Danske firmaer sælger kinesiske overvågningsprodukter, der er sortlistet i USA

Illustration: Bigstock
En række danske virksomheder sælger overvågningsprodukter fra kinesiske producenter, som er sortlistede i USA.

Flere danske virksomheder sælger overvågningskameraer og lignende produkter, som kommer fra kinesiske producenter, der er sortlistet i USA.

Det skriver Jyllands-Posten.

De kinesiske virksomheder, som USA har sortlistet, men som stadig leverer produkter til hylderne i Danmark, omfatter blandt andet Hikvision og Dahua, som sælger overvågningsudstyr.

USA har sat dem på den sorte liste på grund af, at amerikanske sikkerhedsmyndigheder har fundet bagdøre i produkterne, som gør det muligt for uvedkommende at få adgang til information i produkterne. Derudover er der mistanke om, at virksomhederne har været involveret i den kinesiske undertrykkelse af muslimske mindretal.

I Danmark har man derimod ikke en liste over selskaber, som det er forbudt at handle med, og derfor er det muligt at købe produkter fra Hikvision i flere danske butikker og grossister såsom Lemvigh-Müller, Scanview og Computersalg.

Formanden for Rådet for Digital Sikkerhed, Henning Mortensen opfordrer til, at man generelt er forsigtig som forbruger.

»Der er risici tilknyttet hver gang, for at der kan være bagdøre i selve det udstyr, man køber, eller der kan være opkoblinger til udstyret, som kan udnyttes til at tappe personoplysninger,« siger Henning Mortensen til Jyllands-Posten.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Thomas Johansen

Når man googler bagdøre i hikvision kameraer så kommer der kun materiale frem fra starten af 2017, som for længst er blevet rettet i firmwaren. Siger ikke de er goodguys men stoler hverken mere eller mindre på dem end jeg gør på alt andet udstyr fra USA.

  • 3
  • 0
#7 Anders Majland

Medmindre man selv har udviklet sin kamera software er det svært at gardere sig mod bagdøre (enten by-design eller blot elendig sikkerhed) men privat ville jeg ikke have større skrupler ved at anvende en kinesisk black listet leverandør end f.eks et google nest camera

Sidstnævnte er by design lavet til at levere live streamet video til google servere og det er jo ikke nogle hemmelighed er at der i den amerikanske lovgivning er meget ringe beskyttelse af privat lives fred for alle udlændinge.

Ikke sikker på at det meget bedre med at købe "dansk" med overvågningskameraet fra G4S eller lign hvor det også er usikkert hvor data ender....

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere