or e-mail address, but they do contain numeric codes that enable Web sites to uniquely identify a person's browser.

In addition to tracking Web visits, this cookie allows NSA to single out an individual's communications among the sea of Internet data in order to send out software that can hack that person's computer. The slides say the cookies are used to "enable remote exploitation," although the specific attacks used by the NSA against targets are not addressed in these documents.

The NSA's use of cookies isn't a technique for sifting through vast amounts of information to find suspicious behavior; rather, it lets NSA home in on someone already under suspicion - akin to when soldiers shine laser pointers on a target to identify it for laser-guided bombs.

Simon Justesen

Nej, det har jeg ikke ... Men jeg er ikke i tvivl om, at efterretningstjenesterne har de muligheder - de er jo nødt til at forsøge at være et skridt foran, hvis de f.eks skal forsøge at forhindre terrorisme osv.

Jeg tror ikke menigmand behøver frygte NSA, FE og alle de andre, medmindre man laver noget der er et stykke på den forkerte side af loven... Hvis vi skal holde os til emnet, og gøre det lidt mere jordnært, så ville det jo være skrækscenariet jo være hvis ens personlige informationer og præferencer aktivt blev brugt imod en - altså til at forhindre at man fik et bestemt job, et banklån osv., altså på baggrund af informationer der var indsamlet via cookies .. Den slags sager har jeg ikke hørt om endnu...

ab ab

Jeg tror ikke menigmand behøver frygte NSA, FE og alle de andre, medmindre man laver noget der er et stykke på den forkerte side af loven... Hvis vi skal holde os til emnet, og gøre det lidt mere jordnært, så ville det jo være skrækscenariet jo være hvis ens personlige informationer og præferencer aktivt blev brugt imod en

Da du tilsyneladende ikke er bange for at blive fejlklassificeret af NSA's automatiske proces til udpegelse af de næste mål for et droneangreb, kommer her et par mere jordnære eksempler på, hvordan du i øvrigt kan opleve særbehandling baseret på cookieviden om din adfærd og vaner:

Luksusvaner kan koste dig dyrt, når du shopper på nettet

Cookies kan gøre din flybillet dyrere

Pilu Kasper Bech

Nu har internettet været populært herhjemme i 20+ år, og vi er stadig lige skræmte over den potentielle fare der er ved cookies - jeg mangler stadig at høre om et konkret eksempel, hvor data i den stakkels lille uskyldige tekstfil er blevet misbrugt til direkte personangreb.


Nu ved jeg ikke helt om jeg ville kalde internet udbredelsen i Februar 1994 populært. Så dine 20+ er der vist noget galt med. Og at du ikke har set det gjort, er da en af de meste ubruglige udskyldninger jeg har set længe. Du skulle måske få hovedet ud af røven og kigge lidt på verden, inde du udtaler dig.

At et anti-virus firma har beskrevet malicious cookies er jo nok fordi de har bruger der har dem ik? (Link1) Eller vil du havde eksemplar se link 2?

http://www.pandasecurity.com/homeusers/downloads/docs/product/help/ap/20...

http://www.ehow.com/list_7338249_list-spyware-cookies.html

Eller noget jeg misforstå? At begrænse det til person angreb er jo kun en form du kan bruge dem på og ret besværlig men nok den meste skadelige jo.

Simon Justesen

Fine eksempler, Kristoffer - du skal også ha' thumbs up for gravearbejdet, og ja, der er et problem. Men der skal ikke ret meget negativ omtale til, før det kan mærkes på bundlinjen for firmaerne der er ude den slags tracking, så jeg tvivler meget stærkt på, at det er noget, der griber om sig. Men jeg kan da tage fejl...

Simon Justesen

Jesper: Hvordan jeg har det med det? Hvis jeg skal kigge på reklamer, så vil jeg da foretrække at det er nogle reklamer der passer til mig, og ikke ting, som ikke interesserer mig. Det er da klart at hvis reklamerne pludselig begynder at indeholde dybt personlige ting, f.eks at de bliver baseret på mine politiske holdninger osv. Så begynder det at blive ubehageligt, men dertil er vi da heldigvis ikke nået endnu.

Jesper Lund

Jeg tvivler desværre på at vi på nogen som helst måde vil kunne komme den her slags til livs, så længe der er så mange penge på spil.

Det er ulovligt efter "cookie reglerne" i e-pricacy direktive 2002/58/EF (lagring og adgang til oplysninger i dit terminaludstyr).

Så hvis myndighederne i EU ellers gad håndhæve privacy lovgivningen, burde dette være meget nemt at stoppe.

Kristian Sørensen

Fra artiklen:

HbbTV registrerer din ip-adresse, hvornår du har skiftet kanal, hvor længe du er på den samme kanal, og hvilke kanal du skrifter til efterfølgende.

Det er ikke nødvendigvis korrekt. Det er nok svært at opdrive en HbbTV-tjenste der ikke logger brugernes IP-adresser - lige som det er svært at finde hjemmesider der ikke gør.
Kanalskift er sværere at komme helt uden om at have informationer om hvis man som broadcaster ønsker at lave en menu- eller launcher-applikation, idet den startes op under kanal-skift og dermed snakker med backend - med mindre der skiftes mellem 2 kanaler der signalerer den samme applikation. For eksempel udløser skift mellem DR 1 og DR 2 ikke nødvendigvis nogen request der kan logges. Selv hvis det udløser hentning af applikationen fra HbbTV-tjenesten behøver det ikke at inkludere information om hvilken kanal der skiftes til, selv om det formodenligt vil blive logget hvilken IP-adresse der henter applikationen, ligesom version2.dk forventeligt logger hvilke IP'er der henter hvilke sider hvornår.

Logning af hvor længe man er på den samme kanal er muligt men kræver at udvikleren af applikationen indretter koden så den faktisk logger det. Der sker som udgangspunkt ingen logning. Det samme gælder for information om hvilken kanal du skifter til.

Det er naturligvis også muligt at logge hvad brugeren foretager sig når vedkomende bruger en HbbTV-applikation, men igen gælder det at det afhænger af hvordan den enkelte applikation er skruet sammen, og man skal som programmør gøre noget aktivt for at logge hvad brugeren foretager sig. Fordi muligheden er der, betyder det ikke nødvendigvis at den bliver brugt.

Det er muligt at udenlandske broadcastere logger brug af deres tjenester yderst detaljeret, men foreløbigt er det ikke påvist at det skulle være tilfældet i Danmark. Så vidt jeg er orienteret er Danmarks Radio den eneste danske broadcaster der benytter HbbTV. Hvis man mistænker dem for at bruge overdrevet logning kunne man jo evt. starte med at spørge dem om hvad de logger.

Hvad SmartTV-producenterne gør på egen hånd skal jeg ikke kunne sige, men det har intet med HbbTV eller Danmarks Radio at gøre.
Hvis man er bekymret for hvad ens TV måtte foretage sig lave uden at have fået lov, bør man nok lade være med at koble det på nettet i første omgang, i stedet for blot at deaktivere HbbTV.

Jacob Pind

Logning af hvor længe man er på den samme kanal er muligt men kræver at udvikleren af applikationen indretter koden så den faktisk logger det. Der sker som udgangspunkt ingen logning. Det samme gælder for information om hvilken kanal du skifter til.


Applikation ? nope, html og javascript , skifter du kanal og har hbb aktive poll den html fra hbb i tilfældt sat1 , foruden brugen af google analytics via __utm.gif, er følgende script i html.

http://hbbtv.sat1.de/service/js/hbbtvclient_longpolling.js

det script køre sålænge du bliver på kanalen, det pinger hver 30 sec.
Så det kan jo aktiveret eller fjerne på ingen tid, så mon ikke den en eller anden smartass ved en dansk tv kanal finder på at gøre det samme.

Allan S. Hansen

Jesper: Hvordan jeg har det med det? Hvis jeg skal kigge på reklamer, så vil jeg da foretrække at det er nogle reklamer der passer til mig, og ikke ting, som ikke interesserer mig. Det er da klart at hvis reklamerne pludselig begynder at indeholde dybt personlige ting, f.eks at de bliver baseret på mine politiske holdninger osv. Så begynder det at blive ubehageligt, men dertil er vi da heldigvis ikke nået endnu.

Og jeg vil ikke have en maskine skal tage stilling til hvad den tror er 'relevant' for mig. Det kan jeg fuldt ud selv beslutte.
Og selv alle de 'relevante' reklamer på nettet (som ofte er totalt irrelevante) kigger eller klikker jeg skam heller ikke på, ligesom jeg gladelig skifter kanal når de kommer på TV.

Problemet med at lade andre beslutte hvad er relevant for dig, gør at du ikke bliver udfordret med andre ting, og dermed kun bliver bekræftet i hvad du allerede mener/interessere dig for (måske).
Et problem på Google allerede i dag.

Hvis det er fordi TV kanalerne ikke kan kører rundt uden reklamer, så skyldes det måske at udbudet ikke er godt nok til at folk vil betale for det.
Tænk blot hvor mange der er interesseret i streaming TV og services som Netflix - det skyldes at man kan vælge irrelevante ting fra og betale for hvad man ønsker. Reklamer - blandt andet - er en af årsagerne til sådan noget.

Allan S. Hansen

Jeg tror ikke menigmand behøver frygte NSA, FE og alle de andre, medmindre man laver noget der er et stykke på den forkerte side af loven.

Ahh ja- i terrorisme bekæmpelsens navn (og børneporno), så kan vi lige så godt accepterer overvågning og afgivelse af frihed. Hvis man ikke har noget at skjule betyder det jo ikke noget at man har brug for personlig anonymitet.

Fordi staterne er jo fejlfrie og efterretningstjenesterne går altid efter de skyldige såsom den tyske Kansler og COP 15 klimakonferencen i København, eller de tusindvis mobil telefoner og emails der er blevet overvåget .... oh wait.

Du bekæmper ikke terror ved at fjerne/kontinuerligt begrænse de personlige friheder ift. stater og firmaer som adskiller netop os fra de holdninger terroristerne har.

Kristian Sørensen

Vedkommende der har lavet det, har jo netop skrevet kode der sørger for at tracke at brugeren stadig ser den pågældende kanal. Det jeg påpegede var blot at det ikke er noget der sker automatisk bare fordi der kører en HbbTV applikation.

Når jeg kalder det en applikation, så er det fordi det er det det hedder i HbbTV-standarden. Jeg er godt klar over det blot er HTML og JS etc.

Bare kald mig naiv, men jeg har højere forventninger til en dansk licens-finansieret public service broadcaster end til en tysk kommerciel broadcaster.
Hvis DR begynder at lave tracking af brugerne via Google Analytics eller tilsvarende, så synes jeg absolut det er problematisk. Jeg vil heller ikke synes om det hvis en kommerciel broadcaster begyndte på det, men da DR er licens-finansieret bør de holde sig for gode til den slags. Da der ikke er nogen der har påvist at DR faktisk gør den slags, skulle vi så ikke rette skytset mod SmartTV-producenterne i stedet, da det - ud fra artiklen her på Version2 og hos Politiken - ser ud til, at det er dem, der udgør det største problem i Danmark?

Hvis nogen finder problematiske ting i DR's HbbTV applikationer bør vi til gengæld heller ikke tøve med at påpege det over for DR.

Jesper Poulsen

Det er da klart at hvis reklamerne pludselig begynder at indeholde dybt personlige ting, f.eks at de bliver baseret på mine politiske holdninger osv. Så begynder det at blive ubehageligt, men dertil er vi da heldigvis ikke nået endnu.

Langt størstedelen af landets partier sender deres besøgende i hænderne på større datamining-selskaber - f.eks. Google.

Jeg bryder mig ikke om at få reklamer, hverken pr. email, pr. web eller i den fysiske postkasse.

Simon Justesen

Og jeg vil ikke have en maskine skal tage stilling til hvad den tror er 'relevant' for mig. Det kan jeg fuldt ud selv beslutte

Allan: Hvordan ville en løsning se ud for dig, hvis du skulle have relevante reklamer fra nettet? Googles adfærdstracking fungerer transparant.. Det er de færreste der har lyst til, i længden, at svare på spørgeskemaer for at forsøge at afdække ens interesser. Hvis løsningen er baseret på opt-in, så dør samtlige reklamebaserede tjenester næsten omgående

Simon Justesen

Du udviser trollingtendenser.


Overhovedet ikke, jeg fandt indlægget provokerende, fordi Pilu beder mig om at få hovedet ud af røven - det niveau skal debatten ikke ned på, og så vælger jeg ikke at bruge tid på det. Man må kunne respektere, at man ikke nødvendigvis har de samme holdninger i en debat. Man får ikke mere ret ved at svine modparten til...

Michael N. Steen
Allan S. Hansen

Allan: Hvordan ville en løsning se ud for dig, hvis du skulle have relevante reklamer fra nettet?

Jeg vil slet ikke have relevante reklamer. Annoncørerne og reklamebureauerne er dem der vil have relevante reklamer fordi de så (tror de) kan spare penge og få flere actions på deres reklamer.
Jeg skal nok selv beslutte relevans.

Derfor blokerer jeg tracking cookies, blokere reklamer (især overlay, videos, flash etc), bruger forskellige kontoer og forskellige browsere til forskellige ting.

Jeg vil have så meget kontrol over mine egne oplysninger som muligt.

Jesper Poulsen

Jeg bryder mig heller ikke om reklamer, men alternativet er at jeg skal have pengene op ad lommen hver gang jeg vil bruge de services en hjemmeside stiller til rådighed, og så kan man jo købe sig fattig i forskellige abonnementer..

Jeg vil hellere betale for de tjenester der er værd at bruge tid på, men det er ofte ikke muligt. Og selv de steder hvor det er muligt er der stadig rekvalmer.

Så alt hvad der bare lugter af rekvalmeindsustri (inkl. tracking og beacons) ryger ud til højre uden aktivering.

Kristian Sørensen

God ide. Jeg ser frem til at høre, hvad du finder ud af.

Nice try. Det er ikke mig der har travlt med at spekulere i DR's motiver, og jeg har ikke set noget der bekymrer mig i forhold til DR's brug af HbbTV, så du må selv i gang med at undersøge sagen. Men jeg kan da hjælpe og sige at nettv@dr.dk nok er et godt sted at starte. Det er den adresse der står i HbbTV-applikationen at man kan henvende sig på.

Jacob Mathiasen

Nu har jeg været med siden internettet blev muligt for almindelige mennesker at have her i DK - dvs. et godt stykke tid.

I den tid har jeg oplevet at google resultaterne er blevet ringere og ringere. Faktisk er jeg begyndt at se efter om jeg kan finde en ordentlig søgemaskine - som fungerede som google da den havde brug for at have en eksistensberettigelse - og ikke som nu, hvor den tilsyneladende har brug for at chikanere brugerne for profit.

Det er også vildt provokerende at når jeg åbner en email på google - så fremkommer der reklamer, som har med nøgleord i emailen at gøre. - Så nu sætter jeg min egen mail server op - med al den irritation, som det giver.

Jeg kan udmærket acceptere at google giver mig reklamer, men at den læser mine emails - det er over grænsen. Langt over... Det er en "gratis" email ikke værd.

I mit liv har jeg endnu ikke været udsat for en påduttet internet reklame, som har ført til et salg. - Faktisk det modsatte. Så de har vældigt langt igen med at rette deres reklamer mod personer af min type. Og med deres nye tiltag er de kommet væsentligt længere væk - for nu er de blevet for aggressive, hvilket betyder at jeg nu aktivt vil lægge en strategi og en indsats for helt at undgå deres markedsføring og spionage.

At sider som f.eks. borger.dk uden grund formaster sig til at forlange cookies på min computer - gør bare at jeg ikke bruger den side. Jeg opfatter borger.dk som et offentligt system, som alle burde have lige adgang til - og kan slet ikke se berettigelsen af at udelukke brug af siden, hvis ikke man vil have deres cookies. Det er faktisk misbrug af mine skattepenge og gør mig aldeles vred at de har den uvederhæftige data politik.

Sune Marcher

At sider som f.eks. borger.dk uden grund formaster sig til at forlange cookies på min computer - gør bare at jeg ikke bruger den side. Jeg opfatter borger.dk som et offentligt system, som alle burde have lige adgang til - og kan slet ikke se berettigelsen af at udelukke brug af siden, hvis ikke man vil have deres cookies.


Jeg ville ønske at folk ville skelne kritisk mellem "cookies" og "tracking" - og derudover være lidt mere nuancerede mht. tracking.

Forsiden til borger.dk sætter i sig selv tre cookies: ASP.NET_SessionId, UserLastPassiveLogonAttempt og BDK_CookieLawAccepted. Nu kunne disse være snedigt navngivne og indeholde noget helt andet end deres navn antyder, men lad os antage at det ikke er tilfældet. Hvad er problemet med de tre cookies?

Et reelt problem, derimod, er at borger.dk benytter sig af en 3. parts tracking service (SiteImprove), der tilmed er USAnsk (patriot act osv.). Det er på ingen måde OK at et offentligt site med potentielt personfølsomme data lækker browsing-data til en privat virksomhed.

SiteImprove bruger garanteret også cookies, men det er egentligt lidt irrelevant her - der er masser af andre (ganske effektive) måder du kan trackes på, det er intention samt indblandingen af 3.part der er problemet.

Mit sidste punkt, nuancering af tracking: jeg har for så vidt intet imod at et enkelt site tracker mig, så længe det indsamlede data ikke deles med andre (om det så er bevidst udveksling eller utilsigtet lækage). Du kan i forvejen se en pæn del blot ved at analysere serverlogs, og det er der reelt set intet du som bruger kan gøre for at undgå.

Så hvis et site bruger cookies og måske endda lidt AJAX magi til mere tracking internt, har jeg faktisk ikke det store problem med det - så længe dette data udelukkende går til sitet selv (her er Google Analytics, SiteImprove, Omniture/SiteCatalyst og så videre altså bandlyst). Specielt på offentlige sider ville det give mening, specielt hvis tracking-data faktisk blev analyseret grundigt; de fleste offentlige sites kunne godt bruge en VIRKELIGT kærlig hånd med hensyn til UX, og der kunne tracking-data eventuelt assistere usability testing.

Michael N. Steen

Nice try. Det er ikke mig der har travlt med at spekulere i DR's motiver, og jeg har ikke set noget der bekymrer mig i forhold til DR's brug af HbbTV, så du må selv i gang med at undersøge sagen.


Så vidt jeg kan se, er det dig, der begyndte med at spekulere i DRs rene motiver, hvilket ligner ønsketænkning når DR tracker besøgende på dr.dk ved hjælp af Google Analytics.
Det minder om noget, jeg læste for nylig: "Jeg har ikke grund til at antage, at der foregår ulovlig overvågning i Danmark".

Jeg bruger ikke Hbb TV, så jeg vil overlade det til de brugere, der måtte ønske det, at undersøge om DR også der tracker brugerne.

s_ mejlhede

Nej, det har jeg ikke ... Men jeg er ikke i tvivl om, at efterretningstjenesterne har de muligheder - de er jo nødt til at forsøge at være et skridt foran, hvis de f.eks skal forsøge at forhindre terrorisme osv.

Jeg tror ikke menigmand behøver frygte NSA, FE og alle de andre, medmindre man laver noget der er et stykke på den forkerte side af loven... Hvis vi skal holde os til emnet, og gøre det lidt mere jordnært, så ville det jo være skrækscenariet jo være hvis ens personlige informationer og præferencer aktivt blev brugt imod en - altså til at forhindre at man fik et bestemt job, et banklån osv., altså på baggrund af informationer der var indsamlet via cookies .. Den slags sager har jeg ikke hørt om endnu...


Lidt off trop. Men hvor meget kan du så gå ind for af dette her ?

  • stærkt, centraliseret styre
  • overskudsdeling
  • krig mod den korrupte parlamentariske administration
  • enhver borger skal have mulighed for et anstændigt liv og tjene til livets oprethold
  • Alle borgere må have lige rettigheder og pligter
  • konfiskation af alle krigsprofitter.
  • generøs forøgelse af alle folkepensioner.
  • Ophævelsen af ejendomsskatter
  • videregående uddannelse, og derved muligheden for at nå lederskabspositioner
  • forbyde børnearbejde
  • frihed for alle religiøse trosretninger i staten
Bo Vejgaard

Kære Sune Marcher,

Vi (Siteimprove) er ikke en Amerikansk virksomhed. Vi er derimod en Dansk virksomhed, som lagrer vores data i Danmark, vores kunder har fuldt dataejerskab og vores håndtering af webanalysedata er blevet godkendt af datatilsynet.

Da kunderne har fuldt dataejerskab betyder det også at de tracking/webanalyse informationer som samles via Siteimprove A/S på borger.dk ikke deles med andre, men kun bruges til borger.dks løbende arbejde med at forbedre deres website.

De bedste hilsner
Bo Vejgaard
Siteimprove A/S

Sune Marcher

Vi (Siteimprove) er ikke en Amerikansk virksomhed. Vi er derimod en Dansk virksomhed, som lagrer vores data i Danmark, vores kunder har fuldt dataejerskab og vores håndtering af webanalysedata er blevet godkendt af datatilsynet.


Hej Bo,

jeg klikkede ikke specielt grundigt rundt på jeres site i går, så bare en kæmpe bunke amerikanske flag på siteimprove.com (missede at der var flere tabs), samt amerikansk kontakadresse - my bad.

Så, i er 100% danskejede, ikke noget med et amerikansk moderselskab? Og kan du 100% garantere at i aldrig nogensinde whatsoever kommer til at skifte ejerskab? Og hvis kunderne har fuldt dataejerskab, hvorfor skal det så overhovedet forbi 3. parts servere?

Det kan godt være i har hjertet på rette sted, men beklager - jeg er ekstremt skeptisk overfor at involvere 3.part i tracking, specielt når det drejer sig om offentlige sites.

Under alle omstændigheder, så tak for dit svar :)

Bo Vejgaard

Hej Sune,

Jeg forstår din skepsis til fulde. Det er faktisk en af årsagerne til at vi laver tracking, at man kan få noget hvor man er dækket af dansk lovgivning og ejer data selv.

Vi er 100% danskejede, vi har datterselskaber i UK, US, DE og SE, men moderselskabet, inkl. alt udvikling, ligger i København.

Grunden til at vælge en hostet løsning til webanalyse er typisk et spørgsmål om omkostninger, da man slipper for selv at skulle have personale, drifts og serveromkostninger.

Hvis du vil vide mere om vores services, er du altid velkommen til at skrive til info@siteimprove.dk (det er også mig der svarer der).

De bedste hilsner
Bo Vejgaard

Kristian Sørensen

Så vidt jeg kan se, er det dig, der begyndte med at spekulere i DRs rene motiver, hvilket ligner ønsketænkning når DR tracker besøgende på dr.dk ved hjælp af Google Analytics.

Jeg husker ikke at have udtalt mig om DR's motiver.
Hvis det er det her du hentyder til:

Bare kald mig naiv, men jeg har højere forventninger til en dansk licens-finansieret public service broadcaster end til en tysk kommerciel broadcaster.


- så var det en smule klodset formuleret, og det beklager jeg. Meningen med den og den efterfølgende tekst var at understrege at jeg absolut synes det vil være yderst kritisabelt hvis DR lavede tracking af HbbTV-brugerne via eksempelvis Google Analytics.
I forhold til tracking er jeg særdeles enig i det Sune Marcher har skrevet tidligere i denne debat.

Det minder om noget, jeg læste for nylig: "Jeg har ikke grund til at antage, at der foregår ulovlig overvågning i Danmark".

Bortset fra at den sætning (eller variationer deraf) er udtalt af ministre, som sidder i en position hvor de faktisk kan forhindre en undersøgelse af sagen i at blive sat i gang.
Den magt har jeg trods alt ikke, men derfor vil jeg alligevel have lov til selv at bestemme, hvad jeg bruger min tid på - uden at skulle sammenlignes med en socialdemokrat af den grund.

Log ind eller Opret konto for at kommentere