Danske banker bygger fælles cloud-tjeneste

Samtlige danske banker, bortset fra giganterne Danske Bank og Nordea, får nu samme cloud-platform til it-drift. Det bliver JN Data, som skal drive bankskyen.

Det dur ikke for en dansk bank at sende it-driften til Amazons sky - selvom det ville kunne spare mange penge.

I stedet har stort set alle danske banker nu valgt at gå sammen om en fælles cloud-tjeneste, der kan fungere på samme måde, men hvor bankerne altid ved præcist, hvor deres data befinder sig i verden.

Alle andre banker end Nordea og Danske Bank - som begge har IBM som driftsleverandør - får nu en samlet sky, en såkaldt private shared cloud. Det skriver Nyhedsbrevet Finans, som udgives af fagforeningen Finansforbundet.

Dermed kan bankerne få stordriftsfordele og fleksibilitet i skyen, men altså i et lukket miljø, der kun er for danske banker.

»Vi opnår store besparelser og stor sikkerhed via et partnerskab. Det er en anden måde at have cloud computing på, og det betyder også, at behovet for at gå i en public cloud er langt mindre,« udtaler Nykredits it-direktør Lars Mathiesen til Nyhedsbrevet Finans.

Det bliver JN Data, som skal stå bag teknikken i den nye, lukkede bank-sky, som dermed geografisk vil blive placeret i Silkeborg. Valget af JN Data er ikke den helt store overraskelse, da firmaet i forvejen står for it-drift til omkring 200 af landets banker og pengeinstitutter. JN Data, som er ejet af Nykredit og Jyske Bank, fusionerede i oktober driften med Bankdata og fik dermed også Sydbank og en hel stribe mindre banker som kunder. Desuden har JN Data partnerskaber med bank-it-selskaberne SDC og BEC.

Læs også: Sådan gik danmarkshistoriens største bank-it-fusion

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (17)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jakob Dalsgaard

Lidt mere baggrundsviden tak; det er jo ikke et uinteressant emne, men umiddelbart lyder det jo bare til at regningen til IBM har fået en anden ordlyd...

I det hele taget kan vi efterhånden ikke bruge begrebet "skyen" til noget som helst -- er Skoleskyen en applikation i "skyen" -- nej, det synes jeg ikke, det er en central VDI løsning -- og i den forstand ganske traditionel. Er Facebook en applikation i "skyen" -- ja, det mener jeg -- de har distribueret eksevering på samme datagrundlag overalt i verden, således at jeg kan forvente en udemærket bruger oplevelse ligegyldigt om jeg tilgår kontoen fra min TDC ADSL, firmaets fiber eller hotellets wifi i Australien.

Som sagt: mere baggrund, tak.

  • 0
  • 0
Anders Pallisgaard

Hvis man anvender Amazon som hosting/cloud-leverandør, så ved man præcis hvilket land ens data befinder sig i. Snakker vi Europa så befinder data sig i Irland. Så det er ikke helt korrekt, når Lars Mathiesen i artiklen hævder at "ved public clouds kan serverne stå i datacentre i flere forskellige lande, og derfor ved vi ikke præcis, hvor dataene er". Dette er givetvis korrekt hos nogle hosting/cloud-udbydere, men ikke hos Amazon.

Artiklen her på Version2 lægger desværre også op til at man ved brugen af Amazon ikke ved hvor ens data er placeret, og nævner i den forbindelse specifikt Amazon, hvilket altså ikke er korrekt.

  • 0
  • 0
Peter Stricker

Hvis man anvender Amazon som hosting/cloud-leverandør, så ved man præcis hvilket land ens data befinder sig i. Snakker vi Europa så befinder data sig i Irland.

Amazon er et US-Amerikansk selskab, så uanset hvor mange gange de erklærer, at data befinder sig i Irland, så er de stadig underlagt Patriot Act.

Det betyder i sin yderste konsekvens, at Amazon kan blive pålagt at udlevere data til amerikanske myndigheder uden at informere sine europæiske kunder om denne udlevering.

  • 3
  • 0
Anders Pallisgaard

pålagt at udlevere data til amerikanske myndigheder

Jeg opponerede primært mod denne udtalelse fra Lars Mathiesen: "ved public clouds kan serverne stå i datacentre i flere forskellige lande, og derfor ved vi ikke præcis, hvor dataene er". Fx at data kan være placeret i Asien - altså uden for EU.

Hvis vi skal bevæge os ud af "udlevering af data"-tangenten, hvordan forholder det sig så med CSC (amerikansk ejet firma), som i dag varetager CPR-registeret, Skat og flere andre danske, centrale systemer?

Hvordan adskiller Amazon i Irland sig fra CSC i Danmark, hvis vi tager EU-brillerne på?

  • 1
  • 0
Peter Stricker

Hvis vi skal bevæge os ud af "udlevering af data"-tangenten, hvordan forholder det sig så med CSC

CSC Danmark A/S er et datterselskab af det amerikanske firma Computer Sciences Corporation.

Som jeg læser Patriot Act, så dækker den dermed også CSC Danmark A/S, og amerikanske myndigheder kan derfor kræve data udleveret.

Jeg ved ikke om der er dansk lovgivning, der vil gøre det strafbart for CSC at efterkomme en ordre om udlevering af data, men det er i givet fald ikke noget, Patriot Act tager forbehold for.

  • 0
  • 0
Peter Stricker

Og dermed er der vel ikke noget nyt under solen i forhold til "udlevering af data"-problematikken ved at anvende Amazon i Irland som hosting/cloud-leverandør.

Nej, men i dit første indlæg overså du helt denne problematik.

At det er et generelt problem for amerikansk kontrollerede selskaber, gør hverken fra eller til i forhold til Amazon.

Amazon garanterer, at data befinder sig i Irland. Patriot Act gør, at Amazon ikke kan garantere at data kun befinder sig i Irland.

  • 0
  • 0
Anders Pallisgaard

i dit første indlæg overså du helt denne problematik

Nej, jeg overså ikke denne problematik, men valgte bevidst ikke at inddrage den, da den hurtigt afføder et masse andre spørgsmål.

Mit fokus var på udsagnet omkring at man ikke kunne vide i hvilket land ens data befandt sig, og så konstaterede jeg blot, at med Amazon ved man altid at ens data fx er I Irland, hvis vi snakker EU.

  • 1
  • 0
Carsten Jørgensen
  • 2
  • 0
Rasmus Kaae

Kan nogen forklare mig hvad forskellen er på cloud-hosting og mainframe hosting?

Jeg ved at de to termer kommer fra hvert sit årti, men hvor er den overordnede forskel ...

Som jeg har fortået cloud hosting / computing, så går det ud på at have skalerbarhed i både performance og storage. Typisk betaler man kun for de beregninger man rent faktisk foretager og den diskplads som man optager.

Som jeg har forstået mainframe hosting / computing, så går det ud på at have skalerbarhed i både performance og storage. Typisk betaler man for MIPS og DB2-kapacitet.

Spørgsmålet skal ikke opfattes som troll-feed, men kommer af en oprigtig undren. For et par år siden var det grid-computing der var det store hit, men her var der dog en fundamental forskel i det man køber et bestemt antal kerner/kapacitet i sit grid.

  • 0
  • 0
Johnnie Hougaard Nielsen

Der er nogle arkitekturmæssige forskelle i hardware og software, så det kan siges at et mainframe setup i højere grad lægger op til en samlet administration af hele miljøet. Cloud løsninger lægger i højere grad op til selvbetjening (evt med konsulenthjælp). Det er jo ikke nødvendigvis enten-eller, men jeg ser en kulturkløft mellem måder at gøre tingene på. Mainframe er nok også blevet hæmmet af at det kan være en stor hurdle at komme igang (både læringsmæssigt og økonomisk), i stedet for at kunne bygge op fra en start i det små.

Dertil kan det siges at cloud-platforme har genopfundet en del gamle mainframe dyder, efter at disse fik ry for at være "for gammeldags", men det ændrer jo ikke på at der er gode sider ved en stor og veldrevet central maskine, med skalerbarhed, styr på backup, og sådanne småting. Men den gamle mainframe arkitektur har dog svært ved at skalere til "meget stort", altså supercomputere eller web-scale systemer som ved Google og Facebook.

  • 0
  • 0
Carsten Jørgensen

Kan nogen forklare mig hvad forskellen er på cloud-hosting og mainframe hosting?

API’er, internetforbindelse og "On Demand selvbetjening". Hvis i har investeret 2kr i at køre et par instanser en time ved i hvad jeg mener.

Og hvis i ikke har testet en cloud eller to - hvorfor ikke??? Nogle af dem er gratis at teste, f.eks. en Amazon Micro instans.

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere