Danske Bank lancerer kontaktløst betalingskort på juicebar

Joe & The Juice tager som den første butik i landet nu imod betalinger via kontaktløse Mastercards fra Danske Bank. Kunden kan dermed holde kortet over terminalen uden at skulle indtaste en pinkode.

Hos Joe & The Juice på Gammel Mønt i København er det nu muligt at betale med kontaktløse Mastercard Direct fra Danske Bank. Og over de kommende uger vil teknologien bliver rullet ud til de øvrige juice-caféer i kæden i Danmark.

Kontaktløse betalinger vil sige, at kunden i forbindelse med en betaling holder sit kort hen over kortterminalen, hvorefter betalingen bliver gennemført trådløst. Betalingen bliver registreret på, hvad der ved en demonstration ser ud til at være omkring et sekund, og der skal i udgangspunktet ikke indtastes pinkode ved køb under 200 kroner.

Systemet er tænkt som en hurtig og køeliminerende måde for kunder og forretninger at gennemføre betalinger ved småkøb af is i iskiosken, en biografbillet eller juice hos Joe & The Juice. I Danske Banks implementering vil kunden stikprøvevis blive bedt om at indtaste pinkode - hvilket skulle ske ca. hver femte gang af sikkerhedsmæssige årsager. Og derudover vil der kun kunne trækkes 800 kroner i løbet af en dag, kontaktløst, før en pinkode skal indtastes.

Teknologien med kontaktløse betalinger har været fremme i noget tid i blandt andet England, og kontaktløse kort er understøttet af store finansielle virksomheder som Visa og Mastercard.

Når Danske Bank vælger at introducere muligheden for kontaktløs betaling nu, hænger det sammen med, at de teknologiske standarder bag er på plads, og at udbredelsen på terminaler i Danmark, der understøtter den kontaktløse betalingsform, nu er så stor, at det giver mening at udstede kortene. På nuværende tidspunkt har Danske Bank udstedt mere end 30.000 kontaktløse kort.

Læs også: Betalingseksperter: Apple bliver tvunget til at bide til NFC-bollen

»Nu er der kommet nogle standarder fra Visa og Mastercard, og der er tilstrækkeligt mange terminaler ude,« siger Jesper Nielsen, vicedirektør og chef for forretningsudvikling i Danske Bank til Version2 i forbindelse med et pressearrangement på førnævnte Joe & The Juice.

I første omgang er det kun de Danske Bank-kunder med Mastercard Direct, der kan nyde godt af en lav transaktionstid sammenlignet med almindelig dankort-betaling. Men Jesper Nielsen forventer, at øvrige Mastercard fra Danske Bank bliver kontaktløse i løbet af i år, og at Visa/Dankort fra Danske Bank vil komme med på bølgen i løbet af 3. kvartal 2015. Og mange vil automatisk få de nye kort i løbet af 2016-2017, hvor en stor del af de nuværende kort udløber.

Men hvorfor egentlig ikke bare rulle de kontaktløse kort bredt ud, også hvad Visa/Dankort angår, når nu teknologien er på plads?

»Vi har nogle principper i sektoren om ikke at afprøve ny teknologi på det største kort. Og så er der nogle aftaler, der skal på plads,« siger Jesper Nielsen.

En afledt effekt af de kontaktløse betalinger er desuden, at terminaludstyret ikke bliver så slidt, når kortet fungerer kontaktløst, som ved traditionelle kortbetalinger. Og derfor holder udstyret også længere, påpeger Jesper Nielsen.

Også fra andre banker

Terminalproducenten Point Transaction Systems A/S har en markedsandel på lige over 50 pct. på det danske marked, hvor der er mere end 100.000 betalingsterminaler. Halvdelen af Points terminaler er forberedt til kontaktløse betalinger.

Så terminalerne er klar til den kontaktløse betalingsform langt flere steder end Joe & The Juice. Det er bare et spørgsmål om en softwareopgradering, fortæller adm. direktør i Point Transaction Systems Chris Lund-Hansen.

Uden at ville nævne navne forventer han, at flere forretninger åbner for kontaktløse betalinger de kommende måneder, ligesom flere banker også skulle begynde at udstede kontaktløse betalingskort i år.

»Joe & the Juice er bare premieren,« siger Chris Lund-Hansen og fortsætter:

»Vi er ved at opgradere software hos en stribe af vores kunder, det her er bare den første.«

Chris Lund-Hansen påpeger, at de kontaktløse terminaler, der altså nu er ved at blive gjort klar til de nye kort rundt om i landet, også vil være kompatible med mobiltelefoner med NFC. Altså så telefonen vil kunne bruges som kontaktløs betalingsenhed på samme måde som det fysiske kort.

Jesper Nielsen, vicedirektør i Danske Bank, demonstrerer her en kontaktløs betaling hos Joe & The Juice ved Gammel Mønt i København.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (22)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Pedersen

Og det kommer næppe, fordi Apple satser stort på BLE 4.0. Min egen personlige holdning er at selvom Apple er mastodonter og før har ændret markedet markant, så tror jeg de går galt i byen ved ikke også at understøtte NFC.

Bluetooth er godt til lidt længere kommunikation, og det er da skide smart hvis ens hus ved hvornår man kommer hjem, eller til dagligt at ens pulsur synkroniserer med telefonen, uden at bruge det store strøm.

Men til kontaktløse betalinger holder det bare ikke. Jeg vil af principmæssige årsager ikke have en betalingsløsning som på noget tidspunkt er i stand til at transmittere mere end 20-30 cm maksimalt. Der er NFC langt bedre, efter min mening, da det typisk kommunikerer over 10 cms afstand.
Jeg skiftede i øvrigt fra en iPhone til en Android 4.(et eller andet) telefon for noget tid siden. En af de absolut bedste ting som jeg pludselig kunne gøre, var at holde tjek på mit rejsekort. Totalt undervurderet feature jeg nødigt vil leve uden nu. Der ud over, overvejer jeg stærkt at bestille en NFC chip til min Arduino, for at komme tilbage ind i Java programmeringen på Android. :)

  • 8
  • 1
Kim Rene Jensen

Godt indlæg. Jeg tror, at Apple, som de plejer, bliver nødt til at overgive sig til markedets krav, og det forlyder også i nogle, ikke alle, rygter, at NFC skulle være med Iphone 6.... Når jeg skriver plejer, skyldes det tidligere Apple teknologier (ganske udmærkede ganske vist) som Firewire, AppleTalk.. og samme vej går Airplay, Lightning også på et tidspunkt... Der er allerede nu MiraCast i samtlige dyrere fladskærme fra Samsung, LG, Sony, Philips, Panasonic m.fl.

  • 2
  • 2
Thomas Hansen

En NFC chip koster ikke så meget igen. Og personligt synes jeg man burde lave de NFC kort til en nøglering, så man altid har det på sig. Jeg er faktisk ikke så vild med man skal have sin mobil frem ved hver betaling. Men det betyder ikke jeg er imod at der er NFC læser i en mobil.

  • 2
  • 0
Stephan Bak

Diskussionen om Ipones med eller uden NFC er nuturligvis interessant, men måske aktuelt knapt så relevant i forhold til artiklen.

Af artiklen fremgår det at der skal anvendes et kontaktløst kort - dvs at det er betalingskortet der har NFC understøttelse. Pt anvendes mobiltelefonen ikke i løsningen. Desværre vil jeg mene, da jeg så ikke slipper for kortet.

  • 2
  • 0
Kim Rene Jensen

Løsningen, som der står i artiklen, bliver udvidet til smartphones, så det er i høj grad interessant, at Iphone IKKE kan anvendes. Nu begynder NFC løsningerne at komme på markedet... NFC i printere (nem print), NFC i London Tube, NFC i hvidevarer fra LG og Samsung, NFC i fladskærme.. og det er blot starten. Det er også interessant hvorfor ingen af de kendte Mobil-medier har skænket mangelen af NFC i Ipholne en kommentar i deres anmeldelser, og mange brugere regner jo med, at deres smartphone bare kan det der, for ingen har fortalt dem, at det kan Iphone IKKE.. Nøjagtigt samme issue får Apple Iphone med MiraCast, der er indbygget i alle nye større fladskærme nu, og gør det muligt at caste fra smartphone til fladskærm direkte uden nødvendigheden af en boks (ATV eller anden) til dette formål. Miracast er dog mindre væsentligt end NFC.

  • 3
  • 1
Simon Mikkelsen

Jeg vil af principmæssige årsager ikke have en betalingsløsning som på noget tidspunkt er i stand til at transmittere mere end 20-30 cm maksimalt. Der er NFC langt bedre, efter min mening, da det typisk kommunikerer over 10 cms afstand.

Med den rigtige antenne, kan NFC ol. læses på langt større afstand. Lige så snart du går trådløs, skal din sikkerhed kunne klare at nogen lytter med eller blander sig. Det skal den egentlig også når du har kabel på, men det er en anden historie.

  • 3
  • 0
Kim Rene Jensen

Jeg kan stadig huske, da der i KBH var i alt 3-4 Dankortterminaler bla. én ved Rådhuspladsen (1985/86), og mange spurgte.. "hvad vil du med et Dankort ?"... Tiden taler vist for sig selv, så hvis nogen siger, at de ikke vil bruge mobilbetalingsløsninger med NFC, så er det blot tiden om igen, nøjagtig ligesom lightning stikket fra Apple er Firewire om igen.. endda fra samme firma. I dag kender mange slet ikke firewire, men USB (den åbne standard fra Intel/Microsoft/Samsung) kender alle. Samme forløb kan man sagtens forvente for Apple Airplay.. super teknologi, bare IKKE lagt ud asom åben standard, og derfor begrænset tilslutning. Alle fladskærme kommer nu med MiraCast (åben standard fra Intel/Samsung m.fl.).

  • 3
  • 1
Mikael Clausen

HAHAHA, fx en biografbillet. Hvornår f*nden har I sidst været i biografen. Prøv selv lige at lave en liste over hvad man kan få for under 200,- det bliver vist mest singler, der får glæde af det. Hvad man kan man egentlig få hos Joe & the jews for under 200?

  • 3
  • 2
Henrik Bøgh

Og det kommer næppe, fordi Apple satser stort på BLE 4.0.


Måske. Måske ikke. Det er dog værd at bemærke, at Apple så sent som i maj i år, har ansøgt om et patent for en antenne, der også muliggør NFC-kommunikation, ligesom de har indgået en aftale med China UnionPay (der arbejder mod NFC-betaling). Men det er naturligvis spekulationer.

Der er NFC langt bedre, efter min mening, da det typisk kommunikerer over 10 cms afstand.


Det er vel ikke så meget den afstand det "typisk kommunikerer over" der er så interessant, som den afstand hvorpå det typisk vil kunne opfanges på?

Gerhard Hancke har påvist praktisk anvendt opfangelse af NFC kommunikation på op til tre meter. Ganske vist med udstyr, der ikke var vildt diskret.

  • 1
  • 0
Ulrich Østergaard

Med den rigtige antenne, kan NFC ol. læses på langt større afstand. Lige så snart du går trådløs, skal din sikkerhed kunne klare at nogen lytter med eller blander sig


Er der nogen i forum, der har tilpas meget bank indsigt til at forklare hvorfor bankerne er begyndt at skærme NFC signalet når de sender kortet til kunden for at forhindre at kortet kan klones, men ikke mener, at det er et problem når kunden har kortet i lommen?

  • 3
  • 0
Kim Rene Jensen

Når jeg tidligere har skrevet om NFC, har en masse Iphone brugere altid angrebet mig for "hvor bliver det brugt ?" osv.
Men nu sker det, selv i Danmark. Den 16 september overgår London Tube med 3-4 millioner brugere hver dag til en NFC-løsning, så alle offentlige transportmidler i London kan anvendes med en NFC betalingsløsning, og London Tube har selv skrevet, at de er klar over, at Iphone IKKE kan anvendes, altså en bevidst valg af en løsning, der IKKE tilgodeser mange af brugerne. Årsag : MasterCard er involveret i løsningen.
Mange Iphone brugere afventer nok, hvad der sker med Iphone 6.. Har den NFC eller har den ikke ?? Nogle steder er NFC angivet (T3.com, TheVerge.com) og andre er i tvivl.. Hvis den IKKE har NFC, begynd at kig efter en anden smartphone eks. Samsung Galaxy Alpha.. den ligner da meget.. ;-)

  • 1
  • 1
Carsten Kanstrup

En NFC chip koster ikke så meget igen. Og personligt synes jeg man burde lave de NFC kort til en nøglering, så man altid har det på sig. Jeg er faktisk ikke så vild med man skal have sin mobil frem ved hver betaling. Men det betyder ikke jeg er imod at der er NFC læser i en mobil.

Helt enig, og den nøglering skal være vandtæt, så man kan have den med sig i vandet, når man er på stranden om sommeren. Helt ideelt vil det være, hvis også fremtidens (bil)låse kan låses op med nøgleringen plus en 6-cifret pinkode (ikke 4-cifret, så man læsses af efter 3 fejlslagne forsøg).

Hvis man ikke laver en nøglering, så gør i det mindste kortet vandtæt og lav to huller til en snor, så det kan bruges på samme måde.

  • 0
  • 0
Henrik Madsen

Pt anvendes mobiltelefonen ikke i løsningen. Desværre vil jeg mene, da jeg så ikke slipper for kortet.

På hvilken måde vil du kunne undvære kortet ?

Vi er ikke engang sluppet af med magnetstriben på vores (visa)Dankort endnu så hvordan du regner med at kunne klare dig uden et kort, specielt i udlandet, er lidt af en gåde.

Så længe man ikke kan betale med NFC chip "ALLE" steder, så er du jo nødt til at have et kort alligevel.

JEG forstår så ikke at man ikke i det mindste har lavet eet kort som kan indeholde flere funktioner.

Jeg ville f.eks gerne have et kort som havde :

Kørekort
Sygesikringsbevis (Blåt og gult)
Børnenes sygesikringsbevis
benzinkort

Nu om dage burde det da være muligt, specielt hvis man på sygesikringskortene gik væk fra magnetstribe og over til chip. Sådan en chip kunne nemt læses hos lægen f.eks.

Så kunne man lave et fysisk tryk af mit kørekort på den ene side for at det var gyldigt i udlandet.

Det giver ingen mening at jeg skal rende rundt med en 5-6 stykker plastic.

  • 3
  • 0
Ulrich Østergaard

Det er længe lavet af Cardlab, men DK synes ikke det er interessant foreløbigt.
I stedet for chip, bruger kortet dynamisk magnetstripe til at imitere forskellige kort. Det skyldes at det virker world-wide, ligesom det faktisk ikke giver meget mening at have en smart EMV chip, når man har en piv usikker magnetstripe siddende ved siden af for bagudkompabilitet.

  • 0
  • 0
Henrik Pedersen

2 x deres store smoothies til 100 kroner lige ud.

Biografbilletter ligger vidst omkring 90 kroner pr. sæde ved mindre det er 3D film som så tit ligger op af 110-130 pr. billet. Men så betaler du normalt med kort i afhentningen, eller over nettet, og så kan du passende betale for slikket med den kontaktløse betaling. - Hvis du køber for over 200 kroners slik vil jeg anbefale at du begynder at løbe nogle ture sammen med mig! :)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere