Danske betjente skal lære, hvad en Bitcoin er, for at fange it-kriminelle

30. oktober 2015 kl. 12:198
Politibetjente skal nu uddannes i at håndtere sager, der involverer it-kriminalitet.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Danske politibetjente er nødt til at vide, hvad en Bitcoin-wallet er, hvis de skal kunne efterforske sager, der involverer it-kriminalitet. Derfor er Rigspolitiets Center for Cyberkriminalitet på vej med et nyt uddannelsesprogram til de danske betjente, skriver DR.

»Mange politikredse er ikke klar over, hvordan de skal afhøre en gerningsmand, når det handler om en Bitcoin-wallet, som er en krypteret tekststreng, for eksempel. Det kræver helt specielle kompetencer, men alle kan lære det,« siger Kim Aarenstrup, chef for Rigspolitiets Center for Cyberkriminalitet, til DR.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Uddannelsen af betjentene er ifølge Kim Aarenstrup nødvendig, fordi politiet kan se et fald i kriminaliteten på stort set alle områder, men it-kriminalitet er voksende.

Det betyder, at politikredsene skal efterforske flere sager, hvor it spiller en afgørende rolle, hvilket kræver særlige værktøjer til efterforskningen. Politikredsene opruster på området ved at ansætte it-kyndige specialister, men betjentene skal altså også kunne navigere blandt it-begreber som eksempelvis transaktioner af kryptovalutaer.

8 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
30. oktober 2015 kl. 16:19

Politiets egne er ikke de rigtige til opgaverne. Det er spild af ressourcer, der kan anvendes bedre på traditionelle politiopgaver. Det er givetvis politiledelsen og politiets fagforening, der har fundet på at politiet selv skal tage sig af cyberkriminelle opgaver, som de i øvrigt slet ikke er kompetente nok til i forvejen , og sandsynligvis heller ikke bliver det - selv med supplerende uddannelse. Sæt andre kompetente og kvalificerede it- og cyberspecialister på opgaven, og giv dem de fornødne politimæssige uddannelser og beføjelser. Den anden vej - med uddannelse af politifolk - har ingen gang på jorden.

7
30. oktober 2015 kl. 14:24

Spørger du en butikslagter hvem der bliver den bedste statsminister, så svarer han at det bliver en butikslagter. Hvad tror du mon murermesteren vil svarer på spørgsmålet? Der er ikke noget specielt over DJØF i denne anledning, selvom der er nok at kritiserer DJØF’erne i statsadministrationen for.

Jeg er ikke i tvivl om, at man ender op med at kandidaterne skal hele politiuddannelsen igennem fordi politiets fagforening vil forurene debatten ved at tænke i fagforeningsbaner og så betyder IT-talentet tæt på ingenting, selvom man nok officielt vil hævde det modsatte.

Og ja – de største talenter vil aldrig gide dette og dem man får ind, vil højest være middelmådige.

Det man skulle gøre, var at gå efter unge hacker talenter med dårlig kondi, fedtet hår og et overforbrug af Cola og chokolade. De måtte gerne have en straffeattest for IT-kriminalitet De skulle overvåges af betjente/jurister således at man sikrer at de går efter de rigtige.

Derudover ville det styrke retsopfattelsen i samfundet, hvis politiets anklagerne havde et blot overfladisk til det som de udtalte sig om

6
30. oktober 2015 kl. 14:03

Husker de også at uddanne folk ved domstolene så der kan ydes en fair rettergang når anklagerne ender i retten?

For de seneste års hacker sager ved domstolene har ikke virket som "fair rettergang" i mine øjne. - Så det er da mindst lige så vigtigt at domstolene har viden om hvad der sker, så altting ikke skal gøres op i bil-analogier, der er for simplificeret i de fleste tilfælde.

5
30. oktober 2015 kl. 13:54

De gør begge dele.

De har bl.a. ansat IT-ingenører i alle politikredse til at hjælpe med IT efterforskning.

4
30. oktober 2015 kl. 12:59

Da man startet med rumfart var det testpiloter, man lærte at bliver forskere. Senere har man prøvet at få flere rigtige forsker med, som man så på den sidste Apollo mission.

I de her tider hvor vi skal "spare" betjentene, er det så en god ide, at uddanne dem som datamatikere. Som hvis de have haft den interesser, nok have valgt i stedet for at blive betjente. Selv om djøf mener at alle uddannelser kan erstattes af kurser på 2 uger, og lidt EDB som i Skat.
Så hjælper der ikke at uddanne betjenten til at kende BC, ud over at de så kan bestille øl eller kage nogen steder. De skal også kende til server, datasikkerhed, IP, Kryptering og meget andet som man sikkert heller ikke når på et 14 dages kursus. Brugte selv 1-2 år på den del, som på mange områder sikkert er forældet. Så på den igen ?

Hvis man virkeligt vil fange nogen, så bør man nok vende det rundt, og sætte dataloger og sikkerheds eksperter på et 14 dages politi kurses. Retssikkerhed og grundlov og ligende kan man springe let hen over, når man ser på københavns Politi Ledelse og Ministerier blanden sig i tingene.

Det er også jurister som skal lave anklagen.

3
30. oktober 2015 kl. 12:54

Den kan jo ligge på en telefon, microSD-kort under rockwool på loftet eller på noget legetøj med writeable memory. Det er blevet lettere at gemme en formue, og den skal jo lige findes først, før man kan begynde på forhørsteknikker :)

2
30. oktober 2015 kl. 12:49

Men er der også politisk opbakning til at politiet må prioritere sådanne opgaver?? OG er der resurser til det?

Jeg frygter lidt at det bliver spildte skattekroner, hvis de ikke må fokusere på det arbejde bagefter, og den viden de får nu, så er forældet om tre år, når de lige finder tid til at kigge på en sag.

1
30. oktober 2015 kl. 12:30

Så skal de bare lære, at de ikke selv skal stjæle de bitcoins de konfiskerer. :)