Danske Bank indrømmer stort GDPR-brud: Datatilsynet vil ikke gå ind i sagen

Illustration: Danske Bank
Danske Bank indrømmer i en ny delrapport, at man har begået lovbrud ved ikke at rette fejlbehæftede oplysninger i 250.000 gældssager. Men Datatilsynet vil ikke gå ind i sagen, og det har affødt skarp kritik af tilsynet.

Ifølge TV2 vil Datatilsynet ikke skride til handling over for Danske Bank, til trods for at banken har indrømmet at have brudt databeskyttelsesloven.

Danske Bank indrømmer i en en ny delrapport at man har fejlbehandlet 250.000 gældssager, hvor man ikke har rettet fejlagtige oplysninger.

Datatilsynet får hård kritik for den manglende handling over for Danske Bank fra en række eksperter, blandt andet Thomas Ploug, der er professor ved Aalborg Universitet:

»Datatilsynet skulle være gået ind i den her sag for længst, dels for at sikre, at en angiveligt ulovlig praksis blev stoppet, men også for at sende et klart signal til andre banker og virksomheder om, at det her bliver taget alvorligt,« siger han til TV2.

Ifølge TV2 skulle Datatilsynet allerede i 2019 være blevet orienteret i detaljer af banken om risikoen for grove overtrædelser af persondataloven.

Datatilsynet har overfor TV2 oplyst, at der er et overlap mellem de hensyn, som Finanstilsynet undersøger, og det, Datatilsynet skal undersøge, og man derfor ikke har fundet det nødvendigt at gå ind i sagen endnu.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#4 Henrik P. Stougaard Nielsen

Professoren udtaler til TV2

Når der ikke er et åbenlyst godt argument, kommer det til at se ud som om, at Datatilsynet er ligeglad.

Enhver, der nogensinde har været i kontakt med det danske datatilsyn, ved, at han rammer fuldstændigt plet her. Det er nøjagtigt sådan Datatilsynet (og i øvrigt en del andre offentlige danske myndigheder) opleves som udefrakommende.

  • 12
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere