Danske banker mangler it-folk: »Det kan undre, når bankerne har så store investeringer på vej«

Der er for langt mellem bestyrelsesmedlemmerne i de danske banker med tung it-erfaring. Illustration: Sydbank
Bankernes bestyrelser mangler it-kompetencer på trods af store investeringer i netop it, lyder det i en ny rapport fra Accenture.

Det skorter på it-kompetencer i bestyrelseslokalet hos de danske banker. Særligt når man sammenlinger med andre steder i Europa og endnu værre USA.

Det viser en ny analyse fra konsulenthuset Accenture, skriver Børsen.

I Danmark har blot 6 procent af bestyrelsesmedlemmerne ‘tung it-erfaring', mens det i resten af Europa gør sig gældende for 9 procent.

Det bekymrer Klaus Jensen, der er 'banking lead' hos Accenture i Danmark.

For mange af landets banker barsler med omfattende it-projekter og kigger i stigende grad mod teknologiske løsninger, når fremtidens strategi skal lægges.

»Det kan undre, når bankerne har så store it-investeringer på vej, at it-kompetencerne i bestyrelserne ikke er større. Derfor kan det være, at der træffes beslutninger, der er mere begrundede i myter og fordomme end i fakta,« siger Klaus Jensen til Børsen.

Læs også: Sådan udmønter Bankdata sin hybrid-cloud: »Indtil videre er det primært SaaS-løsninger«

I rapporten definerer Accenture ‘tung it-erfaring’ som »at medlemmet i enten en nuværende position eller tidligere har en it-rolle, der hvor vedkommende er ansat eller har haft senioransvar i et teknologiselskab.«

Accenture anbefaler i rapporten, at 25 procent af medlemmerne i en bankbestyrelse, bør have den såkaldte ‘tunge it-erfaring’.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jens Frederik Dalsgaard Nielsen

Hej Steffen. Det kunne være spændende at høre hvad bankerne er ved at udvikle sig til. Er det indenfor servicering af virksomheder, investeringer osv at der mangles folk. Folk med et bankforhold som undertegnede løn og enkel betalingsservice er vel ikke der hvor man nyudvikler ? På mange måder kan man få den opfattelse at nogle banker er ved at over engineere deres systemer. Og måske især indenfor investeringer ?

Og så standard dummerik kommentaren. Hvad med en enkel bank til at holde løn, enkle lån og betalingsservice. Uden investeringscirkus(brug nordnet) osv. Dvs enkle produkter, lave omkostninge. En sådan bank kunne jo hedde dk-no-nonsense-bank :-)

Så lige at Credit Suisse (bad spelling) lige har tabt 27000000000 kr på en "proff" investor fordi de hjalp ham med gearede investeringer. Sådan en bank har jeg ikke lyst til at være kunde i :-/

  • 5
  • 0
#3 Finn Christensen

Hvad med Coop Bank ?

Siden hvornår har brugsen vist sig bedre end andre til [.. 0].

Engang var det ganske enkelt at sige "Skomager bliv ved din læst" [1]. Vi har også Holbergs kommedie "Den politiske kandestøber"[2]. og efter både x...krise og den næste y...krise hed det på chefgange "tilbage til kerneforretningen", som underligt nok igen blev "glemt" efter nogen tid.

Skal utallige detailbutikker virkelig have indsigt i og rode runde i hele min (borgernes) økonomiske tilværelse - nix, aldrig.

[0] .. https://finans.dk/finans2/ECE11585167/coop-bank-har-underskud-alligevel-... [1] .. https://ordnet.dk/ddo/ordbog?subentry_id=59009091&query=snakkede [2] .. https://da.wikipedia.org/wiki/Den_politiske_kandest%C3%B8ber

  • 2
  • 0
#5 Christian Nobel

Skal utallige detailbutikker virkelig have indsigt i og rode runde i hele min (borgernes) økonomiske tilværelse - nix, aldrig.

Enig.

Men derfor kunne man godt savne nogle gammeldags sparekasser for "småfolk" hvis primære funktion var at opbevare den daglige kasse beholdning - og de skulle selvfølgelig have forbud mod at deltage i en hver form for åh-vi-er-så-smarte-i-finansbranchen pyramidespil.

  • 3
  • 0
#6 Børge Svingalius

+1

Digital dannelse er en af vor tids vigtigste projekter ift. at udvikle et fornuftigt og retfærdigt demokrati. Viden og oplysning er nødvendig hvis man vil opdage hvorledes hele samfundet er i færd med en omvæltende transformering.

  • og ikke mindst nødvendigt for at stille kritiske spørgsmål til denne transformation.
  • 2
  • 0
#7 Tobias Kildetoft

Problemet med sådan en bank er at den jo også skal tjene penge på en eller anden måde, og hvis ikke den skal benytte de indestående penge til investeringer og lignende, så må al indtjening jo komme via gebyrer og lignende fra deres kunder.

Dette er der selvfølgelig ikke noget galt i, men de fleste danskere i dag er så vant til at banktjenester er gratis at det nok vil være svært at finde nok kunder som er interessrede i en model hvor det er en underskudsforretning for dem selv at have penge i banken.

  • 0
  • 1
#9 Christian Nobel

Problemet med sådan en bank er at den jo også skal tjene penge på en eller anden måde, og hvis ikke den skal benytte de indestående penge til investeringer og lignende, så må al indtjening jo komme via gebyrer og lignende fra deres kunder.

Dette er der selvfølgelig ikke noget galt i, men de fleste danskere i dag er så vant til at banktjenester er gratis at det nok vil være svært at finde nok kunder som er interessrede i en model hvor det er en underskudsforretning for dem selv at have penge i banken.

Som Ditlev siger - der er intet der er gratis.

Bankerne tjener penge i dag på renter på ind og udlån (!), samt gebyrer så det sprøjter - typisk de almindelige forbrugere og småvirksomheder, og indtjeningen benytter de så som jeton'er til finansverdenens pyramidespil.

Selvfølgelig ville en sparekasse også være nødt til at tage rente og have gebyrer, men der skulle være forbud mod gambling med kundernes penge, og sparekassens setup skulle være så simpelt (og dermed billigt), at der ikke ville være et behov for en hærskare af "bankrådgivere" (hvis eneste funktion jo alligevel bare er at rådgive banken om hvordan den lænser kunden mest muligt), mv.

Bankerne udvider jo så også deres forretningsfelt med realkredit og forsikring, hvilket går imod bankernes oprindelige kernefunktion, nemlig at etablere kontakt mellem låner og udlåner (mod betaling for formidlingen).

Og lidt OT, mht. forsikring - oprindelig var ideen bag en forsikring at det var en måde at kollektivet kunne hjælpe individet der kom i uføre, men at selskabet skulle hvile i sig selv.

Det har aldrig været meningen at et forsikringsselskab skulle være en børsnoteret gesjæft, hvor det drejede sig om at tilgodese aktionærerne indtjening og ikke de forsikredes interesser - men det har det desværre udviklet sig til, i takt med den kvamlende italesættelse om vi-skal-være-så-store-ellers-kan-vi-ikke-klare-os-på-det-globale-marked-og-tiltrække-de-bedste-medarbejdere (læs dyreste) - og hvad så, jeg er da bedøvende ligeglad med om den Mafia Banco jeg er "kunde" hos er nordens tjedje største, for mit vedkommende vil jeg hellere være en rimelig kunde i en lille bank, end en pissemyre i en kæmpebank.

  • 5
  • 0
#10 Jens Frederik Dalsgaard Nielsen

Engang for længe siden var kreditforeninger et alment gode der formidlede lån. Den gang var formålet med bidrag at kreditforeningen kunne have lidt på kistebunden hvis der var låntagere der gik ned med flaget. Når en obligationsserie var færdigbetalt fordelte man resterne af bidragene. Der var endda også gensidige forsikringsselskaber hvor man kunne forsikre sig. Der var vistnok også bilfrie dage og skole om lørdagen og ingen forretninger havde åbent om søndagen. Og der var også noget der hed andelskasser og sparekasser som alene var til for kunderne. Nå ja - man betalte også ind til sygekassen vist indtil cq 1972. Faktisk et hyggeligt rimeligt billigt fungerende system.

Men så begyndte det på et tidspunkt at gå galt. I den lokale hønse/hansegård med 179 beboere mente man det ville være meget bedre hvis kreditforeninger blev rigtige firmaer. Det samme for andelskasser/forsikringer mm.

Nu springer vi frem i tiden. De samme selskaber er idag akticificerede og har kun et formål: at genere overskud til aktieejerne - og dette overskud kommer jo fra de samme kunder som før. At det skulle være billigere og til fordel for kunderne - er der vist ikke mange der tror på. Mange af dem tjener slet ikke penge siger de med store blå øjne. Og det er vist fordi de får store regninger fra deres egne firmaer der bor steder som Luxenbort, mærkelige kanaløer og andre steder som normale mennesker ikke kommer til. De er nok bare klogere end os andre - måske fordi de spekulerer hele tiden Og når det går galt for dem træder det gamle fælles til og hjælper dem. Og det er jo ikk så ring ... for demmm ...

god onsdag

  • 4
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere