Danske firmaer sælger kinesiske overvågningsprodukter, der er sortlistet i USA

15. september 2020 kl. 10:117
Danske firmaer sælger kinesiske overvågningsprodukter, der er sortlistet i USA
Illustration: Bigstock.
En række danske virksomheder sælger overvågningsprodukter fra kinesiske producenter, som er sortlistede i USA.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Flere danske virksomheder sælger overvågningskameraer og lignende produkter, som kommer fra kinesiske producenter, der er sortlistet i USA.

Det skriver Jyllands-Posten.

De kinesiske virksomheder, som USA har sortlistet, men som stadig leverer produkter til hylderne i Danmark, omfatter blandt andet Hikvision og Dahua, som sælger overvågningsudstyr.

USA har sat dem på den sorte liste på grund af, at amerikanske sikkerhedsmyndigheder har fundet bagdøre i produkterne, som gør det muligt for uvedkommende at få adgang til information i produkterne. Derudover er der mistanke om, at virksomhederne har været involveret i den kinesiske undertrykkelse af muslimske mindretal.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Danmark har man derimod ikke en liste over selskaber, som det er forbudt at handle med, og derfor er det muligt at købe produkter fra Hikvision i flere danske butikker og grossister såsom Lemvigh-Müller, Scanview og Computersalg.

Formanden for Rådet for Digital Sikkerhed, Henning Mortensen opfordrer til, at man generelt er forsigtig som forbruger.

»Der er risici tilknyttet hver gang, for at der kan være bagdøre i selve det udstyr, man køber, eller der kan være opkoblinger til udstyret, som kan udnyttes til at tappe personoplysninger,« siger Henning Mortensen til Jyllands-Posten.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
16. september 2020 kl. 10:10

Medmindre man selv har udviklet sin kamera software er det svært at gardere sig mod bagdøre (enten by-design eller blot elendig sikkerhed) men privat ville jeg ikke have større skrupler ved at anvende en kinesisk black listet leverandør end f.eks et google nest camera

Sidstnævnte er by design lavet til at levere live streamet video til google servere og det er jo ikke nogle hemmelighed er at der i den amerikanske lovgivning er meget ringe beskyttelse af privat lives fred for alle udlændinge.

Ikke sikker på at det meget bedre med at købe "dansk" med overvågningskameraet fra G4S eller lign hvor det også er usikkert hvor data ender....

5
15. september 2020 kl. 19:28

Så længe Trump sidder ved roret er både russere og kinesere mere troværdige.

4
15. september 2020 kl. 18:28

En gang kontrollerede USA al export herfra til kommunisterne via NATO - men det er vel gået i stå, måske bortset fra såkaldte slyngelstater

3
15. september 2020 kl. 14:52

sælge avenceret teknik til røde lande. I dag må man ikke købe avanceret teknik fra røde lande (dem der måtte være tilbage). Ak ja.

2
15. september 2020 kl. 14:26

Når man googler bagdøre i hikvision kameraer så kommer der kun materiale frem fra starten af 2017, som for længst er blevet rettet i firmwaren. Siger ikke de er goodguys men stoler hverken mere eller mindre på dem end jeg gør på alt andet udstyr fra USA.

1
15. september 2020 kl. 14:21

Det er meget sandsynligt at information fra USA er politisk manipuleret i disse tider især.

Det er helt uansvarligt at bringe sådan en artikel uden nogen evidens for at den er sand.

Så er det sagt.